Årets 3R-symposium bød på mange interessante emner dækkende alle tre R’er – men særlig forsøg udført på humant væv som erstatning for dyreforsøg tiltrak sig opmærksomhed.
I 2020 måtte Danmarks 3R-Center aflyse det årlige 3R-symposium som følge af COVID-19-situationen i Danmark. Arrangørerne vurderede dengang, at et online-møde simpelthen ikke ville give det samme som et rigtigt fysisk symposium, der giver rum for at netværke og smalltalke om hverdagens problemstillinger og mulige løsninger. Det lykkedes derimod at holde symposiet 16.-17. november 2021, kort før COVID-19 igen blomstrede op.
3R-symposium genoptaget efter COVID-19-aflysning
Som sædvanligt foregik symposiet i Charlottehaven i København. Ved mødet deltog omkring 150 dyrlæger, forskere, dyreværnsfolk og andre, der beskæftiger sig med dyreforsøg. Et normalt år ville deltagerantallet have været lidt højere, men mange af de udenlandske deltagere udeblev. På mødet blev de tre R’er (Replacement, Reduction og Refinement) behandlet gennem en række indlæg holdt af indbudte danske og udenlandske foredragsholdere, og der var derudover en mindre poster-sektion den første eftermiddag. Generelt var indlæggene både alsidige og af højt fagligt niveau, omend teknikken ved online-præsentationerne nogle gange drillede. Derudover blev der på symposiet uddelt årets 3R-pris, som i år gik til Rie Vinggaard (se boks) for hendes store arbejde med alternativer til brug af levende dyr inden for molekylær toksikologi. De tre R’er blev oprindeligt introduceret i 1959 af de to britiske forskere Rex Burch og William Russell, som udviklede konceptet om i videst mulig omfang at erstatte (Replacement) dyreforsøg med andre typer af forsøg, at reducere (Reduction) antallet af nødvendige forsøgsdyr i hvert studium og at give de tilbageværende forsøgsdyr så gode kår som muligt (Refinement). Konceptet er sidenhen blevet et mantra inden for dyreforsøg og gennemsyrer i dag såvel den europæiske som den danske forsøgsdyrslovgivning, ligesom også fonde ofte beder ansøgerne forholde sig til 3R-konceptet. En række lande har ligesom Danmark oprettet nationale 3R-centre, der skal fremme 3R-tankegangen.
Replacement
Replacement bliver ofte kaldt for det oversete R, da dyreforsøgsforskere oftere beskæftiger sig med at reducere og forfine deres forsøg frem for at erstatte dyreforsøg med andre metoder. Det kom chefdyrlæge Birgitte Kousholt fra Aarhus Universitet ind på i sit indlæg, der var en gennemgang af videnskabelige artikler publiceret af danske forskere i årene 2009 og 2018. Mens der i de publicerede videnskabelige artikler var et øget fokus fra 2009 til 2018 på både at reducere og forfine forsøgene, så blev alternativer til dyreforsøg ikke behandlet i artiklerne i de to undersøgte år.
Til gengæld var der på symposiet adskillige indlæg, som faktisk fokuserede på alternativer til dyreforsøg. Flere af indlæggene omhandlede således brugen af humant væv til in vitro-forsøg, der kan erstatte brugen af levende dyr i forskningen. Foruden det etiske i at undgå brug af levende dyr i forskningen har metoderne også den oplagte fordel, at forskningen udføres direkte på den aktuelle art, nemlig mennesket, og at artsforskelle derfor ikke skal tages i betragtning, som de ellers skal ved traditionelle dyreforsøg. En oplagt ulempe ved alternativerne er naturligvis, at forsøgene kun udføres in vitro, og at det derfor ikke kan udelukkes, at der er vigtige aspekter i det levende væsen, som overses i disse forsøg.
I et af forsøgene bruger forskerne nyrervæv fra patienter, der har fået fjernet en nyre som følge af cancer. Raskt nyrervæv uden for selve tumoren benyttes til forskning i blodtryksregulering, som ellers tidligere kun har været undersøgt i forsøgsdyr.
I et andet forsøg bliver placentaer, der er doneret af fødende kvinder, brugt til at undersøge, hvorvidt lægemidler mod svampeinfektioner passerer fra moderen via placenta over i fostret. Her er det i særlig grad en fordel, at der anvendes en rigtig menneskeplacenta, da der ikke findes velegnede dyremodeller, som har den præcis samme type placenta som os.
I et tredje forsøg bliver humane cellekulturer inficeret med virus fra næseslimhinden, og det er muligt at følge virus patologiske påvirkning. Endelig bliver mikrosfærer bestående af humane celler brugt til at undersøge, om stoffer kan passere blod-hjernebarrieren – det er således muligt at undersøge, om kemiske stoffer er i stand til at trænge ind i mikrosfærerne og bruge det som udtryk for, at de også kan passerer blod-hjernebarrieren. En hel del af disse forsøg er finansieret af 3R-centret, som årligt uddeler forskningsmidler til projekter, der netop involverer et eller flere af de tre R’er.
Refinement og Reduction
Refinement af dyreforsøg omhandler både at sikre dyrene mod lidelser under selve forsøgene og at give dem gode forhold under opstaldningen mellem forsøgene. Begge disse aspekter blev behandlet under symposiet, omend der var flest indlæg om Refinement. Klas Abelson fra Københavns Universitet præsenterede eksempelvis et forskningsprojekt, hvor de har undersøgt, hvordan man kan sikre en så god dyrevelfærd som muligt, når man eksperimentelt inducerer artritis i rotter. Såvel valget af led, injektionsvolumen som analgesi blev studeret, og resultaterne giver forhåbninger om, at forsøgene fremover vil kunne udføres mere skånsomt for rotterne. Også succesraten af injektionerne blev vurderet i forsøgene, idet en højere succesrate også vil betyde en reduktion i antallet af rotter, der indgår i sådanne forsøg. Disse og mange andre indlæg blev ivrigt diskuteret i pauserne, og man fornemmede, at mange deltagere havde glædet sig til igen at kunne forsamles. Næste gang holdes 3R-symposiet 8.-9. november 2022, og der vil som sædvanligt være gratis adgang for alle deltagere.
