Liselotte Nielsen har oplevet en del i løbet af sine 30 år som veterinærsygeplejerske. Kendetegnende for hendes karriere har været, at hun igennem næsten alle årene har haft stor fokus på arbejdsmiljøet.
Hvis man har lagt vejen forbi Anicura Københavns Dyrehospital, er der en vis sandsynlighed for, at man har mødt fagveterinærsygeplejerske i anæstesi Liselotte Nielsen. Hun har været en fast bestanddel af personalet gennem de sidste 30 år, hvor hun igennem alle årene fagligt har haft stor interesse for sår- og smertebehandling, og hun har alle årene arbejdet på operationsstuerne.
Ud over den faglige interesse som veterinærsygeplejerske har hun igennem de sidste 28 år fungeret som arbejdsmiljørepræsentant på Anicura Københavns Dyrehospital. Netop arbejdsmiljø er ligeledes et område, der fylder meget, og Liselotte Nielsen har som medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening netop arbejdsmiljø som sit fokusområde.
Efter 30 år i branchen kan hun se tilbage på en tid, hvor der er sket en masse spændende inden for veterinærsygeplejerskernes fag og muligheder for efteruddannelse, og hvor der er sket en god udvikling inden for arbejdsmiljøet generelt i branchen, selvom der stadig er plads til en del forbedringer.
»Jeg har været med til at gennemleve en rivende udvikling inden for veterinærsygeplejerskefaget, og de muligheder vi har for at behandle dyrene i dyrlægebranchen. Der er også sket noget med fokusset på arbejdsmiljø, men det er bestemt et område, hvor dyrlægebranchen inden for smådyr stadig kan forbedre sig,« siger Liselotte Nielsen.
Skelsættende begivenheder
Liselotte Nielsen er uddannet veterinærsygeplejerske tilbage i 1992 og er dermed uddannet dengang, hvor uddannelsen ikke var statsgodkendt, og der ikke fandtes en egentlig skole til uddannelsesforløbet.
Dengang var man på laborantskole et år og to år i dyrlægepraksis afsluttet med en eksamen i Den Danske Dyrlægeforening. Derfor kom hun også ud fra en læreplads i dyrlægebranchen, hvor mulighederne, arbejdsmiljøet og kulturen var en helt anden, end det er tilfældet i dag.
Måden man behandlede patienterne på, var helt anderledes, og Liselotte Nielsen er ikke i tvivl om hvilke to tiltag, der har haft størst betydning for den måde, dyrene behandles på i dag, kontra hvordan det så ud i starten af 90’erne. Tiltag hun selv var med til at få indført på Københavns Dyrehospital.
»At vi fik respiratorer og monitorer til at observere dyrene under operationer, og at vi begyndte at tilrette smertebehandling og anæstesi individuelt ved hjælp af ASA-klassificering, samt indførelsen af brug af metadon og fentanyl, det har haft enorm betydning,« siger Liselotte Nielsen.
»Tidligere kunne dyrene dø under operationen, uden det blev opdaget, og de skreg, når de vågnede efter en operation, fordi de ikke var smertedækket ordentligt. Det fik vi heldigvis ændret tilbage midt i 90’erne. Det er to ting, jeg er meget stolt af at have været med til at indføre,« fortsætter hun.
Med over 100 ansatte er Københavns Dyrehospital det største dyrehospital i Danmark, og med sine 30 års ansættelse er Liselotte Nielsen den, der har været der næstlængst. Hun har igennem alle årene arbejdet meget med eleverne på stedet, og hun har været med til at uddanne mere end 100 veterinærsygeplejersker. Den dag i dag har hun stadig sin kontorplads blandt eleverne.
»Jeg kan godt lide at videregive min viden og erfaring. Både i forhold til det faglige, men også i forhold til arbejdsmiljø, som er et område, vi er nødt til at få endnu mere fokus på,« siger
Liselotte Nielsen.
I den forbindelse understreger hun blandt andet, hvor vigtigt det er at bruge både handsker, forklæde og halskrave i forbindelse med røntgen. Den ioniserende røntgenstråling kan nemlig være kræftfremkaldende.
»Skaderne betegnes som senskader, i forhold til den måde vi arbejder med røntgenoptagelser af dyr i dyrlægebranchen i dag, hvor vi står inde og holder dyret og modtager sekundær bestråling. Kræft kan vise sig efter måske 25-30 år,« forklarer hun.
Liselotte Nielsen informerer altid eleverne om, at veterinærsygeplejersker faktisk allerede, ifølge lovgivningen, skal forlade røntgenrummet – så vidt muligt – under eksponering af røntgenbilledet. Veterinærsygeplejersker skal forberede sig på en fremtid, hvor de så vidt muligt bedøver alle dyrene, lejrer dem og forlader rummet de fem sekunder, det tager at tage billedet.
»Vi skal øve os. Ingen veterinærsygeplejersker skal jo blive syge af at passe deres arbejde,« siger Liselotte Nielsen.
Arbejdsmiljø tager tid
Arbejdsmiljø er meget mere end ’blot’ at huske at beskytte sig, når der skal tages røntgenbilleder. Det ved Liselotte Nielsen alt om, og det er noget, hun har arbejdet målrettet på at øge kendskabet til og interessen for via Veterinærsygeplejerskernes Fagforening i hele dyrlægebranchen for smådyr.
»Der er kommet mere fokus på arbejdsmiljøet, men der er bestemt stadig meget, der kan gøres, og det skyldes en kombination af manglende viden og manglende interesse,« siger Liselotte Nielsen.
Hun medgiver, at det er et kompliceret område, hvor det koster tid at indføre nye procedurer, penge at investere i nyt udstyr, og at der er traditionelt i branchen ikke en forståelse af, at nye tiltag tager tid, men at det er tid, der er godt givet ud.
Hun giver selv følgende eksempel fra hendes eget arbejde med arbejdsmiljøet på Anicura Københavns Dyrehospital.
»Arbejdsmiljø fylder ikke nok i branchen, og der er ikke en forståelse af, at arbejdet med arbejdsmiljø tager tid og til tider kræver en stor indsats. Jeg har selv skulle udarbejde en kemisk risikovurdering og kategorisere de over 80 forskellige produkter med faremærker, vi arbejder med. Det havde jeg manglende forudsætninger for, og derfor fik jeg hjælp fra rådgivere og fik et ekstra kursus. Det tog tid, men det er et nødvendigt lovkrav for at mindske risikoen for arbejdsskader med kemi i vores branche,« siger Liselotte Nielsen.
Arbejdsmiljø skal have mere fokus
En væsentlig forklaring på det manglende fokus på arbejdsmiljøet er den manglende tid og uvidenhed. Det har Liselotte Nielsen arbejdet på at ændre igennem de sidste 28 år, og hun er kommet langt på sin egen arbejdsplads, men hun vil gerne have hele branchen med. Det er blandt andet derfor, hun de sidste tre og et halvt år har været en del af bestyrelsen i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
»Jeg vil gerne have, at alle danske veterinærsygeplejersker har fokus på det, og har en forståelse af, hvor vigtigt det er. Derfor holder jeg igennem fagforeningen forskellige kurser for arbejdsmiljørepræsentanter for at forbedre arbejdsmiljøet i branchen,« siger Liselotte Nielsen.
For hendes eget vedkommende har hun altid haft en opfattelse af, at der på hendes arbejdsplads er blevet lyttet til hende, og hun har haft mulighed for at ændre på tingenes tilstand. Både i forhold til behandlingen af dyrene og arbejdsmiljøet – hvilket også er en væsentlig forklaring på, at hun har været på den samme arbejdsplads igennem 30 år.
Det er dog ikke en selvfølge, og hvis der generelt skal mere fokus på arbejdsmiljøet hos veterinærsygeplejersker og dyrlæger, kræver det, ifølge Liselotte Nielsen, ændringer i ’Branchevejledning om arbejdsmiljø på dyrlægevirksomheder for kæledyr, heste og kvæg’, der primært bygger på arbejdsmiljølovgivningen.
»Den skal opdateres med nyeste viden, så det klart fremgår, hvad vi skal være påpasselige med i forhold til arbejdsmiljøet, og hvilke vejledninger der blandt andet er gældende i arbejdet med kemiske stoffer og røntgen. Det er en opgave, jeg glæder mig til at løse i den nærmeste fremtid i samarbejde med Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening,« fortæller hun.
Som erfaren veterinærsygeplejerske brænder Liselotte Nielsen for både dyrene og arbejdsmiljøet, og hun er også en del af tænketanken TAK, sammen med blandt andet repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforening og Dyrlægernes Arbejdsgiverforening, der sammen arbejder for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og fremme arbejdsglæde i dyrlægebranchen.
Liselotte Nielsen har desuden gennem ni år været tovholder i en ERFA-gruppe, som på nuværende tidspunkt tæller 108 fagveterinærsygeplejersker i anæstesi fra hele Danmark. Dette indbefatter afholdelse af et årligt efteruddannelseskursus.
Om Liselotte Nielsen
Efter endt uddannelse på det gamle ADAs Dyrehospital i 1992 arbejdede Liselotte et år på både Vangede Dyreklinik og Københavns Dyrehospital, hvorefter hun blev ansat fuldtid på Københavns Dyrehospital, hvor hun har været lige siden.
Liselotte har primært arbejdet i behandlingsafsnittet, røntgenafdelingen og på operationsstuerne. Liselotte har været med til at oplære mere end 100 veterinærsygeplejerskeelever.
I 2009 fik Liselotte prisen som årets praktiserende veterinærsygeplejerske – indstillet af sine arbejdskollegaer. Hun har i 28 år været arbejdsmiljørepræsentant på Københavns Dyrehospital og går meget op i sikkerhed.
I 2013 blev hun færdig som fagveterinærsygeplejerske i smådyrsanæstesi.
Et af hendes store fokusområder er anæstesi og smertebehandling. Ligeledes har hun stor erfaring med alle forbindingstyper og sårbehandling. Liselotte har også stor interesse i fugle, og har selv to grå jaco-papegøjer.
Når Liselotte Nielsen ikke passer jobbet som veterinærsygeplejerske eller indsatsen for bedre arbejdsmiljø, så bruges tiden blandt andet sammen med hendes et-årige border collie Mynte, hun træner med. Ellers er hun at finde på sin motorcykel eller til en rockkoncert, hvor hun blandt andet er fast deltager ved Copenhell i København.
»I år kommer jeg simpelthen til at droppe den årlige kåring i hundeklubben, da det er samtidigt med, at heavy rock-bandet Iron Maiden spiller på Copenhell, og dem skal jeg simpelthen se.«
Forbedringer på fysisk arbejdsmiljø siden 1992 på Anicura Københavns Dyrehospital
• Punktudsug
• Aircondition
• Blyhalskraver til at beskytte skjoldbruskkirtlen ved røntgenoptagelser
• Diatermi røgsugemaskine til kirurgisk røg
• Stinkskab i laboratoriet.
• Formalinhåndtering uden kontakt
• Kontorborde med hæve/sænke-funktion
• Ugiftigt skinnemateriale til stabilisering af
frakturer
• Hæve/sænkeborde på hjul
