Dyrlægen
Stordyrshospitalet i Tåstrup er et af de steder, hvor danske dyrlægestuderende kan få undervisning i praksis, eksempelvis med heste.

Effektiv uddannelse savner midler

Den danske veterinæruddannelse er blandt de mest effektive i Europa målt på antal dimittender i forhold til tildelte midler, men det er mere af nød end lyst, og to underfinansierede dyrlægeuddannelser i Danmark er ikke løsningen på fremtidens udfordringer, mener studieleder Peter Holm.

Dansk landbrug ser ind i en fremtid med mange spørgsmålstegn og nye veje, der skal betrædes. Baggrunden er den aftale om en grøn omstilling af erhvervet, regeringen i starten af oktober 2021 indgik med samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Alternativet.

Det betyder også nye tider for de danske dyrlæger, ikke mindst i faggrupperne kvæg og svin, som på den ene eller anden måde skal være en del af omstillingen. Samtidig er uddannelsen selv under udvikling, med et nyt dyrlægestudie på vej i Foulum ved Viborg.

Til Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde, der fandt sted ganske få dage efter landbrugsaftalen blev præsenteret, tog Peter Holm fra Skolen for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet fat i nogle af de spørgsmål, der trænger sig på i den forbindelse.

Som studieleder har han det faglige ansvar for, at uddannelsen følger de retningslinjer, der er fastlagt af studieordningen, ligesom han rådgiver dekanen og institutlederne og har startet en proces med et nyt curriculum. På den måde ”tegner han uddannelsen udadtil”, som han siger, og giver på det fundament sin status over studiet for tiden.

»Jeg vil påstå, at vi har en af de mest effektive veterinæruddannelser i Europa, og med det mener jeg, at vi er i stand til at uddanne dobbelt så mange dyrlægestuderende per krone i Danmark, som man er i eksempelvis Norge. Vi er dem i Norden og Baltikum, der bruger færrest penge per studerende, og det gør vi ikke, fordi vi synes, det er fedt, det gør vi af nød, fordi vi er den uddannelse i Norden, der får klart færrest midler per studerende,« siger han indledningsvis.

Peter Holm, der selv blev færdig som dyrlæge i 1983, understreger i samme åndedrag, at det ikke skal ses som en kritik af niveauet på uddannelsen, som ligger godt til i de internationale rangeringer, blandt andet med en syvende plads i den såkaldte QS World University Ranking, der måler forskningsoutput og omdømme.

 

Giver ikke mening med to veterinæruddannelser

Med beslutningen om den nye uddannelse i Foulum, der faldt på plads i sommer som en del af regeringens strategi om udflytning af uddannelser, er de i forvejen sparsomme midler kommet endnu mere under pres, påpeger han, og det er ved at være kritisk.

Peter Holm er uddannet dyrlæge fra 1983 og har været studieleder på veterinærmedicin siden 2009.

»Der er en mangel på veterinærer, ikke kun i Danmark, men faktisk over hele Europa, inklusive hele Skandinavien, og det er inden for stort set alle sektorer, måske med undtagelse af heste. På den måde giver det jo god mening at uddanne nogle flere – det, der bare ikke giver mening, er, at vi i et lille land som Danmark vil have to veterinæruddannelser,« siger Peter Holm.

Det begrunder han i høj grad med netop det finansielle aspekt. Sammen med tandlægestudiet er dyrlægeuddannelsen blandt de dyreste universitetsuddannelser i Danmark, og alle andre steder i Norden, Baltikum og England modtager veterinæruddannelserne ekstra tilskud fra staten eller universiteterne, udover at de eksempelvis i England har rådighed over de studerendes egenbetaling.

Landets to universitetsdyrehospitaler kører i forvejen med et solidt underskud, og med Foulum-planerne undervejs vil betingelserne for det akademiske miljø blive endnu sværere, mener Peter Holm, der har været studieleder på veterinærmedicin siden 2009.

»Det er da meget godt, at der kommer 90 nye dyrlægestuderende om året i Jylland, men problemet er, at man splitter et lille forskningsområde på to lokaliteter, og universiteter er desværre ikke kendt for at samarbejde, det er de bare ikke. Forskere og undervisere kan godt – og det gør de i stor stil – men dem med pengene skal også med, ellers kommer det ikke til at fungere. Og den opsplitning har man ikke andre steder i Norden. Selv Holland med 17-18 millioner indbyggere har kun én dyrlægeuddannelse, så det er bare et dumt træk,« lyder dommen.

Med udflytningsplanerne, som DDD i øvrigt har erklæret sig som modstander af med en række af de samme argumenter, som Peter Holm kommer med her, bliver Aarhus Universitet tildelt en etableringspulje på 200 millioner kroner til selve uddannelsen. Dertil kommer et fast varigt driftstilskud på 11 millioner kroner om året.

Det er dog bestemt ikke noget, der imponerer Peter Holm, der igen drager paralleller til et af vores nabolande for at sætte beløbet i perspektiv.

»De penge, som staten har sat af til Foulum, kan slet ikke betale uddannelsen. I Norge har man lige bygget en ny veterinærskole, der har kostet 9,5 milliarder norske kroner (godt 6,9 milliarder danske kroner, red.). Det kan sikkert gøres billigere, bevares, men det er helt absurd, hvad politikerne forestiller sig derovre [i Foulum],« siger Peter Holm.

Derudover er Peter Holm også bekymret for de kommende studerendes muligheder for praktikforløb under uddannelsen, fordi man ikke vil være i stand til at etablere dyrehospitaler i Foulum for de midler, der er stillet i udsigt.

På DDD’s årsmøde delte Peter Holm sine overvejelser om de nye dyrlægestuderende, hvoraf et stærkt stigende antal er vegetarer, og kun omkring ti procent af ser sig selv arbejde med produktionsdyr eller inden for fødevarekontrollen efter endt uddannelse. Det sætter enhedsuddannelsen under pres.

»Der kommer nogle nye udfordringer der, og det, man skal gøre på universiteterne, er ikke at løbe med på den bølge af krav om specialisering, der er i gang, men derimod fortsætte med at uddanne bredt og alment. Og så skal man lade de private virksomheder betale efteruddannelsen. Det, mener jeg også, er bedst for samfundet, så man ikke uddanner nogle dyre specialister, man pludselig ikke har brug for, fordi behovet har ændret sig undervejs,« siger han.

 

Færre vil beskæftige sig med produktionsdyr

Mens regningen for de forskellige efteruddannelsesforløb skal placeres hos de private aktører, peger Peter Holm på, at uddannelsessektoren skal tage mere ansvar omkring det at udbyde disse efteruddannelser.

Københavns Universitet uddanner for tiden cirka 160 dyrlæger hvert år, ud fra et optag på omkring 185, som efter planen skal sættes ned til i omegnen af 175, når uddannelsen i Foulum er klar til optagelse af sine 90 studerende.

Af de 160 finder omkring halvdelen beskæftigelse i familiedyrspraksis, mens betydeligt færre kommer til at arbejde med produktionsdyr, som kvæg og svin. Derfor tøver Peter Holm også lidt på spørgsmålet om, hvorvidt der er nok, der ser i retning af den animalske produktion efter endt uddannelse.

»I virkeligheden er det jo lidt ude af vores hænder. Vi vil selvfølgelig blive ved med at lave gode enhedsdyrelæger, og de studerende, der går hos os, skal altså ud at se på forholdene i fødevare- og dyrevelfærdskontrollerne på slagterier og i fødevareregionerne, og de skal lære at begå sig i en svinebesætning eller en kvægbesætning og se på dyrevelfærden der, uanset om de er vegetarer, veganere eller ønsker en karriere inden for familiedyr- og hestepraksis,« understreger han.

Samtidig medgiver han også, at man fra universitetets side selvsagt ikke kan tvinge folk forskellige steder hen, og faktuelt er der i dag færre studerende, der ønsker at beskæftige sig med produktionsdyr, end der var for ti år siden.

»De unge mennesker i dag vil gøre noget for det enkelte dyr, og de kan ikke lide det, hvis de synes, at produktionsdyr er dårligt for klimaet, og dyrevelfærden ikke er i orden, så gider de fleste det ikke. Men det kan vi ikke gøre noget ved på uddannelsen, udover at uddanne til akademisk professionalisme, så vi må holde bredden i den. Løsningen er ikke at oprette en specifik uddannelse for produktionsdyr, den vil være for svær at sælge,« mener Peter Holm.

I forlængelse af det peger han også på, at der – som det ser ud lige i disse år – næsten er nok af de færdiguddannede dyrlæger, der søger i retning af produktionssektoren, til at dække behovet. 12-15 af de studerende om året går målrettet efter produktionsdyrene, og et mindre antal kommer samme vej, hvis der ikke er plads på den faglige differentiering, de havde udset sig.

 

Intet fagligt problem i skæv kønsfordeling

Et andet aspekt omkring dyrlægestudiet, som Peter Holm selv har beskæftiget sig med gennem flere år, er kønsfordelingen på uddannelsen, som i efterhånden en del år har været kraftigt domineret af kvinder. Siden slutningen af 1990’erne har kvinder således udgjort 85 procent af en veterinærårgang.

Det er imidlertid ikke noget, Peter Holm som sådan ser noget galt i, og fra universitetets side gør man heller ikke noget aktivt for at ændre på fordelingen.

»Det er bare sådan, det er. Da jeg startede i 1975, var det 50/50, men det har det ikke været siden. Og sådan er det stort set over hele verden, ikke mindst i Vesten. Jeg ved ikke præcist, hvorfor det er sådan, mens det nok først og fremmest noget kønskulturelt. Og fagligt mener jeg ikke, at det er noget problem,« siger han.

Siden 2008 har man på veterinærstudiet optaget halvdelen af de studerende gennem kvote 1, altså på deres karaktergennemsnit fra gymnasiet eller lignende, og den anden halvdel på kvote 2, hvor man har vægtet kompetencer, som relevant erhvervsarbejde og personlig motivation.

»Da man indførte den fordeling, hvor kvote 2-ansøgerne også skulle gennem et interview, så mente man, at der ville komme flere mænd ind den vej. Men nu må man jo ikke diskriminere på køn eller andet, og det gør vi heller ikke, men der er lidt flere mænd, der kommer ind den vej. De er ofte lidt ældre og har lidt mere relevant praktisk erfaring. Men det er ganske få – omkring 20 procent på kvote 2 og 10 procent på kvote 1, som så giver de her 15 procent i alt,« forklarer Peter Holm.

På uddannelsen som veterinærsygeplejerske er billedet endnu skævere, da fordelingen her reelt er 100 procent kvinder og dermed ingen mænd, måske med en enkelt undtagelse hvert andet eller tredje år. Her ser Peter Holm dog et noget større problem i selve perspektiverne i uddannelsen.

»Det her skal ikke misforstås, for vi uddanner nogle rigtig gode veterinærsygeplejersker, men jeg synes, det er en skandale, at vi har en uddannelse, som er en dead end. Den giver ikke direkte adgang til videreuddannelse på universitetsniveau, som for eksempel sygeplejerske- eller bioanalytikeruddannelserne, så den skal laves om til en professionsbachelor, og det kan ikke gå for stærkt. Hvis man bliver træt af at være veterinærsygeplejerske, så har man ikke noget at falde tilbage på og tage med ind i universitetsverdenen, og det er helt forkert,« siger han.

Igen sammenligner han med landende omkring os, hvor uddannelsen er netop en bachelor, som de studerende kan bygge ovenpå, hvis de vil specialisere sig eller videre i en helt anden retning. En sådan mulighed herhjemme ville måske også kunne trække nogle flere mænd til, mener Peter Holm.

»Det er et kæmpe spild af ressourcer, for der er en del veterinærsygeplejersker, der holder op i jobbet, og så står de der med en uddannelse, som de ikke kan bygge videre på inden for det officielle system, og det er helt forkert. Fik man ændret på det, så tror jeg også, at man kunne få et bredere træk af ansøgere,« slutter Peter Holm.

Annonce

Annonce

Annonce