Når en hund snapper ud efter sine mennesker, er det for at få et budskab igennem – oftest for at skabe større afstand eller kommunikere at den har ondt. I adfærdsrådgivningen lærer ejere at aflæse kæledyrets signaler for at skabe sikre rum for alle i familien.
Ved min første rådgivning som selvstændig hørte jeg denne sætning fra en kvindelig klient, der var kommet til konsultation med familiens hund: »Den skal bare lære at acceptere det!« Med ’den’ henviste hun til hunden Viggo, som havde snappet ud efter datteren på fire år i, da hun havde lagt sig ned ved siden af ham i hans kurv. Dét fik mig til at svare med spørgsmålet: »Jamen, skal Viggo nu også det?« Hun kiggede lige lidt undrende på mig, og jeg uddybede, at relationen imellem familien og deres hund skulle styrkes. Jeg foreslog, at vi talte om at lære at aflæse Viggos signaler og – gennem management med børnegitter – at skabe sikre zoner for både børn og hund, når de voksne var distraheret i at overvåge samspillet mellem
dem. Dermed kunne vi forhindre, at lignende episoder opstod fremover.
Visualisering af spilleregler
Efter en længere snak om konkrete management-tiltag, aflæsning af kropssprog og det etiske i at sikre velfærden for alle satte vi os ned og lavede en plakat, der skulle visualisere de spilleregler, der gælder for samværet mellem Viggo og familien. Ud fra den talte vi om, at når Viggo ’snakkede’ med dem, var det deres opgave at lytte og respondere hensigtsmæssigt. Denne forståelse for Viggos kommunikation og hans behov, som familien fik, var med til at skabe en god relation og forståelse for hinandens – og lagde hele fundamentet for, hvordan jeg efterfølgende har struktureret mine rådgivninger. Særligt har jeg haft for øje at sikre, at relationen imellem hund og ejer styrkes gennem en fælles forståelse for måden at kommunikere på.
Etik og forventninger
Særligt når jeg har rådgivninger med bid-episoder mellem hund og børn i familien, er etikken i højsædet, idet jeg mener, at det er afgørende at tage hensyn til begge parter – både hund og barn – i disse situationer. Allervigtigst er dog at se på den kontekst, i hvilken de alvorlige og farlige situationer er opstået. Dette giver også et overblik over, om det er realistisk at arbejde med at ændre på den udfordrende adfærd, eller om løsningen bør være en omplacering eller aflivning. Alle mine adfærdsrådgivninger starter med en forventningsafstemning, så jeg kender klientens ønsker til, hvad de vil have løst. Jeg giver dem dermed en afklaring på, hvad der er muligt, og hvad der er realistisk under de rammer, de kan tilbyde deres hund. Dette skaber et godt fundament for forløbet. På den måde er alle nemlig indforståede med delmålene undervejs – samt det endelig mål for rådgivningen. Undervejs justeres målet, hvis der opstår udfordringer i form af fysisk sygdom hos hunden eller ændring af de vante rammer ved for eksempel flytning. I sjældne tilfælde er denne forventnings-afstemning med til at afdække, om klienten har motivationen, tiden, overskuddet og lysten til at investere det, der kræves, for at ændre på situationen. Det vigtigste for mig er at skabe et trygt rum, hvor disse samtaler kan finde sted – og samtidig understrege, at ingen beslutning er mere korrekt end en anden.
Velfærden i højsæde
For at trives, er det af stor betydning, at velfærden er sat i højsæde for både hund og ejer – og ikke mindst i forhold til samspillet imellem hund og ejer. Mange adfærdsudfordringer kan forværres på grund af urealistiske forventninger til hunden – og til hvad den bør acceptere fra ejerens side. Den vigtigste opgave for mig er at sikre, at der skabes en god dialog imellem hund og ejer, at forventningerne fra ejer til hund er realistiske, og at velfærd og relation styrkes.
