»Vi håber, at resultaterne på lang sigt vil føre til flere sunde hunde og færre tilfælde af hoftedysplasi,« siger Maja Arendt.
»Vi håber, at resultaterne på lang sigt vil føre til flere sunde hunde og færre tilfælde af hoftedysplasi,« siger Maja Arendt.

Banebrydende dansk forskning: Reducerer hofteproblemer hos hunde

Dansk forsker har gjort en banebrydende opdagelse indenfor forskningen af en ofte forekommende men meget smertefuld hoftelidelse hos hunde.

»Hoftedysplasi er en kompleks sygdom, hvor både arv og miljø spiller ind. Ved at kombinere avanceret genetisk analyse med data fra den svenske kennelklubs register ved vi mere om, hvorfor visse hunde bliver påvirket,« forklarer den danske dyrlæge, forsker og professor Maja Arendt fra Københavns Universitet.

Hoftedysplasi er en af de mest almindelige og smertefulde ledsygdomme hos hunde. Sygdommen findes hos stort set alle racer, men er mere almindelig hos større racer som labrador retrievere og schæferhunde.

Genetiske forskelle

I det nye studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports, identificerede forskerne en genetisk forskel på kromosom 24, som er tæt knyttet til variationer i hofteledsvurderinger. Den genetiske variant ligger endda i nærheden af et gen, der hos mennesker er kendt for at spille en rolle i udviklingen af slidgigt i ledbrusken.

»Hunde med svær hoftedysplasi vil udvikle slidgigt over tid, fordi hofteleddet er belastet forkert. Det samme gælder for mennesker, der udvikler slidgigt,« siger Maja Arendt.

Gener og miljøpåvirkning

Selv om genetiske faktorer er centrale, understreger forskerne, at miljøpåvirkninger som vægt og livsstil også har stor betydning for, om en hund udvikler sygdommen. En hund kan være klinisk rask, men stadig bære risikogenet og dermed give det videre til sine hvalpe.

»En hund med perfekte hofteled kan være bærer af risikogenet og overføre det til sine hvalpe. Derfor er det afgørende at kombinere traditionelle metoder som røntgenbilleder og avlsindeks med nyere genetisk viden for bedre at kunne bruge sunde hunde i avl,« siger Maja Arendt.

I praksis viser hoftedysplasi sig ofte ved stivhed, vanskeligheder ved at komme op eller gå på trapper, modvilje mod at gå ture eller lege, og smerter ved berøring omkring hofteregionen. Symptomerne udvikler sig typisk gradvist, efterhånden som leddet nedbrydes.

Næste skridt – genetiske tests

På længere sigt håber forskerne at kunne udvikle genetiske tests, der sammen med røntgenbilleder kan hjælpe opdrættere og hundeejere med at identificere hunde med øget risiko for hoftedysplasi. Men der er brug for mere forskning, før testene kan blive til virkelighed. 

Annonce

Annonce

Annonce

Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.