Dyrlægen
Med den danske model som udgangspunkt kan vores dyrlæger vise verden, at det godt kan lade sig gøre at øge produktionen per enhed, samtidig med at man reducerer sit klima- og miljøaftryk.

Dyrlægerne skal ud med den danske model

Verdens hastigt voksende befolkning stiller store krav til fremtidens fødevareproduktion, ikke mindst den animalske, som skal foregå langt mere bæredygtigt, end det er tilfældet i dag. Her bør danske dyrlæger spille en nøglerolle, mener tidligere minister Esben Lunde Larsen, der i dag er toprådgiver i WRI.

Man kan godt høre på Esben Lunde Larsen, at han efterhånden har boet tre år i USA. Der er således ikke langt mellem de engelske termer, når den tidligere miljø- og fødevareminister

indledningsvist i snakken med Fagmagasinet Dyrlægen fortæller om sit arbejde for den Washington-baserede tænketank World Resources Institute.

Esben Lunde Larsen, der i alt var minister i knap tre år under Lars Løkke Rasmussen, forlod dansk politik i efteråret 2018, hvor han drog over atlanten for at slutte sig til WRI, der tidligere i år forfremmede ham fra en position som fellow til en nyoprettet post som direktør for tro og bæredygtighed. De to ting skal nemlig til at hænge mere sammen.

»Vi er begyndt at arbejde med faith based organizations. Ligesom regeringer og store virksomheder er de major land owners, de har i millioner af bygninger, de har store transportation fleets, de har energiforbrug, og så har de followers. 81 procent af verdens borgere har en trosretning. Min opgave er at ”grønne” deres aktiver. De kan være alt fra deres pensionskasser til deres infrastructure. Her i USA har alene den katolske kirke 100.000 bygninger,« forklarer han.

Som lodsejere har de trosbaserede organisationer deres del af ansvaret for de enorme mængder CO2, der på verdensplan kommer fra den måde, vi som globalt samfund forvalter vores landområder på. Derudover driver de en massiv del af uddannelsesinstitutionerne og sundhedsklinikkerne i det såkaldte ”global south”, der groft sagt omfatter lavindkomstlandene uden for Europa og Nordamerika.

Endelig serverer de også milliarder af måltider mad hen over året som en del af deres hjælpearbejde i mindre, og ofte fattige, lokalsamfund. Derfor er madspild også et parameter, som WRI arbejder på at forbedre sammen med FBO’erne.

 

Dobbeltopgave til dyrlægerne

Netop det internationale perspektiv var også det, Esben Lunde Larsen var inviteret til tale om, da han – via Teams – deltog i Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde i starten af oktober. ”Dyrlægens rolle i forhold til global fødevareproduktion, selvfølgelig med et blik ind på Danmark”, som han selv beskriver det.

En af Esben Lunde Larsens hovedpointer var, at de danske dyrlæger skal blive mere vokale i debatten omkring bæredygtighed i netop den globale fødevareproduktion. Hvis klodens hastigt voksende befolkning skal brødfødes, uden at vi fuldstændig udpiner de i forvejen pressede ressourcer, der er til rådighed, så skal den produktion nemlig foregå langt mere ansvarligt, end det er tilfældet i dag, mener han.

»Vi bliver to milliarder mennesker mere på Jorden de næste 30 år, vi skal producere 70 procent mere foder, og vi skal producere 50 procent mere mad. Hvis vi skal gøre det på en bæredygtig måde – hvilket vi skal – så skal vi mindske vores klimaaftryk, mindske vores madspild og mindske brugen af pesticider og antibiotika. Og der er dyrlægerne en nøglerådgiver i den primære produktion, ligesom de også er en vigtig spiller i hele måden, Fødevarestyrelsen i Danmark arbejder på, når de rådgiver det politiske led. Dyrlægernes opgave er sådan set dobbelt på den måde,« forklarer han og fortsætter:

»En hovedpointe fra min side er derfor at sige, at den måde, Danmark producerer fødevarer på – og her bygger jeg på de rapporter, WRI har udgivet omkring bæredygtig fødevareproduktion, og også specifikt om Danmark – er en model, der kan bruges globalt til at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig.«

Derfor er det op til dyrlægerne aktivt at bruge den viden og erfaring, de har, til at løfte bæredygtighedsniveauet i produktionen. Derudover ser Esben Lunde Larsen også nogle etiske udfordringer i det at producere fødevarer med høj effektivitet, hvor dyrlægen ligeledes er en central aktør som rådgiver.

Når det kommer til den klimamæssige bæredygtighed, mener han, at dyrlægerne skal udvide deres ansvarsområder og eksempelvis se, ikke bare om kølekæderne i transporten forbliver intakte, men også om deres CO2-aftryk kan minimeres.

Ligeledes skal dyrlæger i dag vurdere, om det enkelte dyr er transportegnet, men i fremtiden bør de også se på, om selve transporten af dyr indirekte bidrager til madspild, hvis for mange dyr bliver nødslagtet undervejs og dermed aldrig når frem til forbrugerne som fødevareprodukter.

Endelig skal dyrlægerne i dag indberette på en række tvungne indsatsområder i Vetreg, eksempelvis dyrevelfærd, men i fremtiden bør det suppleres med klimarelaterede målepunkter, mener

Esben Lunde Larsen. Overordnet set handler det om at få udvidet dyrlægernes arbejdsmæssige horisont og gjort bæredygtighedsovervejelser til en del af hverdagen, måske også via skolebænken.

»Hvis vi skal få det her skift i den måde, vi agerer på, så er det vigtigt, at vi tænker ind i strukturerne i forhold til, hvordan dyrlægen kan spille en mere aktiv rolle på det her område. Dyrlægerne har en nøglerolle i at bidrage til den transformation, og så er det meget muligt, at uddannelsen skal opdateres, eller der skal være noget efteruddannelse med et særligt fokus på de her områder,« siger han og tilføjer:

»Dyrlægerne er så vigtige, fordi de bygger på både den videnskabelige komponent og kan forstå den grønne omstilling, men også fordi de er praksisnære, og det er sådan set en ret unik kombination at have i fødevareproduktionen.«

 

Balance mellem produktion og etik

Et helt grundlæggende budskab fra både Esben Lunde Larsen og WRI er, at vi skal producere fødevarerne der, hvor der er brug dem, på så små landområder som muligt og med den mindst mulige påvirkning af klimaet. Her viser instituttets rapport, at Danmark har fat i en god model, fordi vi har et meget højt udbytte (yield, som Esben Lunde Larsen nævner flere gange) i vores produktion af eksempelvis svin i forhold til areal.

Den model kan man imidlertid ikke bare kopiere 1:1 ud i verden, medgiver han, der er nødt til at være en lokal forankring, men Danmark kan med fordel agere rollemodel for, hvordan produktionen kan sættes op andre steder.

Den meget effektive produktion er dog ikke uden omkostninger for omverdenen. For at balancere miljøpåvirkningen fra produktionen peger Esben Lunde Larsen således på, at der over de næste årtier skal tages omkring 400.000 hektar jord ud af ligningen og omlægges til andre anvendelsesformer, hvilket den nye landbrugsreform også tager nogle af de første skridt i retning af, mener han.

At det peger i retning af nogle dyr, der skal gå i kortere tid på mindre plads, vil Esben Lunde Larsen ikke som sådan forholde sig til, da det ikke er WRI’s ekspertise. Set fra hans bord handler det om et stort regnestykke, der skal løses.

»Den udbytteudvikling, der har været, er nødvendig, fordi vi skal levere mere mad på det samme landareal globalt set. Og hvis ikke verden kan det, så står vi overfor nogle udfordringer, vi skal have afbødet på en anden måde. Det kan være skovrejsning, omlægning til mere plantebaseret kost eller en reduktion af den tredjedel af al mad, der bliver spildt i verden. Så der er forskellige mekanismer, der kan få det her klimaregnskab til at gå op,« siger han.

Hvordan den enkelte landmand vil løse den opgave, vil WRI ikke blande sig, men man har dog en holdning til den etiske side af sagen, foruden klimaperspektivet. Hvorvidt beslutninger taget af klimahensyn kunne tænkes at gå ud over etikken, er heller ikke WRI’s dagsorden, men derimod op til det enkelte land at regulere.

»Den stemme i debatten omkring, hvordan man balancerer de her etiske hensyn, den har dyrlægen en vigtig rolle i forhold til at repræsentere; at lade sin stemme blive hørt. Det er jo ikke uproblematisk at have intensiv fødevareproduktion. Det tror jeg, alle anerkender. Der er dyrlægen den, der står med en videnskabelig ekspertise og en praktisk forståelse, og der skal i højere grad end i dag komme noget rådgivning derfra, hvis den balance skal opretholdes på en god måde,« siger Esben Lunde Larsen.

 

Verdensmålene som værktøj

Rent praktisk ser Esben Lunde Larsen i retning af de internationale konferencer og events som blandt de fora, hvor de danske dyrlæger med fordel kan dele deres viden og erfaringer. Med afsæt i det han kalder ”en ret sund produktion i Danmark”, har de danske dyrlæger en unik position til at tale om klimahensyn i den animalske produktion.

Udover det internationale perspektiv skal de danske dyrlæger naturligvis også blande sig i debatten her i landet, understreger Esben Lunde Larsen. Det gælder både fødevareproducenter, industrien, den politiske sfære og på andre vigtige platforme.

»Dyrlægen er i min optik en overset stemme i denne her sammenhæng, hvilket jeg også søgte at illustrere med mit indlæg på årsmødet. For det er en kæmpe udfordring, vi står overfor, og der er vi nødt til at få aktiveret de fagfolk, der ved, hvordan den kan løses,« siger han.

I den forbindelse roser Esben Lunde Larsen DDD for at have taget handsken op til netop årsmødet og adresseret et emne, der kan virke svært og uoverskueligt, men som ”alle skal erkende, at de er en del af”, som han siger.

For at gøre problematikken lidt mindre uoverskuelig, eller i hvert fald dele den op i nogle mere spiselige bidder, anbefaler han FN’s Verdensmål som en værktøjskasse, alle dyrlæger med fordel kunne tage i brug til at styre deres arbejde og måle på selv mindre fremskridt.

»Der er ingen tvivl om, at de 17 bæredygtighedsmål er et fantastisk framework, fordi de har så mange delmål, og som enkelt dyrlæge eller som klinik er det oplagt at beslutte sig for, hvad man kan bidrage med i forhold til målene. De skal selvfølgelig udvælge de mest relevante og så se på, hvordan de med deres faglighed kan gøre en forskel,« lyder anbefalingen.

 

Stort behov for den danske model

Og med FN’s klimapanel IPCC’s seneste, og ganske dystre, rapport i baghovedet, kan de færreste efterhånden betvivle, at det haster at få taget action på hele klimaagendaen, og
at alle skal bidrage, hvilket bestemt også omfatter dyrlægebranchen.

»Jeg tror, alle erkender meget klart, at det er væsentligt med en meget bred sektorinvolvering, hvis vi skal kunne levere på det her. Det er også derfor, at vi for eksempel engagerer de her faith based organizations, fordi de også er en vigtig aktør, ligesom så mange andre, der er kommet med de seneste år,« siger Esben Lunde Larsen.

Netop det, at fokus er flyttet fra stort set kun at handle om regeringer og store virksomheder, til nu også at omfatte blandt andet civile organisationer, investeringsbanker og forskellige foreninger, viser, ifølge den tidligere miljøminister, hvordan flere og flere tager deres del af ansvaret på sig.

»Jeg ville da synes, det var skønt, hvis danske dyrlæger udvikler en model, som er anvendelig, og som også kan blive italesat på internationale dyrlægekonferencer, og som en stemme i forhold til det fødevarearbejde, der bliver gjort i FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, red.), i Verdensbanken og andre steder, fordi det jo er væsentligt, at de modeller, man udvikler, faktisk bliver bragt i spil,« siger Esben Lunde Larsen.

Med en dansk model i hånden, der viser, at man godt kan øge produktionen per enhed, samtidig med at man reducerer sit antibiotikaforbrug og sit klima- og miljøaftryk, herunder fra foderet, kan danske dyrlæger imødekomme organisationer som Verdensbanken og FN med en afprøvet løsning til bæredygtig fødevareproduktion.
»Når fødevarefremstillingen skal opskaleres i de lande i

”the global south”, hvor en voksende middelklasse efterspørger mere kød, har vi ikke lyst til, at de skal gentage den måde, vi gjorde det på herhjemme, da vi udvidede produktionen fra 1960’erne og frem, for det har efterladt os med en både klimatisk og miljømæssig regning, som vi skal have udredt. Det skal ske mere bæredygtigt fremover,« slutter Esben Lunde Larsen.

Annonce

Annonce

Annonce