Dyrlægen
Anne Vedel Christoffersen, ansat dyrlæge, Lise Lotte Blendstrup, VSP, og Lene Trier, klinikejer, drøfter sammen med Christian Kolthoff, moderator fra praQtice, hvad der skal til for at forbedre ledelse på klinikkerne.

Et ordentligt spark for arbejdsglæde

Kampen blev skudt i gang med et brag. Banen var kridtet op til konfrontation, da der var kickoff for arbejdsglæde. På den ene banehalvdel var klinikejere, VSP’er, ansatte dyrlæger, receptionister, branchens organisationer, leverandører og forskere. Men hvem var på den anden?

Der blev leveret spændende debatter, hjerteblod, frustrationer, løsninger og ærlighed, da kampen i starten af december stod imellem en samlet dyrlægebranche på den ene side og på den anden side et hold sammensat af stress, arbejdspres, forstyrrelser og mistrivsel. Banen var et studie i Ry med 20 deltagere og kampen blev livetransmitteret. Over 100 branchefolk fulgte med bag skærmene og deltog aktivt med kommentarer i chatten og på padlets.

Det var konsulentvirksomheden praQtice, der skød projekt ”Arbejdsglæde i praksis” i gang, som er finansieret 50 % af Vellivforeningen og 50 % af aktører i dyrlægebranchen.

Holdånd, kampgejst og en bred forståelse for, at alle faggrupper må stå sammen for at tage kampen op mod stress og mistrivsel blev hurtigt tydelige emner.

 

Første emne var ”Arbejdsglæde i hverdagen – hvad er udfordringerne og løsningerne?” Både i studiet og online fyldte arbejdspresset meget i debatten, og som løsning pegede mange på mere struktur, bedre kommunikation, definition af fælles mål og hvordan vi kommer derhen. Også mangel på medarbejdere og frygten for at blive hængt ud på sociale medier blev drøftet. Er det krævende klienter og den til tider hårde tone, der er ’skyld’ i, at vi får stress, eller må vi tage det på vores egen kappe? Det var der forskellige opfattelser af.

 

”Flow, forstyrrelser, samspil. Hvordan skaber vi en mere effektiv hverdag?” var et emne, der kaldte på gensidig forståelse for, at alles tid er lige vigtig, og hvordan man sørger for at respektere dette. Svaret var blandt andet, at man har som individ et ansvar for at passe på sig selv – at give sit bidrag til flow og samspil og til at sige fra. Afslutningsvist blev der peget på, at det er et ledelsesansvar at skabe rammerne, og at mange ejere ikke føler sig godt nok klædt på til de mange områder, som ledelse omfatter.

 

Det skabte en naturlig overgang til næste emne ”Når vi taler om dårlig ledelse – hvad er det så, vi efterlyser?”

»Dårlig ledelse handler i høj grad om manglende ledelse,« indledte Anne Vedel Christoffersen, ansat dyrlæge, hvilket Lene Trier, klinikejer, ønskede en præcisering af:

»I ansatte vil jo samtidig gerne have selvledelse. Så hvad er det helt præcis for noget ledelse, I efterspørger?«

»Det er klare rammer for, hvad der er mit ansvar. Jeg har ikke noget imod at lave administrative opgaver, men jeg vil gerne have dem tildelt som en formel opgave. Hvis der er for mange ’kan du ikke lige gøre det her’-opgaver, så kan de blive en stressfaktor,« svarede Anne Vedel Christoffersen.

Lise Lotte Blendstrup, veterinærsygeplejerske, foreslog uddelegering af nogle af ledelsesopgaverne: »Det er svært for ejere både at være i konsultationen og stå for al ledelse. Derfor kunne ledere jo uddelegere nogle af opgaverne til ansatte dyrlæger og VSP’er,« hvilket Anne Vedel Christoffersen bakkede op med ordene:

»Dyrlæger er ikke uddannet til ledelse, så er det urimeligt at forvente, at man bare kan det. Man skal have en interesse for ledelse og sætte sig ind i det. Og ellers har man som ejer af en klinik et ansvar for at uddelegere ledelse.«

Formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Malene Brendorp Meyer, opfordrede ledere til at gå mere i dialog med medarbejdere: »Som leder skal man turde have samtaler med sine ansatte, inddrage og lytte til dem og ikke blive personligt berørte, når ansatte kritiserer noget vedrørende deres arbejdsforhold.«

 

Der var bred enighed om, at der er brug for lederudvikling og mere anerkendelse fra ledere – og en påmindelse om at ledere også har brug for ros. Under kickoff blev der åbnet for tilmelding til gratis lederudviklingsforløb, og pladserne blev hurtigt fyldt op.

 

Resten af den to timer lange seance indeholdt information om projekt ”Arbejdsglæde i praksis” og hvilke muligheder, der er både på individ- og klinikplan, og derudover var der debat om:

”Hvad skal med i en arbejdsglædecertificering?”

”Hvordan får vi folk til at deltage i trivselsundersøgelse?”

”Hvordan får vi også klinikker og ledere med et stort udviklingspotentiale med?”

”Hvordan kan vi uddanne robuste medarbejdere?”

”Hvad kan jeg selv gøre for mere arbejdsglæde?”

Annonce

Annonce