Dyrlægen
Problems at work remote, study at home, fatigue, creating idea, brainstorming. Concentrated pensive tired young bearded guy looks at laptop and presses hand to mouth, sits at table in kitchen interior

Dyrlæger udsættes for digital chikane

Digital chikane bliver mere og mere udbredt, og det rammer også dyrlægebranchen. Det kan have store konsekvenser for ofrene, som i yderste
konsekvens vælger at skifte karrieren som dyrlæge ud med en anden.

»Så svinede han mig bare til; jeg var fandme kun i det her job for pengenes skyld, og hvad fanden bildte jeg mig ind. Han skulle kraftedeme nok. Han var så ubehagelig. Det endte med, at han efterfølgende gik ind på Trustpilot og skrev en kæmpe sviner om, hvordan jeg kun var i det for pengenes skyld, og at jeg var totalt ligeglad med ham og hans dyr. At jeg godt vidste, hvad hans hund fejlede, men nægtede at udskrive medicin. Altså, han var virkelig, virkelig ubehagelig.«

Sådan udtaler en dyrlæge i rapporten ’Digital chikane på det private arbejdsmarked’, som er udgivet af videnscentret Digitalt Ansvar, der har fokus på indsatsen mod digitale krænkelser og vold.
Dyrlægebranchen er – som mange andre brancher på det private arbejdsmarked – i stigende grad udsat for digital chikane. Af rapporten fremgår det, at den digitale chikane rammer bredt på tværs af brancher. Næsten hver 10. af de privatansatte, der har digital kontakt med kunder, klienter, samarbejdspartnere eller andre uden for deres virksomhed, har været udsat for trusler, hadefulde kommentarer, afpresning eller løgne om dem på nettet.

Digital chikane dækker over episoder, hvor digitale medier, som eksempelvis e-mail, telefon, hjemmesider og sociale medier bruges til at chikanere en person. Digital chikane er ikke blot beskeder med en hård tone eller faglig kritik, men derimod grov overfusning, personlig nedgørelse, trusler eller uønskede seksuelle henvendelser. Chikanen er arbejdsrelateret, når en person udsættes for den i forbindelse med arbejdet.

Ekstra ubehageligt i privatlivet

Digital chikane behøver ikke foregå i selve arbejdstiden eller via arbejdspladsens kanaler, før man kan kalde det arbejdsrelateret. Det kan også være kunder eller samarbejdspartnere, som kontakter medarbejderen gennem private profiler eller hænger vedkommende ud med navns nævnelse i fora på nettet.

Dermed bliver arbejdsrelateret chikane et problem, medarbejderen også konfronteres med i sin fritid og uden for arbejdspladsens fysiske rammer. Et problem og en oplevelse en dyrlæge, der medvirker i rapporten, finder ekstra ubehagelig.

»Det bliver privat, når man eksempelvis sidder sammen med sine to børn i sofaen, og der så pludselig kommer en besked på telefonen, Facebook eller en anden digital kanal. Det er virkelig ubehageligt,« lyder det fra dyrlægen.

Den mest almindelige form for digital chikane mod privatansatte er netop hadefulde beskeder. Hele 93 procent af de respondenter, der i Digitalt Ansvars rapport gav udtryk for, at de havde været udsat for digital chikane, bekendtgjorde, at de havde modtaget hadefulde og nedsættende kommentarer.

Kommentarer som i langt de fleste tilfælde blev modtaget på arbejdsmail, telefon eller Facebook – præcis som det dyrlægen beskriver i begyndelsen af artiklen. En episode, der omhandlede en sag med en syg chihuahua, der havde et dårligt hjerte, og hvor dyrlægen konfronterer klienten med det faktum, at prognosen er dårlig. Klienten får to alternativer; at der tages et røntgenbillede for derefter at opstarte en behandling, eller at hunden må aflives.

»Han ville ikke have den udredt, fordi det kostede penge. Han ville bare gerne have det medicin, som skulle til for at behandle tilstanden. Så prøvede jeg at forklare ham, at det ikke bare er sukkertabletter, det er ikke en slags medicin, jeg bare kan udskrive uden at have i hvert fald et røntgenbillede, og så svinede han mig bare til,« uddyber dyrlægen i rapporten.

Alvorlige konsekvenser

Ligesom almindelig chikane har digital chikane ofte konsekvenser for ofrene. 45 procent af dem, der i undersøgelsen havde været udsat for digital chikane, havde oplevet en eller flere former for reaktioner som konsekvens af den digitale chikane.

Det er psykiske reaktioner som vrede, uro, usikkerhed og nervøsitet, der er de mest almindelige konsekvenser, men fysiske reaktioner som hovedpine, maveproblemer og søvnproblemer nævnes også ofte som symptomer på den digitale chikane.

For en af dyrlægerne i rapporten havde det en ultimativ konsekvens for hendes arbejdskarriere, da hun i en ung alder droppede at være dyrelæge og skiftede branche.

»Jeg kom ind på dyrlægestudiet, da jeg var 18 år. Siden jeg var 11 år, har jeg tænkt, jeg ville være dyrlæge, og jeg har brugt alle mine somre på den lokale dyreklinik. Jeg har aldrig haft en plan B. Så det ramte mig hårdt, at jeg efter så få år som færdiguddannet dyrlæge bare var totalt udbrændt og havde følelsen af, at det gad jeg ikke længere,« siger hun i rapporten.

Hun var træt af at blive overfuset af kunder på både mail, telefon og sociale medier, for casen med den syge chihuahua var langtfra enestående. De mange dårlige oplevelser resulterede til sidst i, at hun ikke længere kunne overskue og håndtere at have med kunder at gøre.

»Jeg har svært ved at være ligeglad, når jeg bliver behandlet uretfærdigt. Jeg er et retfærdigt menneske, og jeg synes, jeg møder folk med en god tone, med respekt og et ønske om at hjælpe dem. Når man så bliver overfuset, løber man til sidst tør for gode grunde til at gå på arbejde.«

 

Mange arbejdsgivere svigter deres ansvar

Den livslange drøm om en karriere som dyrlæge blev altså begravet på grund af dårlige oplevelser med digital chikane. Et problem, der muligvis kunne være afhjulpet, hvis dyrlægen i dette tilfælde havde fået den nødvendige hjælp.

Undersøgelsen fastslår dog, at 33 procent af alle, der har været udsat for digital chikane, ikke ved, hvem de kan få hjælp fra. I langt de fleste tilfælde vil chikane med relation til éns arbejde høre under arbejdsmiljøloven, og derfor er arbejdsgiveren lovmæssigt forpligtet til at tage ansvar for medarbejderen. Dyrlægen løb dog i dette tilfælde panden mod muren, da hun forsøgte at orientere sin daværende chef.

»Fagligt er jeg ikke usikker, men hvis der er nogen, der har skældt mig ud, eller min chef ikke har lyttet, så kan det godt påvirke mig. Det var rigtig svært at få hjælp og forståelse fra min chef, der var med på, at folk burde opføre sig ordentligt, men derfra og så til at gøre noget,« siger hun.

Dyrlægen orienterede i dette tilfælde sin chef omkring den digitale chikane, men rapporten viser faktisk, at hver fjerde holder problemerne for sig selv, hvilket både kan være skadeligt for medarbejderen selv, men også gør det vanskeligt for arbejdsgiveren at leve op til sit ansvar.

Arbejdsgiveren skal således sikre forebyggelse og håndtering af problemet, samt klæde medarbejderne på til at klare problemet hvis det opstår. Ifølge rapporten svigter arbejdsgiverne dog ofte deres ansvar, da kun en tredjedel af de adspurgte medarbejdere føler sig rustet til at håndtere den digitale chikane.

En af dem, der ikke var rustet til det, var dyrlægen, der måtte skifte branche, og hun har et bud på en løsning til, hvordan man i dyrlægebranchen kunne håndtere problematikken omkring digital chikane.

»Jeg tror, det kunne hjælpe, hvis man fandt frem til en politik om, at chikane ikke bliver tolereret. Som arbejdsgiver kunne man måske gå sammen med andre arbejdsgivere og Den Danske Dyrlægeforening og lave en oplysningskampagne om, at det er et problem. På den måde kan man få gjort folk, der kommer i klinikkerne, opmærksomme på, hvad det betyder at komme hos en dyrlæge,« siger hun.

Annonce

Annonce