Lægemiddelstyrelsen har godkendt en danskudviklet behandling mod COVID-19, som nu er i gang med at blive testet på mennesker i en fase et forsøg. Dyrlæge Elin Jørgensen har en afgørende funktion i udviklingen og de fremadrettede godkendelsesprocesser.
Corona-pandemien har været på alles læber, siden pandemien for alvor brød ud tilbage i marts 2020. Vacciner mod COVID-19 blev udviklet hurtigere, end de største optimister turde håbe på, men det betyder ikke, at COVID-19 ikke længere er en sygdom, der skal behandles. Derfor vakte det også opsigt, da det blev meldt ud, at forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet i samarbejde med den norske virksomhed Soft0x, der har patent på teknologien bag, havde udviklet en behandlingsform, som var godkendt af Lægemiddelstyrelsen til test på mennesker. Behandlingen er en inhalationsbehandling baseret på inhalation af en mild syreopløsning, der inaktiverer virus og dræber bakterier og svampe.
»Det lyder voldsomt, at det er en syreopløsning, men her er faktisk tale om en stabiliseret mild syreopløsning af en syre, der allerede findes i kroppen, da den bruges af vores hvide blodceller til forsvar mod bakterier og virus. Det er et simpelt kemisk stof, som ikke er fremmed for kroppen, og behandlingen gives ved hjælp af en astmaforstøver. Syreopløsningen er lynhurtig til at slå de fleste bakterier ihjel og inaktivere virus. Den er yderst effektiv,« siger postdoc og dyrlæge Elin Jørgensen.
Teknologien var ikke ukendt, da corona-pandemien brød ud, men den var aldrig blevet testet som inhalation, og derfor blev dyrlæge Elin Jørgensen, der er postdocforsker og ansat på Costerton Biofilm Center ved Københavns Universitet, kontaktet.
»Inhalationsbehandling af bakterielle og virale luftvejsinfektioner var ukendt territorie, da produktet aldrig var testet som inhalation. Det anvendes til behandling af sår og hudinfektion, og Soft0x havde det på tegnebrættet, at det på et tidspunkt kunne testes til inhalation. Det blev så pludseligt yderst aktuelt, da corona-pandemien brød ud, og derfor skulle der hurtigst muligt igangsættes testforsøg for at undersøge, om et modificeret produkt, tilpasset luftvejene, kunne inhaleres uden bivirkninger. Det var i den forbindelse, at Professor Thomas Bjarnsholt, min tidligere ph.d.-vejleder, kontaktede mig i marts 2020. De havde behov for en dyrlæge, der øjeblikkeligt kunne sætte studier op til afprøvning af produktet i en relevant dyremodel,« siger Elin Jørgensen.
Test på minigrise
Forsøgene på minigrisene blev igangsat allerede i april 2020, da Elin Jørgensen fik etableret et godt samarbejde med virksomheden Ellegaard Göttingen Minipigs. Testene på minigrisene forløb i to overordnede faser, som havde til formål at undersøge, hvordan især luftvejene og lungerne blev påvirket, når den milde syreopløsning blev inhaleret.
»Vi begyndte med en intuberet testmodel, hvor grisene var i fuld narkose og med en indlagt tube ned i luftrørene. Via en forstøver administrerede vi produktet direkte ned i lungerne fem dage i træk. Vi ønskede en maksimal påvirkning af lungerne for at se, om der skete en toksisk påvirkning, både mens inhalationen foregik og bagefter, og selv små ændringer ville kunne opdages, mens dyrene ligger på respirator, da man har stor kontrol over deres luftvejsfunktion. Derudover fulgte vi naturligvis grisene flere gange dagligt med kliniske undersøgelser samt blodprøver undervejs, og heldigvis havde grisene det super fint hele vejen igennem forsøgene. Efter forsøgene blev grisene aflivet, hvorefter vi undersøgte multiple væv og særligt lunger og luftrør for at se, om der var nogle bekymrende bivirkninger. Det var der heldigvis ikke tegn på,« siger Elin Jørgensen.
Det næste skridt var at teste på vågne grise via maskeinhalation. En procedure, der ligeledes blev gentaget fem dage i træk.
»Dette var en mere relevant testform i forhold til den måde, hvorpå mennesker skal inhalere behandlingen på, men det var også en testmetode, hvor det var vanskeligere at måle på påvirkningen af luftvejene, da vi ikke havde fuld kontrol over grisene, qua de ikke var i fuld narkose under inhalationen. Vi undersøgte forskellige kliniske parametre, blodprøver og alle postmortem undersøgelser, og vi så intet, der tydede på, at der skulle være en risiko forbundet med at inhalere produktet,« siger Elin Jørgensen.
Mange fremtidsperspektiver
Efter cirka 1,5 år med blandt andet test på grise, en masse ansøgninger og dokumentation er udviklingsfasen nu så langt fremme, at produktet er begyndt at blive testet på raske, frivillige mennesker i et fase et studie. Her handler det udelukkende om at teste sikkerheden af produktet. Går fase et studiet som forventet, og det viser sig, at der ikke er nogen bivirkninger på mennesker, så forventer holdet bag, at de er klar til at iværksætte et fase to studie i løbet af 2022, hvor produktet skal testes på mennesker smittet med SARS-CoV-2.
»Når vi forhåbentlig kommer så langt, skal fase to studiet validere, at produktet virker, før vi så kan gå videre til et fase tre studie, som er et større setup, hvor der testes på endnu flere SARS-CoV-2-positive mennesker. Først herefter vil der kunne søges om en markedsføringstilladelse, så det er stadig lidt ude i fremtiden,« siger Elin Jørgensen, der stadig har en central rolle i projektet, selv om de danske test på minigrise er overstået. Det er nemlig ikke kun sin viden om dyr, hun som dyrlæge kan bidrage med, og hun forventer at være en del af projektet fremadrettet, selv om hendes postdoc-stillingen udløber i foråret 2022.
»Jeg har allerede nu en blæksprutterolle, hvor jeg via min forskningsbaggrund planlægger og vurderer en masse af de studier, der laves på vores produkt hos kontraktforskningslaboratorier, både in vitro og på dyr. Derudover skriver jeg på ansøgninger og dokumentation til myndighederne og fondsansøgninger, og her trækker jeg blandt andet på min almen medicinske viden. Jeg laver også en del laboratoriearbejde, ligesom jeg også er med til at planlægge studierne på mennesker og give bud på strategien for dette produkt fremadrettet. Så der er mange bolde i luften, og det er ret sjovt. Vi dyrlæger har masser at byde på i den tidlige lægemiddeludvikling,« siger Elin Jørgensen.
Hvis de kommende testforsøg på mennesker viser, at inhalationsbehandlingen er sikker for mennesker, og produktet bliver godkendt til behandling af COVID-19-patienter, er det en godkendelse med store fremtidsperspektiver.
»Produktet har både antiviral og antibakteriel effekt. Det er ensbetydende med, at der er gode muligheder for behandling af forskellige typer af luftvejsinfektioner, blandt andet bakteriel lungebetændelse og virale luftvejsinfektioner, så som influenza, eller den næste nye virale pandemi, hvis det skulle ske, at vi fik sådan en. Det kan eksempelvis også være en stor gamechanger for folk med cystisk fibrose, hvor behandlingen eventuelt kan tage over for en del af al den antibiotika, de er nødt til at tage, og forhåbentligt forbedre deres livskvalitet,« siger Elin Jørgensen.
Elin Jørgensen
Beskæftigelse
2020 – Postdoc på Costerton Biofilm Center, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.
2019 – 2020 Postdoc på LEO Foundation Center for Cutaneous Drug Delivery, Institut for Farmai, Københavns Universitet.
2015 – 2019 Ph.d.-kandidat ved Københavns Universitet: ‘Biofilmdannelse i en hestemodel for kronisk sårheling’. Vejledt af professor Stine Jacobsen og professor Thomas Bjarnsholt.
2015 – 2018 Bagvagt, intern medicin, på Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet.
2014 – 2015 Seniordyrlæge på Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet.
2011 – 2014 Klinikveterinær på Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet.
2007 – 2011 Hestedyrlæge på Kasernens Hesteklinik i Næstved.
