Ved smitte med PRRS er overvejelser omkring sanering helt naturligt. Vær afklaret og hav en plan.
Rammes besætningen af virussygdommen PRRS (Porcin Reproduktion- og Respiratorisk Syndrom), kan det have store produktionsmæssige såvel som økonomiske konsekvenser. SEGES har opgjort produktionstabet til 30–1.000 kroner per årsso, alt afhængig af besætningstype, og hvor hårdt infektionen slår an i besætningen. Medianen var 329 kroner per årsso. Der er derfor al mulig grund til tage forholdsregler og være klar med en plan, såfremt uheldet skulle være ude, og besætningen smittes med PRRS.
Første gang i 1992
PRRS er en virussygdom, der blev påvist første gang i Danmark i 1992. Der arbejdes i Danmark med to undertyper af PRRS, type 1 (Europæisk Type) og type 2 (Amerikansk Type). Antallet af smittede besætninger har, inden for de seneste år, ligget på 26 procent blandt produktionsbesætninger og 2 procent blandt avls- og opformeringsbesætninger.
PRRS smitter fra dyr til dyr gennem spyt, næseflåd, urin, sæd og i nogle tilfælde også via fæces. Smitte kan også overføres via kanylestik, åbne sår fra kastration eller halekupering, andre rifter eller bidsår. I det hele taget er grisen meget modtagelig for smitte via enhver form for brud på hudbarrieren. Indirekte kan grisen smittes via kontakt med forurenet udstyr, herunder fodtøj, kedeldragter, handsker eller de bare hænder, smågrisevogne og andet flytbart staldudstyr.
PRRS-virus er skrøbeligt og inaktiveres hurtigt ved varme, udtørring og desinfektion. Til gengæld kan virus overleve længe under kølige forhold og neutralt pH. Ved 30 grader er halveringstiden for PRRS-virus 1,6 time, mens det er 155 timer ved fire grader. Ved brug af desinfektionsmidler inaktiveres PRRS i løbet af 1- 10 minutter, alt afhængig af valg af desinfektionsmiddel.
PRRS i udbrud
Udbrud af PRRS kan se vidt forskelligt ud i besætningen, alt afhængig af hvilken type PRRS, besætningen rammes af, hvordan besætningen er opbygget, og hvor i besætningen virus slår ned. Dertil kommer, at andre sygdomme i besætningen kan påvirke omfanget af et PRRS-udbrud. Således kan der være besætninger, hvor infektionen er symptomløs og først opdages på statusblodprøver (givet besætningen er med i SPF systemet), mens andre besætninger oplever store produktionsmæssige udfald.
Det er vigtigt at understrege, at der kan være andre årsager end PRRS, der kan give anledning til de beskrevne symptomer (se faktaboksen: Symptomer på PRRS), hvorfor det er meget vigtigt at involvere besætningsdyrlæger og øvrige rådgivere for at få klarlagt årsagen.
Få et overblik
Først og fremmest er det vigtigt at få dannet sig et overblik over, hvor langt smitten er i besætningen. Overblik over smittegang opnås blandt andet ved hjælp af blodprøver. Det er er derfor igen vigtigt at involvere besætningsdyrlægen og få udtaget prøver, gerne godt fordelt rundt i besætningen. Nogle gange kan det være nødvendigt at udtage flere sæt prøver. Overvejelser omkring sanering følger ofte naturligt og måske endda ret hurtigt for mange besætninger efter en ny-smitte med PRRS, men inden da, og for at eventuel sanering skal lykkes, er overblik og planlægning helt essentiel at få på plads.
Der findes nogle helt generelle og meget anerkendte managementmæssige tiltag, der bør sættes i værk for at begrænse skader af udbruddet mest muligt. Disse tiltag bygger på det såkaldte ’McRebel’-princip og blev første gang præsenteret af den amerikanske dyrlæge Monte B. McCaw på en amerikansk svinekongres i 1995 (se faktaboksen McRebel-princippet).
Færre tab
McRebel står for ‘Management Changes to Reduce Exposure to Bacteria to Eliminate Losses from PRRS’. Princippet angiver et sæt spilleregler for intern smittebeskyttelse, besætningen bør følge for at reducere og kontrollere smittespredning og smittetryk som følge af udbrud med PRRS-virus. I USA blev det fundet, at besætninger, der fulgte McRebel-princippet, hurtigere, og med færre tab, kom igennem et PRRS-udbrud. McRebel-princippet har i øvrigt siden vist sig at være særdeles nyttigt i kontrol og eliminering af andre virussygdomme.
Den eksakte McRebel-plan for besætningen bør tilrettelægges i nøje samarbejde med dyrlæge og øvrige rådgivere under hensyntagen til realistiske mål. Jo mere strikt, der gås til værks, jo hurtigere vil der kunne ses resultater, men det forudsætter også, at de nødvendige ressourcer er tilstede. Det kan være alt fra logistik til mandskab. Få dette afklaret på forhånd og sæt mål derefter. McRebel virker og er nødvendigt i de fleste besætninger med akut udbrud af PRRS!
Vacciner hele soholdet
Inden for de senere år er brug af modificeret levende PRRS-vaccine (MLV-vaccine), i forbindelse med akut udbrud, begyndt at vinde indpas som en måde at kontrollere udbrud i et sohold. Princippet er at massevaccinere hele soholdet. I nogle tilfælde vaccineres også pattegrise. Det eksakte vaccinationsprogram tilpasses af dyrlægen til den enkelte besætninger. Det må understreges, at brug af en MLV-vaccine i en besætning forudsætter, at besætningsdyrlægen forud har konstateret PRRS-smitte ved hjælp af blodprøver.
Det er desuden vigtigt at have styr på andre luftvejsinfektioner, der kan forværre et udbrud af PRRS. Især Mycoplasma-lungesyge, PCV2, ondartet lungesyge og influenza kan forværre et PRRS-udbrud. For hver af disse er det muligt at vaccinere.
Karantænestald
Et akut udbrud af PRRS vil forventeligt sprede sig gennem besætningen og til de forskellige staldafsnit. McRebel-princippet, eventuelt i kombination med en PRRS-MLV-vaccine, bruges til at minimere tab og få kontrol med sygdommen, men det er nødvendigvis ikke det samme, som at sygdommen forsvinder fra besætningen igen. Det sker i nogle tilfælde, at en besætning efterfølgende spontant sanerer sig selv for PRRS, men ofte vil besætningen forblive kronisk smittet. Det betyder, at der, også i forhold til dette, skal tages forholdsregler.
Det må, i disse situationer, klart anbefales at have en karantænestald, hvor polte vaccineres med en MLV-PRRS-vaccine inden indsættelse i soholdet. Uden vaccination vil poltene være PRRS-naive, når de indsættes i soholdet og vil kunne modtage smitte fra ældre dyr, for herefter at blive aktive udskillere af virus og på den måde være med til at holde virusspredning i kog i besætningen. Derfor bør polte vaccineres i karantænen, indtil der, via blodprøver i sohold, ikke længere kan konstateres smittegang. Tilrettelæg flow og vaccination af polte i karantænestald i samarbejde med besætningsdyrlægen.
Forberedelse er essentiel
Ønsker besætningen at sanere for PRRS, er der ofte gode muligheder, men igen er forberedelse og planlægning vigtig. Alt fra logistik til afklaring af eventuelt PRRS-smittede besætninger i nabolaget skal tages i betragtning i saneringsforløbet. Uanset hvad koster det at lave en sanering, så god forberedelse er essentiel.
Logistikmæssigt er det vigtigt at vide, hvor grise skal flyttes til under og efter sanering, så risiko for gensmitte minimeres mest muligt. Der skal tages højde for ekstra karantæneplads til polte, da besætningen meget ofte, i en periode, vil være lukket for tilgang af nyt avlsmateriale. Og der skal stadig være fokus på McRebel-princippet.
En GIS-rapport fra SEGES Sundhedsstyringen indeholder oplysninger om smittede besætninger i en 3- og 10 kilometers radius og kan være et godt værktøj i beslutningsprocessen. Viser GIS-rapporten, at der er stor risiko for gen-smitte, inden for en kort periode efter sanering, kan det være en bedre løsning for besætningen, rent produktionsmæssigt, at forblive kronisk stabil smittet. Dette eksempelvis via vaccination af polte i karantænestald, måske endda også massevaccination af sohold.
Uanset hvilken en af problemstillingerne besætningen står over for, er det vigtigt at inddrage dyrlæge og øvrige relevante rådgivere, således at besætningen ligger inde med en skræddersyet, optimereret handlingsplan for PRRS.
Symptomer på PRRS
I et sohold kan der opleves følgende:
- Flere dødfødte.
- Dårlig malkeevne hos søer i farestalden.
- Højere pattegrisedødelighed.
- Udbrud af sekundære infektioner, såsom sodeksem, ledbetændelse, hjernehindebetændelse, lungebetændelse.
- Flere omløbere.
- Flere kastninger.
I klima- og slagtesvinestalde kan der opleves følgende:
- Flere utrivelige grise.
- En del blege grise, ofte med mavesår.
- Lungebetændelse.
- Udbrud af sekundære infektioner, såsom ledbetændelse og hjernehindebetændelse.
McRebel princippet
McRebel princippet har fokus på dels management i farestald, dels flow af grise i besætningen.
- Kuldudjævning inden for de første 24 timer, flyt kun overskydende grise.
- Ingen ammesøer efter 48 timer.
- Flyt mindst muligt rundt på grisene.
- Undgå smitteoverførsel ved håndtering, hold grisene i stien. Ingen fælles smågrisevogn, hvor der er risiko for smitteoverførsel. Brug overtrækssko.
- Skift kanyle, skalpel mellem hvert hold.
- Ingen flytning eller fravænning af syge grise, vælg aflivning. Disse syge grise er ofte smittespredere.
- Fravæn alle grise fra et ugehold samtidigt. Ingen grise fra et ugehold må blive tilbage i farestalden efter fravænning.
- Fravænnede grise i farestalden er forbudt. Grise der ikke dier ved soen, anses som værende fravænnet.
- Strikt holddrift (alt ind/alt ud).
- Ingen kontakt mellem forskellige aldersgrupper.
- Ingen kontakt mellem grise fra fravænning til 6 måneder og søer.
