Dyrlæge Edwin Linde ejer Dyrlægehuset Støvring og Assentoft Dyreklinik, som han helt bevidst driver som små selvstændige dyreklinikker uden for den kædestruktur, der vinder mere og mere frem.
Når man træder ind i Dyrlægehuset Støvring og kaster et blik på kunsten, der pryder væggene, kan man godt forfalde til at tro, at man er trådt direkte ind i en tidslomme, og at man er på en gård i 1960’erne eller 1970’erne. Her hænger nemlig gamle malerier af køer, kalve, heste og forskellige landbrugsmotiver, og det er ikke den minimalistiske og mere sterile stil, der i dag præger mange moderne dyrehospitaler og -klinikker, der gør sig gældende her. Dyrlæge og indehaver af Dyrlægehuset Støvring og Assentoft Dyreklinik, Edwin Linde, gør nemlig en dyd ud af at finde de mange landlige malerier på diverse loppemarkeder for at give dem liv igen i dyrlægehusene.
»Alle disse smukke, gamle malerier hang førhen ude på gårdene, men i dag er der ingen, der gider have dem, og de ender i stor stil i affaldscontainere. Det, synes jeg, er synd, da de repræsenterer en tidsalder og er kulturbilleder, der repræsenterer en tid i Danmarks historie, og så er de også bare smukke at kigge på,« siger Edwin Linde, der driver Dyrelægehuset Støvring og Assentoft Dyreklinik sammen med sin kone Rikke Engelbrecht.
Eget kodeks er bestemmende
Det er dog ikke kun i sit valg af kunst, Edwin Linde og Dyrelægehuset Støvring og Assentoft Dyreklinik skiller sig ud fra mange andre dyreklinikker og -hospitaler i Danmark og den tendens, der gennem de seneste år er blevet mere og mere udbredt. For hvor mange klinikker og hospitaler søger fællesskab og sikkerhed som en del af de forskellige kædedannelser, har Edwin Linde helt bevidst placeret sig i den anden grøft, hvor han driver sine klinikker som små selvstændige enheder, og det har han tænkt sig at blive ved med.
»Det har vi valgt, da vi ønsker at have vores helt eget råderum til at drive dyrlægepraksis på den måde, som vi ønsker. Ved at stå uden for de store kædesammenslutninger kan jeg drive mine klinikker ud fra det moralske kodeks, som jeg sammen med mine ansatte kommer frem til, er det rigtige for os. Vi skal ikke tage højde for et eller andet kædeansvar,« siger Edwin Linde, der blandt andet har en fortid som dyrlæge i militæret og hos LVK, og som har 26 års erfaring som dyrlæge.
Siden 2007 har han arbejdet som selvstændig, først på klinikken i Assentoft og siden 2013 også på Dyrlægehuset Støvring, som i dag udgør den største del af forretningen. Sidste år udvidede han desuden med en lille klinik på Anholt, hvor der i skrivende stund holdes åbent en weekend hver måned.
Ud over Edwin Linde selv beskæftiger han normalt to dyrlæger, en veterinærsygeplejerske og to studerende samt sin kone, som passer forretningen. Lige nu mangler han dog de to dyrlæger, som begge stoppede 1. maj, og det er muligvis en af ulemperne ved at være en lille selvstændig forretning.
»Det har ikke tidligere været et problem, men det er det lige nu, og det undrer mig lidt, men måske det er et generelt problem i branchen. Hos os får man lov til at lave alting, hvilket er fordelen ved et lille sted, og vi kan tilbyde en masse efteruddannelse i udlandet,« siger Edwin Linde.
Begrænsninger ved at stå alene
Der er dog grænser for, hvad man som dyrlæge kommer til at prøve kræfter med hos Dyrelægehuset Støvring. Der arbejdes således ikke med knogler og led, ligesom der heller ikke tilbydes kemoterapi eller amputeres lemmer.
»Som lille klinik skal man ikke være bange for at henvise ved komplekse opgaver. Vi har dyrlæger i nærområdet, som er verdensmestre til netop knogler og led, og vi løser kun selv opgaver, som efter vores overbevisning giver mening for dyret,« siger Edwin Linde, der er helt med på, at de manglende specialer er en udfordring ved at være en selvstændig klinik uden for kædernes sammenhold.
»Fordelen ved at være mange er jo, at man er mange om at udføre håndværket, og man kan lære af hinanden. Det er altid spændende og lærerigt at se håndværket fra andres hænder. Jeg har dog set meget i min karriere, og vi henter også en masse inspiration og inputs fra udlandet, hvor vi deltager på konferencer og efteruddannelse,« siger han.
Altid åbent
På trods af at Edwin Linde ikke kan drage nytte af de stordriftsfordele, der er ved at være en del af et større samarbejde eller en kæde, sætter han alligevel en dyd i, at der er døgnåbent 365 dage om året. Det er til tider en udfordring – men en udfordring, Edwin Linde og kollegerne sætter en ære i at løse. På en typisk uge bliver det til cirka ti aften- eller natteopkald fra klienter, der vurderer,
at de har akut behov for hjælp fra en dyrlæge.
»Det anser vi som en særlig service, vi kan tilbyde ud fra de forudsætninger, vi ønsker, og det kan vi, da vi kan agere helt selvstændigt. Vi vurderer i hver enkelt tilfælde den enkelte patient, og det sker vel cirka tre-fem gange om ugen, at vi skal have en patient forbi uden for åbningstid,« siger Edwin Linde, der gennem de seneste år også godt har kunnet mærke, at antallet af kæledyr er vokset.
»Vi har generelt rigtig travlt, og derfor har vi også helt naturligt oplevet en stigning i antallet af henvendelser, og det er både i dag og aftentimer,« siger han.
Det er typisk Edwin Linde selv, der varetager vagttjenesten, mens de ansatte dyrlæger kan tage vagttjansen, hvis de gerne vil have flere vagter.
»Jeg er vild med vagtopgaven, og derfor er det også typisk mig selv, der tager den tjans, på nær når jeg holder ferie. Derfor er vagttjenesten heller ikke som udgangspunkt truet af, at jeg i øjeblikket er eneste dyrlæge,« siger Edwin Linde, der håber, at han snart kan byde nogle nye kolleger velkomne på Dyrlægehuset Støvring.
