3R-symposium 2019 blev vanen tro holdt i Charlottehaven i København 12. og 13. november 2019. Deltagelse var, som altid, gratis og åben for alle. Interessen for symposiet øges år for år, således var der i år mere end 230 tilmeldte deltagere.
Symposiet er et godt sted for samtale på tværs af interesser, idet dyreværnsfolk såvel som brugere af forsøgsdyr deltager på lige fod. Der er indlagt lange pauser, hvor der er rig mulighed for at få nogle gode diskussioner om forsøgsdyrenes kår i Danmark.
Den prækliniske krise
Under årets symposium blev der holdt indlæg om hver af de tre R’er – nemlig: Replacement, reduction og refinement af dyreforsøg. Et muligt alternativ til levende dyr er de såkaldte ”organ on a chip”, hvor man foretager in vitro undersøgelser på en plastik-chip med humant væv eller organstykker. Professor Axel Kornerup Hansen præsenterede reduction-projektet ´The mouse passport´, hvor tarmfloraens sammensætning bliver undersøgt hos hver individuel mus, således der kan tages højde for den variation, som tarmfloraen inducerer i forsøgene.
Flere indlæg omhandlede træning af forsøgsdyr, blandt andet gnavere og grise. Træningen forebygger stress hos dyrene under forsøg, og samtidigt fungerer selve træningen som enrichment.
Der blev på symposiet også fundet plads i programmet til en del indlæg om den prækliniske krise, som vi befinder os i. Det har vist sig vanskeligt for mange forskere at reproducere resultater opnået under andre laboratoriers dyreforsøg, og hvor lovende lægemidler, udviklet med dyreforsøg, ofte skuffer, når de efterfølgende testes i kliniske forsøg på mennesker.
Mangelfuld design og rapportering af dyreforsøg
Symposiet afspejlede, at der er mange spekulationer om årsagen til den prækliniske krise. Dårligt design og mangelfuld rapportering af dyreforsøg er mulige årsager. Derfor er der udarbejdet retningslinjer for, hvordan dyreforsøg planlægges (PREPARE-guidelines) og rapporteres (ARRIVE-guidelines) i videnskabelige tidsskrifter. Mange studier mangler eksempelvis information om forsøgsdyrenes køn, hvorvidt studierne har været randomiseret, og om forsøgene har været udført blindet. Tre faktorer som kan have stor indflydelse på resultaterne. Det kan ligeledes være et problem, at forskere undervejs danner sig nye hypoteser ud fra, hvor der findes statistiske forskelle, frem for at opstille hypoteserne på forhånd, designe forsøget herefter og derefter teste hypoteserne statistisk. I samme boldgade er mange dyreforsøg udført på så få forsøgsdyr, at der er stor risiko for falsk-negative resultater.
Skævvridning af køn i dyreforsøg
Natasha Karp fra AstraZeneca holdt et indlæg om køns-bias i dyreeksperimentel forskning. Der bruges generelt langt flere handyr end hundyr til dyreforsøg, og det kan potentielt have betydning for, om lægemidler har samme effekt hos kvinder, som hos mænd. Natasha Karp kunne eksempelvis berette, at otte ud af ti lægemidler, som bliver trukket tilbage fra det amerikanske marked, viser sig at have flere bivirkninger hos mænd, end hos kvinder.
På tværs af forskningsområder udgør hannerne 80 procent af alle anvendte forsøgsgnavere, og denne forskel har ikke rykket sig de seneste 20 år. Kønsskævvridning er ikke kun et problem inden for dyreforsøg – faktisk har det vist sig, at kønnet ofte også har betydning i forsøg på cellekulturer, selvom der ikke findes kønshormoner i opstillingen. Kønnet kan også have betydning, når man implanterer stamceller til forsøgsdyr – hvilket køn har forsøgsdyret, og hvilket køn havde stamcelle-donoren?
Standardisering som et problem
Professor Helene Richter fra Münster Universitet holdt et foredrag med den fængende title ´Never replicate a successful experiment – facing the reproducibility crisis in the life sciences´. Helene Richter gennemgik her en række velkendte årsager til reproduktionskrisen i præklinisk forskning.
De fleste spærrede dog øjnene op, da hun fremsatte påstanden om, at standardisering af dyreforsøg også kan være en væsentlig årsag til den prækliniske krise. Ud fra et 3R-perspektiv har man gennem årene reduceret variationen mellem forsøgsdyrene, således der kan anvendes færre forsøgsdyr per studium i dag end for 50-70 år siden. Samtidig har man haft en intuitiv fornemmelse af, at standardisering måtte øge reproducerbarheden mellem laboratorier.
Helene Richter kunne derimod påvise, at standardisering kan have den modsatte effekt, således resultaterne bliver vanskeligere at reproducere – opstillingerne bliver nemlig følsomme over for faktorer, som er vanskelige at kontrollere. Hun foreslog, at man i stedet inducerer en systematisk variation i forsøgsopstillingen, således reproducerbarheden øges.
Foruden disse mange indlæg på 3R-symposiet var der også en poster-sektion, hvor en række forskningslaboratorier præsenterede deres 3R-initiativer.