Tidlig behandling med antiinflammatorisk medicin kan mindske sygdomspåvirkningen ved kalvene og potentielt nedsætte behovet for efterfølgende antibiotikabehandling.
Mange kalve udvikler lungebetændelse i de danske besætninger. Der er typisk tale om det, vi kalder enzootisk kalvepneumoni, hvilket betyder lungebetændelse, der typisk er konstant til stede i besætningerne. Det vil ofte være en blandingsinfektion, hvor forskellige vira først svækker kalvens luftveje, hvilket baner vejen for, at bakterier, der også ofte er til stede i raske kalve, pludselig kan gøre kalvene syge. Når kalvene udvikler lungebetændelse, vil kalvens immunforsvar reagere, og der vil opstå en betændelse i lungevævet. Betændelse har til formål at begrænse vira og bakteriers evne til at etablere og sprede sig. Men betændelse er ikke kun hensigtsmæssig, da den også skader kalvens lungevæv. Det betyder, at de skader, vi ser på lungerne i forbindelse med lungebetændelse, både skyldes betændelse, virus og bakteriers skadelige virkning.
Kalvens eget forsvar
I kalvenes luftveje er der en række forsvarsmekanismer, deriblandt immunforsvaret, der beskytter kalven mod alle de udfordringer, der er i en besætning – for eksempel støv, fugt, træk, kulde, virus og bakterier. Hos kalve, der har fået en rigtig god start på livet med tilstrækkelig råmælk og antistoffer fra koen, få flytninger, stabile kalvehold, tilstrækkelig med godt foder, god hygiejne og en god fravænning, vil dette forsvar virke effektivt. Hvis kalvene derimod udsættes for faktorer, der svækker disse forsvarsmekanismer, hvilket kan være mangel på råmælk, transport, sammenblanding med mange fremmede kalve, vil det være lettere for vira at etablere sig i kalvens luftveje og begynde at skade forsvarsmekanismerne, så også bakterier kan angribe kalven.
Tegn på sygdom
De første tegn på, at virus er ved at etablere sig i kalvens luftveje, vil være feber, vandigt næseflåd og tåreflåd og tør, uproduktiv hoste. Dernæst vil kalven begynde at æde mindre, ligge mere og virke trist. Efter typisk 1-2 døgn vil bakterierne begynde at etablere sig i luftvejene og de typiske tegn på dette vil være, at næseflåddet bliver tykkere og gullighvidt, hosten bliver mere produktiv og kalven bliver mere trist, får feber og vil ikke æde. Efter ganske få dage med infektion i lungerne vil lungevævet begynde at blive ødelagt. Det klapper sammen og kan ikke reddes af nogen behandling. Det vil også betyde, at kalven vil være påvirket af dette “vævs-tab” og nedsatte lungefunktion resten af livet.
Sådan virker smertestillende behandling
Antiinflammatorisk medicin kaldes ofte også smertestillende medicin, og til behandling af kvæg kan man eksempelvis bruge Metacam, Finadyne, Dinalgen, med flere. Antiinflammatoriske produkter kan begrænse immunforsvarets skadelige virkning i lungerne, og vævet ødelægges ikke i samme grad – samtidig med at den gavnlige del af inflammationen/immunforsvaret arbejder videre med at bekæmpe infektionen. Det vil sige, at ved at starte behandling af kalve med antiinflammatorisk medicin tidligt i sygdomsprocessen vil de skadelige virkninger begrænses samtidig med, at kalvene vil føle sig bedre tilpas og nedgangen i ædelyst og normal kalveadfærd mindskes. Dette er medvirkende til, at kalven bedre kan modstå en eventuel bakteriel infektion efterfølgende. Det kan sammenlignes med, at man selv tager en Panodil, når man kan mærke, at man er ved at blive syg. Dette vil give øget velvære og i mange tilfælde være tilstrækkelig behandling af en simpel luftvejsinfektion.
Baggrund for undersøgelsen
Idéen med vores undersøgelse bygger på mange års erfaring med kalvelungebetændelse fra Stordyrshospitalet på Københavns Universitet. Her behandles kalvene med antiinflammatorisk medicin, indtil der er tegn på, at bakterier er involveret i sygdommen. En stor del af de kalve, der udelukkende er blevet behandlet med antiinflammatorisk medicin, blev raske og udviklede ikke den bakterielle form for lungebetændelse.
Afprøvet i praksis
For at undersøge om det også kunne lade sig gøre under praktiske besætningsforhold lavede vi en afprøvning hos en slagtekalveproducent i løbet af to uger i vinteren 2018-2019. 87 kalve indgik i undersøgelsen. Kalvene blev tilfældigt udvalgt til at modtage antiinflammatorisk medicin eller ingen behandling. Når kalvene udviste de tidlige tegn på lungebetændelse, blev de behandlet med antiinflammatorisk medicin i tre dage. Besætningsejeren blev ikke informeret om hvilke kalve, der fik medicin, og han skulle følge sin sædvanlig protokol for behandling af kalvene. Kalvene blev undersøgt hver dag i forhold til almenbefindende, temperatur, hoste, næseflåd, tåreflåd, vejrtrækning, og der blev lyttet på lungerne. Disse observationer blev slået sammen til en samlet klinisk score, og ud fra disse kunne vi se, at grupperne var ret ens indtil dag fem, hvor gruppen af kalve der havde fået antiinflammatorisk medicin generelt havde det bedre. Det ser altså ud til, at behandling med antiinflammatorisk medicin kan mindske sygdomspåvirkningen af kalvene og potentielt nedsætte behovet for efterfølgende antibiotikabehandling hos nogle af kalvene.
Udfordringer for besætningerne
Udfordringen i besætningen er at få øje på de kalve, der kun er lidt syge, da det vil være her, behandlingen med antiinflammatorisk medicin har den bedste effekt. Det vil også være for disse kalve, at denne behandling i mange tilfælde vil være nok til at hjælpe kalvens eget forsvarssystem til at bekæmpe virusinfektionen. Det vil sige ganske tidligt i sygdomsforløbet. Når først kalvene har snot, produktiv hoste, feber og ikke vil æde, så er antiinflammatorisk medicin ikke længere nok og skal kombineres med antibiotika.
Opfølgende undersøgelse i 2020
Dette mindre studie følges op af et treårigt PhD-projekt med start i 2020, hvor forskere ved Københavns Universitet vil undersøge, om denne tidlig behandling med antiinflammatorisk medicin kan reducere antibiotikaforbruget hos kalve med lungebetændelse. Dette studie vil også se på muligheder for at identificere kalve inden for det første døgn af deres sygdomsforløb ved at overvåge grupper af kalve med mekaniske og elektroniske hjælpemidler. Projektet, der undersøger effekten af antiinflammatorisk medicin på lungebetændelse hos kalve, er en del af projektet ’Robuste kalve – godt begyndt er halvt fuldendt’ og bidrager med viden, der kan hjælpe med at nedbringe antibiotikaforbruget og øge sundheden hos kalvene. Projekt ’Robuste kalve – godt begyndt er halvt fuldendt’ er et fireårigt forskningsprojekt, hvor Seges, Aarhus Universitet, DTU Veterinær instituttet og Københavns Universitet samarbejder om flere forskellige indgangsvinkler til at forbedre kalvesundheden i Danmark. Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden.
Artiklen har tidligere været bragt i Bovi januar 2020.
