Dyrlæge vil nedbryde fordomme om internater

Lise Svejgaard er leder af Viborg Internat og brænder for kattenes velvære og trivsel.
Hun arbejder derfor målrettet på at udbrede mere viden om katte, så alle fordommene om både dem og internater kan blive gjort til skamme.

Gennem mange år har der været fordomme om internater og dyr fra internater. Men selvom fordommene generelt er ved at blive nedbrudt, er der stadigvæk et stykke vej. Det fastslår dyrlæge og internatleder Lise Svejgaard. På Egelund Dyreklinik i Viborg arbejder hun for alle smådyr, men særligt kattenes velvære og trivsel. Hun etablerede i 2019 Viborg Internat under Dyrenes Beskyttelse, hvor hun arbejder for at gøre en mærkbar forskel for kattene – og bidrage med viden til ejerne. Samtidig er det en mærkesag for hende at gøre op med de brede fordomme om internater og dyr fra internater.

Lise Svejgaard peger på flere årsager til, at der er fordomme om dyr fra internater.

»Jeg tror først og fremmest, at det handler om mangel på forståelse af kattes sygdomme. Det kan være katteinfluenza eller tandproblemer. Hvis en kat tisser indenfor, nyser eller får maveproblemer, når den flytter fra internatet og hen til en ny ejer, er det ofte på grund af stress og alt det, katten har været igennem. Kattenes historik gør, at deres immunsystem er nedsat,« siger hun og uddyber:

»Katte er ekstremt modtagelige over for stress, og derfor er minimering af stress meget vigtigt for at forebygge sygdomme.«

Hun mener, at der er en udbredt mangel på forståelse af kattes adfærd. Katte fra internater bliver nemt stemplet, og mange tror ifølge Lise Svejgaard, at en stor del af de katte, der kommer fra internaterne, enten er syge, aggressive eller har adfærdsproblemer.

»Vi gør meget ud af at informere de ejere, der adopterer fra os, at det er katte med en historik. De har alle haft en hård start, og kattene eller mormis har typisk ikke været vaccineret. Men hos os får man ikke lov til at adoptere, hvis man ikke får sin kat vaccineret og sundhedstjekket en gang årligt,« siger Lise Svejgaard.

Hun opfordrer til, at man lader sin kat vaccinere for at minimere udbrud af katteinfluenza, som 80 procent af alle katte bærer rundt på latent, og som derfor selv ved indekatte kan udløses ved stress.

‘Bare’ en kat

En af de helt store udfordringer, som Lise Svejgaard ser, er, at katteejere stadig får at vide af deres dyrlæge, at de ikke behøver få deres kat vaccineret/sundhedstjekket årligt.

»Det er frustrerende, at nogle dyrlæger stadig mener, at det ‘bare’ er en kat. Selvfølgelig skal de vaccineres og til et årligt sundhedstjek ligesom en hund. Hvorfor er kattens status lavere?« spørger hun.

Lise Svejgaard fremhæver dog også, at mange generelt bakker op om internatet. Det gælder både dyrlæger og katteejere. Internatet formår at finde hjem til alle adoptionsegnede katte, og der kommer folk helt fra Sjælland for at hente katte.

»Vi er meget påpasselige med vores adfærdsvurdering af kattene på internatet. De nye ejere kan ikke bare vælge en kat. Vi understreger også over for dem, at det er mindst lige så stor en ­beslutning at få en kat som at få en hund. Så vi gør meget ud af at klæde de nye katteejere på,« siger hun og opfordrer til, at man har forståelse for, at en kat kan være presset i et nyt hjem. For eksempel vil indekatte altid være lidt forsigtige, for ellers egner de sig ikke som indekatte.

Stadig lang vej

Der er sket en ændring til det bedre med hensyn til kattenes ve og vel. Blandt andet er der kommet flere gode katteejere, der er blevet mere bevidste om, at katte skal til sundhedstjek. Men der er stadig lang vej, mener Lise Svejgaard.

»Vi kan ikke aflive alle katte, der har haft en dårlig start. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi aldrig vil videreformidle en syg kat. Men problemstillingen er kompleks. Katte fra internater får eksempelvis oftere tandproblemer senere i livet, blandt andet grundet manglende basisvaccination som killing. Man skal ikke adoptere en kat for at spare penge – men for at gøre en god gerning. Og derfor anbefaler vi her på Viborg Internat altid en sygeforsikring, som dækker for eksempel resorptioner. Både for katten og ejerens skyld er det vigtigt for os, at det aldrig er økonomi, der afgør kattens fremtidige skæbne,« siger hun og uddyber:

»Kattene fra internatet har et godt sind, for ellers kunne vi jo ikke håndtere dem. De kommer typisk fra gaden eller fra sociale sager, hvor ejerne ikke har haft råd til at have kattene. Så de er blevet håndteret af mange forskellige mennesker. Vi har fem frivillige, der kommer og håndterer vores katte, så de kommer i legerum og så videre.«

Sidste år fik Viborg Internat 1.700 katte ind, og der blev fundet hjem til 1.550 – 150 blev aflivet.

»Vi gør meget for kattene. Vi vil gerne operere tænder ud, men alt med måde. Vi skal hele tiden vurdere, om katten kan få et godt liv. Vi afliver aldrig en kat, fordi vi ikke har fundet et hjem til den. Vi afliver kun, fordi det er det bedste, hvis katten har noget kronisk eller adfærdsmæssigt, hvor den har taget skade.«

Gik i retten for Lilly

Lise Svejgaard har samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse i lang tid og været frivillig inden for dyreværnsarbejde, inden hun etablerede Viborg Internat.

»I 2017 var jeg i retten med en sag om, at jeg nægtede at udlevere en kat til ejerne. Sagen blev dengang omtalt i medierne. Katten var ikke mærket, og vi reddede den og fjernede et øje. Jeg var træt af at aflive katte, fordi nogle folk var uansvarlige. Vi brugte en masse tid og penge på at redde katten og skrev en pressemeddelelse med overskriften: ‘Derfor har Lilly kun et øje’,« fortæller hun.

Det var ejerne, der sagsøgte Lise Svejgaard, og det udviklede sig til en principsag for hende.

»Jeg ville ikke udlevere katten, fordi jeg vidste, at de ikke passede den ordentligt. Det endte med, at vi vandt sagen, og den afstedkom, at hvis du ikke id-mærker din kat, så viser du, at den ikke har værdi. Uden id-mærkning har alle i princippet ret til at tage din kat.«

Lise Svejgaard fik rettens ord for, at hun kunne beholde Lilly, og hun kunne mærke, at hun var nødt til at gøre noget mere. Eftersom Dyrenes Beskyttelse manglede et katteinternat i Midtjylland, besluttede hun at hjælpe med at gøre en forskel for kattene.

»Så det begyndte med Lilly. Jeg er jo almindelig smådyrsdyrlæge ved siden af og har et hospital for både hunde og katte. Men jeg føler en forpligtigelse til, at vi skal gøre noget for kattene.«

Lise Svejgaard åbnede Egelund Dyreklinik i 2013 og lagde fra begyndelsen vægt på information, da mange dyreværnssager bunder i uvidenhed.

»Derfor vil jeg gerne råbe dyrlægerne op. Vi mangler at stå sammen om at hjælpe kattene, og vi har et fælles ansvar for at informere katteejerne bedre.«

Passion for at hjælpe dyr

Lise Svejgaards passion for katte stammer helt tilbage fra hendes opvækst på landet, hvor der var katte på barndomsgården. Hun begyndte som dyrlæge i blandet praksis, og så kom kattene i fokus, da hun så, at mange katte ikke havde det godt. Generelt har hun altid haft en passion for at hjælpe dyr, som ingen andre hjælper.

Selvom Lise Svejgaard i dag driver et moderne smådyrshospital på 800 kvadratmeter med det nyeste udstyr, er det stadig passionen for dyr i nød, der er hendes kald.

»Jeg elsker alle dyr, og kaniner har også lige så meget ret som katte. Jeg har selv både hund og kat – og er glad for begge. Grunden til, at jeg kæmper så hårdt for kattene, er, at der er nogen, der skal kæmpe deres sag. Vi behandler kattene i Danmark, som man behandler gadehundene i Sydeuropa. Vi er hykleriske ad helvede til,« siger hun og fortsætter:

»En hund, der har det skidt, får ekstremt meget opmærksomhed fra både medierne og andre hundeejere. Er en kat blevet mishandlet, eller efterladt til at dø i en papkasse, er alt for mange folk ligeglade. Jeg er frustreret over, at det stadig er sådan her i 2023. Og jeg er fandeme frustreret over, at der stadig findes dyrlæger, der ikke regner kattene for noget. Mange gør – det ved jeg godt – men en for stor del gør ikke. Så sig dog, at du ikke gider at arbejde med katte og henvis til nogen, der har forstand på det, hvis du har det sådan.«

Lise Svejgaard havde planlagt et åbent hus-arrangement i juni, der skulle gøre fagpersoner i veterinærbranchen klogere på driften, arbejdet og hverdagen på et internat. Men arrangementet blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.

»Det skyldes nok delvis sommerferien, og at vi var lidt sent ude, men jeg tror også, at det afspejler, at det for mange ikke er vigtigt at høre om kattene,« siger Lise Svejgaard, der prøver at afholde et nyt arrangement efter sommerferien.

Hun vil under alle omstændigheder fortsætte arbejdet med at nedbryde fordommene, så alle får en øget viden om katte og internater.