For et par år siden blev engflåten, Dermacentor reticulatus, set på en guldsjakal, der havde krydset grænsen fra Tyskland til i Danmark. Så vidt vides har engflåten ikke etableret sig i Danmark, men der er grund til at være opmærksom på den, da den breder sig i det meste af Centraleuropa og nu blandt andet også findes i Holland og hos vores naboer i Tyskland.
Af Mette Krogh, Dyrlæge og Product manager, MSD Animal Health.
Mange faktorer spiller ind ved udbredelsen af engflåten til andre lande, men rejse med og import af kæledyr kan være årsag til, at den dukker op nye steder. Derfor skal man overveje nøje, om transport af kæledyr over grænsen er en god idé og hvis ja, bør man beskytte dyrene mod flåter.
Taxonomi
Klasse: Arachnida; subklasse: Acari
Orden: Ixodida
Familie: Ixodidae
Genus: Dermacentor
Species: D. reticulatus
Forskellen mellem engflåten og skovflåten
Engflåten er en hård flåt, ligesom skovflåten, men adskiller sig alligevel på flere områder.
Den voksne flåt har et marmoreret udseende på ryggen og er 3-4 gange større end skovflåten. Hannen er større end hunflåten uden blodmåltid. Den voksne hun adskiller sig fra hanflåten med en lys saddelformet struktur på ryggen. Engflåten har kortere munddele sammenlignet med skovflåten og så har de en bølget kant i rygskjoldet, som kaldes festoner.
Larve og nymfestadier ligner skovflåten meget.
Aktiv ved temperaturer fra cirka 3̊ C
Engflåten er ekstrem tolerant overfor barsk og koldt klima og kan overleve under vand i mere 100 dage. Den foretrækker mere åbne landskaber, hvor skovflåten foretrækker skovområder. Engflåten er mest aktiv om foråret og om efteråret (ligesom skovflåten), og den aktiveres allerede efter vinteren ved dagtemperaturer på omkring 3̊ C. Den kan være aktiv hele vinteren i nogle klimazoner.
Engflåten har tre livstadier (larve, nymfe, voksen), som den kan gennemleve over en enkelt sommer, hvor det tager tre år for skovflåten. Den kan lægge over 7.000 æg, så én importeret flåt kan hurtigt blive til rigtig mange på bare ét år. En voksen engflåt kan leve op til 4 år helt uden mad og som noget særligt for denne flåt, bliver en hanflåt typisk på værten i 2-3 mdr., hvor den kan parre flere hold hunflåter.
Nymfer og larver foretrækker mindre dyr som små gnavere, men fugle kan også være værter for engflåtens tidlige stadier. Voksne engflåter parasiterer middelstore til store dyr og er beskrevet på en lang række både vilde og tamme dyr.
Engflåten og sydomme
Engflåten er ikke farlig i sig selv, men den kan overføre alvorlige sygdomme. Den vigtigste for hund er babesiose, som er den mest udbredte flåtbårne sygdom hos hund og vilde hundearter (ulve, ræve, sjakaler). Babesia canis er en hæmoprotozo, som inficerer de røde blodlegemer og medfører cellelysis. Populært kaldes dette for hundemalaria. Nogle hunde har en ukompliceret form for babesiose, subakut eller akut, hvor der ses let anæmi og trombocytopeni. Disse har god respons på behandling. Andre hunde udvikler en kompliceret babesiose og bliver alvorligt syge, perakut eller akut, hvor de udvikler systemisk inflammatorisk respons og multipel organ dysfunktion. Disse kræver intensiv behandling og har reserveret prognose.
Kliniske tegn på babesiose:
Lethargi, depression, feber, blege slimhinder, icterus, hæmaturi, spleomegali, hepatomegali, tachypnø, shock, oliguri/anuri, lymfadenomegali, neurologiske symptomer.
Diagnose:
Blodudstygning (babesia merozoitter kan erkendes i erythrocytter), PCR og/eller serologi (IFAT)
Behandling
Imidocarp dipropionat eller diminazen aceturat samt støtteterapi
Vær opmærksom
Det er ikke kun rejsende hunde, der bringer flåterne fra land til land. Vilde dyr (˃60 vilde dyr er rapporteret), herunder også fugle, er vigtige værter for engflåten. Mennesker er ikke højt foretrukne værter, men da engflåten kan smitte med rickettsia, bør man være på vagt, hvis man bliver bidt af en engflåt.
Får man nys om, at der er set flåter, der kan minde om engflåten, er det værd at forfølge. Hvis hunde, herunder også importerede, har symptomer på anæmi, skal babesiose overvejes som differentialdiagnose. Og vigtigst, hvis engflåten opdages eller babesiose diagnosticeres på hunde, der ikke har været udenlands, bør budskabet spredes. Dyr, der skal rejse syd på, bør beskyttes mod flåter.
Alt tyder på, at etableres engflåten i Danmark, er den kommet for at blive.
| Flåt | Skovflåt | Engflåt |
| Udseende | Hun: rød-sort, Han: sort | Marmoreret, Hun med sadel |
| Munddele | Aflange | Korte |
| Foretrukne levested | Skov | Engarealer |
| Aktivering efter vinter | Omkring 5̊ C | Omkring 3̊ C |
| Æg, larve, nymfe, voksen | 3 år | Få måneder |
| Æg | 2-3.000 æg | Over 7.000 æg |
| Vigtigste sygdomme for hund | Anaplasmose/borreliose | Babesiose |
| Smitte | Via andre værter | Transovarialt til afkom |
I Danmark er det Københavns Universitets veterinære beredskab, der overvåger nye vektorarter. Tlf. 2547 6974 eller mail: rebo@sund.ku.dk
Hvis du vil vide mere
- Dermacentor reticulatus: a vector on the rise, Földvári et al.,
Parasites & Vectors 2016, 9:314. DOI 10.1186/s13071-016-1599-x, Published 1 June 2016
Link https://parasitesandvectors.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13071-016-1599-x - Factsheet Babesiosis in dogs, Fecava
https://www.fecava.org/files/ckfinder/files/CVBD_Babesiosis_2019_LR.pdf - ESCCAP (European Scientific Counsel Companion Animal) Guidelines
- Control of Ectoparasites in Dogs and Cats https://www.esccap.org/uploads/docs/c58wn51t_0720_ESCCAP_Guideline_GL3_update_v7_1p.pdf
- ESCCAP Guideline maps
https://www.esccap.org/guidelines-maps/ - Control of Vector Borne Diseases in Dogs and Cats
https://www.esccap.org/uploads/docs/i3m71z28_0775_ESCCAP_Guideline_GL5_v8_1p.pdf
