Mistanke om ektoparasitter hos kat er en hyppig årsag til, at katte kommer til dyrlægen. I denne artikel gennemgås fremgangsmåder til at identificere og behandle de mest almindelige ektoparasitter hos kat.
Katte kan være besværlige kunder hos dyrlægen. Deres grundige soigneringsmønstre kan gøre det svært at finde frem til den præcise diagnose. Alle dyrlæger har mødt katteejeren, der hårdnakket påstår, at katten ikke klør sig. Her er det dyrlægens job at finde detektivluppen frem og gå systematisk til værks.
Når man mistænker ektoparasitter, er det vigtigt at huske sine værktøjer. En loppekam kan give spor om flere ektoparasitter end bare lopper – er der skæl, kan det tyde på Cheyletiella, der ligesom lus også kan findes med loppekammen. Pelsmiden Cheyletiella kan endvidere findes ved en tapetest, hvor tape presses ned på huden for at fange mest muligt debris.
Et hudskrab kan fange kattens skabmide Notoedres cati (ligner Sarcoptes scabei) og de kattespecifikke Demodex cati og gatoi.
Men selvom alle værktøjer tages korrekt i brug, kan der være falsk-negative undersøgelser hos kat grundet soignering. Derfor kan diagnostisk terapi være nødvendig for at komme en diagnose nærmere.
Case 1 – Demodecosis
Dagens første patient er en otteårig siameser, Leonardo. Ejer har opdaget, at katten er begyndt at klø sig meget i hovedet – især foran ørerne. Ejer har ikke behandlet med noget. Kløen har stået på i to uger.
Katten er overvægtig (BCS 7/9) og relativ inaktiv. Den er udendørskat, og ejer ved derfor ikke, hvordan kattens urinerings – og afføringsmønstre er. Den spiser gladeligt, som den plejer.
Ved undersøgelsen finder du kruster omkring hovedet – værst direkte foran ørerne. Huden er rød og irriteret og bærer præg af, at katten har kløet sig. Der er begyndende pelstab. Der er ingen tegn på lopper.
Ved cytologi finder du få coccer, men ikke noget der kan forklare kattens problemer.
Du får lov at lave et hudskrab – katten er så kløende, at den godtager skrabet uden problemer.
Du finder denne parasit på hudskrabet (Figur 1).
Da du ved, at Demodex oftest findes på immunsupprimmerede dyr, aftaler du med ejer at tage en blodprøve. Biokemi viser forhøjet fructosamin og glukose, og katten har dermed en diabetes som underliggende lidelse. Andre underliggende lidelser set ved demodecosis hos kat er: FIV, FeLV, SLE (systemisk lupus erythematosus) og hypercortisolisme.
Da der kun findes læsioner i hovedregionen på denne kat, er der tale om en lokaliseret demodecosis.
Lokaliseret demodecosis findes også i en variant, der giver en ceruminøs otitis, og som generaliseret form, der dog er noget mildere end hos hund.
Hos kat er der ingen registrerede lægemidler mod Demodex spp. Der bruges Lime Sulphur 2% bade ugentligt i seks uger, og den underliggende patologi behandles.
Som hos hund, behandles der til der foreligger to negative hudskrab med en måneds mellemrum.
Case 2 – Loppeallergi
Ejer henvender sig med tolvårig huskat, Kato. Katten er begyndt at slikke sig på ryggen og kradser sig i nakken.
Kløen har stået på i nogle måneder, og ejer har allerede behandlet med loppepiller et par gange. Katten havde samme problem for nogle år tilbage, hvor en loppekur hjalp. Ejer har ingen læsioner, og der findes ingen andre katte i hjemmet. Katten er dog meget ude, og der ses andre katte i nabolaget.
Ved undersøgelsen finder du en alment frisk, ældre kat, der er pæn for sin alder – lige bortset fra det 10cm x 10cm store hårløse område over bagparten. I området ses flere små rødlige sår. Der er flere små områder af samme udseende op langs dorsum.
Ejer fortæller, at katten fik noget kløestillende creme af dyrlægen engang, det har han smurt på, og det har hjulpet lidt. Dog vendte problemet tilbage, så snart han stoppede cremen.
Du finder ingen tegn på lopper eller ekskrementer herfra. Huden er pæn de steder, hvor der ikke er sår. Hudskrab taget fra dorsum er negativ for parasitter, og du finder intet abnormt på cytologi.
Differentialdiagnoser inkluderer næsten alle kløende lidelser hos kat. De vigtigste er dog:
- Hypersensitivitet (loppeallergi, miljøallergi eller foderallergi)
- Parasitære lidelser (Notoedres cati, Cheyletiella, Demodex spp.)
- Adfærdsrelateret hypersoignering
Udredning
Skal du videre med denne kat er det vigtigt, at du laver hudskrab af god kvalitet – da katte, som sagt, er svære at finde parasitter på grundet soigneringsadfærd.
Behandling, som en del af diagnostikken, kan være en god idé for at udelukke parasitære lidelser.
En allergitest er et godt værktøj ved mistanke om allergi – enten serum allergitest eller priktest.
Katten kan slå falsk negativt ud på serum allergitest, så en priktest kan være et bedre redskab. Husk i øvrigt, at allergitest skal holdes op mod dyrets symptomer. Man kan godt være positiv på allergitest – uden at være klinisk syg.
Foderallergi bør udelukkende udredes ved fodertrial, hvor der fodres med testdiæt i minimum otte uger.
Behandling
Ved behandling af loppeallergi hos kat skal du huske, at det er loppens spyt, der er allergenet. Derfor er det bedst, at der behandles med antiparasitære midler, hvor det ikke er påkrævet, at loppen skal bide for at dø. Derudover skal der behandles i minimum tre måneder, for at komme fuldt omkring loppens livscyklus, og dermed behandle lopper klækket fra æg i miljøet. Re-infektion grundet for kort behandling er almindeligt, især hvis ejer ikke har forsøgt at rengøre kattens miljø.
Er katten meget kløende, bør det overvejes, om en kur med steroider er indikeret. Der kan behandles med relativt høje doser af steroider (oftest 0,5mg – 1mg/kg) hos kat – oftest uden større bivirkninger, men alle dyr er forskellige, og derfor bør ejer informeres om bivirkninger. Med initielle dosering behandles der til effekt – det vil sige indtil katten ej længere er kløende, samt der er væsentlig bedring i læsioner. Udtrapning bør ske langsomt, gerne over uger, da der kan ske recidiv ved for hurtig seponering. Topikal behandling med kløestillende kan også være en mulighed – især hvis katten er relativt hårløs omkring læsionerne. Ved topikal behandling bør der bruges skærm, så katten ikke slikker midlet af.
Recidiv er almindeligt, og ejer bør informeres om dette, så der behandles profylaktisk med loppemiddel, og ejer spotter initielle læsioner, så eventuel symptomatisk behandling kan opstartes hurtigt.
Case 3 – Cheyletiellosis
En frustreret ejer henvender sig med sin treårige kat, Preben. Preben er udendørskat. Han har kløet sig gennem en måned. Det startede med en lille bar plet midt på ryggen, men nu er det meste af ryggen bar.
Ejer har ikke selv læsioner, og der er ikke andre dyr i familien.
Ejers nabo mener, at det er lopper, så ejer har allerede behandlet mod lopper. Da det ikke virkede, smurte ejer noget kløestillende salve på fra et tidligere besøg hos dyrlægen. Salven havde ingen effekt.
Klinisk ses en frisk, ung kat – men med skællende alopeci fra skulderblade til halebasis. Der ses ingen læsioner i huden – andet end relativt meget skæl på huden og i den resterende pels (Figur 2).
Du beslutter dig for at tage en tapetest for at undersøge skællene. Under mikroskopet ses denne parasit (Figur 3).
”Hvad pokker er det?” tænker du. Heldigvis har chefen indkøbt et godt mikroskop, og du er derfor i stand til at se parasittens munddele og forben. På baggrund af dette må der være tale om Cheyletiella blakei (”Walking dandruff”) (Figur 4).
Cheyletiella er en overfladisk ektoparasit, der lever i keratinlaget. Derfor kan de oftest fanges på en tapetest.
De giver initielt skæl-dannelse – med eller uden kløe – oftest placeret over ryggen. Med tiden vil den skællende dermatitis sprede sig, og der kan ses varierende grad af alopeci. Hos nogle katte kan der ses milliær dermatitis.
Cheyletiellosis er relativt nemt behandlet (Fipronil spray eller topikal Selamectin).
Cheyletiellosis kan hurtigt forveksles med adfærdsrelateret hypersoignering og allergisk kløe, men med grundig undersøgelse kan man relativt nemt diagnosticere lidelsen.
Husk husk husk
En systematisk tilgang til den kløende kat er nøgleordet. Den vej rundt fanger du de fleste lidelser og kan tilbyde patienten den rette terapi.
