Der er en stigende efterspørgsel på veterinær kiropraktik blandt klienter, og heldigvis uddanner flere og flere dyrlæger sig inden for området. Flere klinikker og hospitaler har efterhånden også egne dyrlæger med efteruddannelsen eller et godt samarbejde om henvisninger.
Siden den spæde begyndelse i 1980’erne er veterinær kiropraktik blevet mere og mere anerkendt, præcis som det er sket inden for den humane medicin. Læger anså i en lang årrække kiropraktik som ’hokus-pokus’ men er i dag blødt mere op over for behandlingsformen. Der er et stort behov, og det bliver større og større i takt med, at både klienter og dyrlæge-kolleger får øjnene op for, hvad kiropraktikken kan bruges til.
Både mildt og kraftfuldt redskab
Mange (klienter og dyrlæger) har selv været hos kiropraktor og fundet ud af, at de i nogle tilfælde kan komme kravlende ind på klinikken og så gå derfra oprejst efter behandlingen. På den måde har udbredelsen af human kiropraktik helt sikkert skubbet til både udbredelsen og anerkendelsen af den veterinære kiropraktik.
Kiropraktik bliver ofte fejlagtigt omtalt som en behandling hvor ’noget sættes på plads’ eller ’knækkes’, men dette er ikke en korrekt opfattelse. Kiropraktik er en meget blid behandlingsform, der kun kan udføres, når patienten slapper af – hvilket de som regel gør, da de oftest nyder behandlingerne. Ved en kiropraktisk ’låsning’ er der tale om reduceret bevægelighed af et led i en eller flere retninger. Når en ‘låsning’ skal afhjælpes, bliver der ved en kiropraktisk behandling ALTID arbejdet inden for et leds normale ROM (Range Of Motion) og ALDRIG uden for dette.
Hvordan er det nu med ‘den der titel’?
I DSVK – Dansk Selskab for Veterinær Kiropraktik – har vi fået et par henvendelser fra kolleger, der er i tvivl om, hvad man må kalde sig, og hvad man ikke må kalde sig. Derfor denne information:
Det blev for mange år siden undersøgt, hvad man må kalde sig som dyrlæge med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik.
Den humane kiropraktorforening har ret til at benytte titlen ‘kiropraktor’ men ville ikke give tilladelse til, at dyrlæger benyttede sig af denne titel. Det vil sige, at vi som dyrlæger, for nuværende, hverken må kalde os ‘kiropraktor’, ‘dyre-kiropraktor’, ‘veterinær kiropraktor’ eller lignende.
Kiropraktor er en beskyttet titel, som kun må benyttes af humane kiropraktorer. For at holde formalia på plads, må vi som dyrlæger derfor kalde os ‘Dyrlæge med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik’.
Læs hele artiklen her.
