Krybdyr bliver hyppigere gæster på de danske dyreklinikker, og det betyder, at flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker uforvarende kommer til at stifte bekendtskab med blodmider. Og det kan blive en ubehagelig oplevelse.
Krybdyr er blevet, om ikke ligefrem en del af hverdagen, så i alle tilfælde en hyppigere gæst på mange dyreklinikker landet over. Det giver anledning til en række nye udfordringer for de hårdt prøvede dyrlæger. Nogle af de forespørgsler jeg i den forbindelse oftest modtager fra kollegaer omhandler blodmider, og derfor vil jeg her give en kort gennemgang af blodmider hos krybdyr.
Slangeblodmiden
“Slangeblodmiden” (Ophionussus natricis; Parasitiformes: Macronyssidae) er en blodsugende mide, som parasiterer slanger og øgler. Miden er ualmindeligt aktiv og parasiterer midlertidigt også mennesker eller andre dyr i husstanden eller på klinikken. Hos mennesker, der håndterer infesterede krybdyr, er der konstateret kløende blærer samt sår og bid-associeret dermatitis. Miden kan ganske vist ikke fuldføre sin livscyklus på mennesker, men da de kan være vektorer for blandt andet bakterielle og virale blodbårne agens, udgør de en potentiel smitterisiko.
Da miden forekommer verden over og aktivt kan suge blod fra forskellige værter, kan spredning af sygdomme via miden føres rundt fra alle tænkelige verdensdele.
Midens livscyklus
Hos slanger og øgler fører infestation med blodmider til adfærdsændringer, hvor slangen bliver urolig, ligger i vandskålen konstant eller gnider sig mod inventaret. Den går kløe, dysechdysis (dårligt hamskifte), anorexi, dehydrering, dermatitis, anæmi, mulig overførsel af blod-bårne patogener og septikæmi. En del tilfælde ender fatalt, hvor dyrene dør af infestationen.
Slangeblodormens livscyklusen består af æg, larve, protonymfe, deutonymfe og voksne. Protonymfer og voksne er blodsugende, mens larver og deutonymfer ikke suger blod.
Livscyklusen er afhængig af temperatur og luftfugtighed. Udviklingen er hurtigst i temperaturspændet på 20-23 grader og ved høj luftfugtighed. Ydermere har miderne stor evne til at overleve i miljøet.
Protonymfer kan overleve i terrariet i op til 31 dage uden et blodmåltid, mens voksne kan leve i op til 40 dage med eller uden et blodmåltid.
Læs hele artiklen her.