Dyrevelfærd i svineproduktion

Dyrevenlig eller klimavenlig svineproduktion?

Den mest klimavenlige svineproduktion er ikke den mest dyrevenlige – og den mest dyrevenlige er ikke den mest klimavenlige. Så hvad skal branchen gøre? Spørger man forbrugere i blandt andet Danmark, bør førsteprioritet være at sikre en bedre dyrevelfærd. Men der skal tænkes nyt, for at forbrugernes ekstra betalingsvilje reelt kommer grisene til gode.

Af Peter Sandøe, professor, og Jakob Vesterlund Olsen, seniorrådgiver, Københavns Universitet

Fokus på dyrevelfærd

Igennem mere end 25 år har der været fokus på dyrevelfærd i den danske svineproduktion. Der er sket nogle forbedringer baseret på lovgivning, som blev indført omkring årtusindskiftet, og som blev faset ind over de næste cirka 15 år. Dog er der stadig store udfordringer – herunder de tre vigtigste:

  1. Slagtesvinene står tæt og har meget lidt at tage sig til. Typisk er deres eneste berigelse nogle pinde i et stativ, som de kan bide i. Og for at undgå at de bider hinanden i halerne, får langt de fleste som pattegrise klippet op til halvdelen af halen af.
  2. Det store flertal af søerne står fikseret i en bøjle, mens de farer og passer deres pattegrise, hvilket er frustrerende – især for søerne.
  3. Søerne er blevet fremavlet til at producere stadigt flere grise per år. Gennem de sidste 50 år er der sket mere end en fordobling, hvilket har ført til en 50 procent øgning i pattegrisedødeligheden og et voksende antal søer, som skal tages ud af produktionen, fordi de ikke kan holde til presset.

Hvad siger videnskaben?

Ser man på klimaaftrykket, er grisekød langt bedre end oksekød. En portion kødsovs til den danske nationalret – pasta bolognese – giver således to tredjedele mindre klimaaftryk, hvis den bliver lavet med hakket grisekød, end hvis den bliver lavet med hakket oksekød. Dog kan klimabelastningen fra svineproduktionen stadig mindskes. Lidt forsimplet sagt gælder det, at jo mere effektiv, svineproduktionen bliver, des mindre klimabelastning vil der være per kilo svinekød produceret. Når svinekød i dag har så lille et klimaaftryk, som det har, hænger det blandt andet sammen med den kraftige effektivisering, der er sket.

Dermed vil der også et langt stykke hen ad vejen være et dilemma mellem dyrevelfærd og klimabelastning fra svineproduktionen. I en videnskabelig artikel, som vi tidligere på året offentliggjorde sammen med en række kolleger, kunne vi dokumentere et mindre klimaaftryk fra svinekød produceret i den almindelige indendørs produktion sammenlignet med alternativer. Disse kan blandt andet være udendørs og økologisk svineproduktion, som derimod – i forhold til de ovenfor nævnte dyrevelfærdsproblemer – klarer sig langt bedre. Samtidig vil det i en indendørs svineproduktion med ny teknologi, hvor gyllen bliver indsamlet og udnyttet til energiproduktion, være muligt at bringe klimaaftrykket og anden miljøbelastning endnu længere ned. På nogle punkter kan der selvfølgelig være en win-win mellem dyrevelfærd og miljø/klima. Det gælder for eksempel, hvis man bygger nye slagtesvinestalde, hvor grisene kan få halm, og man ved hjælp af såkaldte linespil kan fjerne halm og gylle fra stalden. Det overordnede billede er imidlertid stadig, at hvis man mindsker produktionspresset for at øge dyrevelfærden, så stiger klimaaftrykket per kilo svinekød.

Hvad siger forbrugeren?

Sammen med en række kolleger har vi – via en spørgeundersøgelse – forhørt os om holdningen hos forbrugere i Danmark, Tyskland og Storbritannien, hvoraf de to sidste lande er vigtige eksportmarkeder for dansk svineproduktion. I alle tre lande svarede et flertal af de engagerede forbrugere, at de prioriterer dyrevelfærd over klima, mens under en fjerdedel i Danmark og Storbritannien og kun godt 10 procent i Tyskland gav førsteprioritet til klimaet. Fra besvarelsen af andre spørgsmål i undersøgelsen kunne vi se, at mange forbrugere følte, at de med deres indkøb kunne gøre noget for den enkelte gris og dens velfærd. Derimod opleves sammenhængen mellem kødforbruget og klimabelastningen som mere indirekte. Her kan man for eksempel gøre en forskel ved at spise mindre kød – frem for at købe kød med mindre klimabelastning per kilo.

Set i lyset af de nævnte undersøgelser bør forbedret dyrevelfærd være et vigtigt indsatsområde for svinebranchen og detailhandelen, som sælger kødet til os forbrugere. Men det koster også penge at forbedre dyrevelfærden. Og spørgsmålet er, om der er en vilje hos forbrugerne til at betale for det? De seneste ti år er der – via diverse mærkningsordninger – gjort en stor indsat for at øge salget af svinekød, hvor der i produktionen er taget særligt hensyn til dyrevelfærd. De seneste sikre tal, vi har, for hvor godt det er gået, stammer fra 2021. Dengang var det cirka 15 procent af det svinekød, der blev solgt i Danmark, som havde en dyrevelfærdsmærke på – heraf knap halvdelen fra en forbedret indendørs produktion med hele haler, halm og løse søer – og godt halvdelen fra konventionelt eller økologisk friland. I mellemtiden har der så været en periode med inflation og høje energipriser i forlængelse af krigen i Ukraine, hvor salget af velfærdssvinekød efter alt at dømme er faldet.

Detailhandlens rolle

Fra vores og andres undersøgelser kan vi se, at mange forbrugere gerne vil betale noget mere – men ikke fantastisk meget mere – for forbedret svinekød. Og så er det ikke ligegyldigt, hvilke valg man giver forbrugerne.

Hvis detailhandelen kan finde sammen om at hæve den mindste fællesnævner for dyrevelfærd, lige som de har gjort det i forhold til æg – ingen buræg – og er på vej til at gøre det for kyllingekød – ingen turbokyllinger – så vil det bestemt være muligt at løfte bunden, når det drejer sig om dyrevelfærden i svinekødet. Det vil forbrugerne acceptere og bakke op om, hvilket vi ved fra Nederlandene, hvor alt fersk svinekød, der sælges i supermarkederne, har et niveau af dyrevelfærd, som er højere end lovens mindstekrav. Derimod får man det værste op i forbrugerne, hvis man ved siden af en flæskesteg produceret med et anstændigt minimum af velfærd til 50 kroner per halve kilo lægger én uden krav til velfærd til 25 kroner per halve kg.

Det er vores håb, at de danske supermarkeder vil spille konstruktivt ind i arbejdet for at sikre forbedringer i grisenes velfærd og finde andre midler til at lokke kunderne ind, end ved at sælge uanstændigt billige flæskestege.

 

Annonce

Annonce

Annonce