Positionering af smådyr i forbindelse med røntgenoptagelser skal ske håndfrit, så personalet så vidt muligt kan forlade rummet eller træde tilbage under eksponering – og dermed nedsætte risikoen for at blive udsat for sekundær stråling, mener fagveterinærsygeplejerske Liselotte Nielsen. Det kræver imidlertid ændring af nogle arbejdsrutiner i dyrlægepraksis, og det sker ikke af sig selv.
At tage det perfekte røntgenbillede af en hund eller en kat handler ikke kun om at få det bedst mulige diagnostiske indblik i dyret – men også om dyrets velbefindende, at overholde lovgivningen på området og ikke mindst hensynet til klinikkens personale.
Men alle de elementer udelukker på ingen måde hinanden, mener Liselotte Nielsen, der er fagveterinærsygeplejerske i smådyrsanæstesi ved Anicura Københavns Dyrehospital. Hun har over 30 års erfaring i feltet som arbejdsmiljørepræsentant og går meget op i et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Liselotte Nielsen er desuden også strålebeskyttelseskoordinator og afholder kurser i arbejdsmiljø med blandt (meget) andet sikkerhed omkring arbejde med ioniserende stråling på agendaen.
Det er nemlig plads til forbedring på den front, påpeger hun.
»Det helt store fokuspunkt for mig er håndfri positionering af smådyr, hvilket vil sige, at dyret lejres ved hjælp af udstyr som velcroelastikker, sandsække og kiler.
Det gør det væsentlig nemmere at positionere både sederede og vågne hunde og katte,« forklarer hun.
Den håndfri positionering gør det muligt for personalet kort at forlade røntgenrummet, stille sig bag en blyvæg eller træde tilbage fra lejet under eksponering, hvilket er den bedste beskyttelse
mod sekundær stråling.
Ved ophold i røntgenrummet er den bedste beskyttelse et fuldt sæt af værnemidler i form af blyforklæde, -krave og -handsker.
Mens man i eksempelvis Sverige, England, USA og Canada har lejret patienter håndfrit i mere end 10 år, er vi simpelthen bagud i Danmark, mener Liselotte Nielsen, selvom rammerne egentlig har været på plads længe.
»Allerede i branchevejledningen fra 2006 står der beskrevet, at der kun må anvendes personer til at holde dyret i røntgenrummet, hvis dyret ikke kan immobiliseres ved sedation, bedøvelse,
eller anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Så det er slet ikke en ny ting, at vi skal lejre håndfrit,« pointerer hun. Af den nuværende lovgivning om ioniserende stråling i dyrlægepraksis der er opdateret i 2018, er det desuden helt tydeligt
beskrevet, at dyrene så vidt muligt skal immobiliseres ved hjælp af positioneringsudstyr.
Det er bare ikke blevet indarbejdet i den veterinære verden på samme måde som på humane hospitaler eller hos tandlægen, hvor det er standard, at personalet forlader røntgenrummet.
Det kan være en fordel, at have ilt og monitor til patienter der er sederet.
Flere skal forstå lovgivning
Opmærksomheden på sikkerheden – eller manglen på samme – i forbindelse med røntgenfotografering fik et nøk op på en kedelig baggrund i 2012, da en veterinærsygeplejerske fik konstateret kræft i skjoldbugskirtlen, hvilket blev anerkendt som en arbejdsskade forårsaget af at tage røntgenbilleder.
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, ved formand Malene Brendorp Meyer, satte derfor fokus på området og afholdt
hårdt røntgenleje, og derfor bør sunde og raske dyr oftere sederes til røntgen.
»Fagfolk inden for adfærd fortæller, at en dårlig oplevelse med håndtering af en vågen, bange hund eller kat kan give fremtidige adfærdsproblemer.
Det kan vi undgå ved at sedere og positionere håndfrit,« forklarer Liselotte Nielsen og fortsætter:
»Samtidig er det også nemmere at tage nye billeder, når en lejring ikke er blevet positioneret korrekt, fordi man bedre kan justere dyret i den håndfri stilling, det er lejret i, hvilket man i øvrigt kan gøre alene i stedet for at være to om det.
Så nu tager jeg stort set alle store røntgenoptagelser på kirurgiafdelingen alene.«
Selvom fordelene altså er mange, sker overgangen ikke af sig selv, understreger hun. Det er mange års rutiner og vaner, der skal ændres, og der er nogle barrierer, der skal overkommes i starten.
»Når man først går i gang med de her elastikker og sandsække og så videre, så tager det lidt længere tid, end man har været vant til, da vi jo alle sammen bare har holdt dyrene med vores hænder. Men det går hurtigt fremad, kan jeg mærke, og jeg er ikke i tvivl om, at folk vil kunne spare både tid og billeder i det lange løb,« siger hun.
Otte fordele ved at positionere håndfrit
1. Det er muligt at forlade røntgenrummet eller træde væk fra røntgenlejet under eksponering.
2. Røntgenbilledoptagelser kan foretages af én person.
3. Gravide kan tage røntgenbilleder uden at føle sig utrygge.
4. Der tages færre billeder af hver patient, da det er let at rette op på en skæv positionering.
5. Ved at sedere bange/urolige dyr, undgår man efterfølgende uønsket problematisk adfærdsændring, der kan forekomme ved tvangsfiksering af vågne hunde og katte.
6. Man bruger ikke tid på at tage røntgenbeskyttelsesudstyr på, og værnemidler bliver ikke slidt.
7. Man undgår sekundær stråling.
8. Loven bliver overholdt.
Nøglen ifølge Liselotte Nielsen er at fokusere dem, der er forandringsvillige og vil det gode, nemlig hendes egne kolleger blandt landets veterinærsygeplejersker.
Og med dem som udgangspunkter der også kommet flere og flere dyrlæger med på hendes kurser. Omkring 150 kursister har på to år været på håndfri røntgenkursus, beretter hun.
En vigtig kilde til inspiration i den forbindelse er svenske Lisa Friling, der er dyrlæge og specialist i hunde- og kattesygdomme og ikke mindst billeddiagnostik (Dip ECVDI, 2018), og på den
måde en god ambassadør for håndfri positionering, som hun i 2022 en konference på Christiansborg, hvor man mødte fuld politisk opbakning til en stramning af sikkerheden via en opdatering
af Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelsesvejledning om Anvendelse af røntgenstråling i veterinærmedicinsk praksis.
»Vejledningen er en genvej til at forstå lovgivningen, som er svær at sætte sig ind i. Og hvis man ikke kender reglerne – og det er der rigtig mange i vores branche, der ikke gør – så er det jo svært at overholde dem. Så Sundhedsstyrelsen fik udgivet en ny vejledning i 2023, og jeg begyndte at undervise dyrlæger og veterinærsygeplejersker og i at positionere de sederede dyr og træde tilbage eller gå ud af rummet under eksponeringen,« fortæller Liselotte Nielsen.
Undervisningen fokuserer på, hvordan man bedst overholder lovgivningen. Til det formål får Liselotte Nielsen bistand af Annette Holm Fik, der er chefkonsulent i strålebeskyttelse fra Sundhedsstyrelsen og underviser i selve vejledningen og faremomenterne ved den ioniserende stråling.
»Sundhedsstyrelsen er rigtig glade for at kunne være med på de her kurser, fordi de i mange år har manglet noget kontakt til dyrlægebranchen, hvor kendskabet til den her lovgivning trænger
til et løft – både omkring smådyr men så sandelig også når det gælder røntgenoptagelser af heste,« siger Liselotte Nielsen.
Da jeg startede med at undervise i håndfri røntgen, troede jeg, at det ville være overstået på et år eller to, men jeg kan godt se, at jeg kommer til at arbejde
med det her en del år.Liselotte Nielsen, fagveterinærsygeplejerske,
Anicura Københavns Dyrehospital.
En del af undervisningen i håndfri røntgen foregår med hundebamser.
Vil spare tid i længden
Håndfri positionering medfører flere fordele ud over at beskytte personalet mod stråling. Ofte er det således en meget voldsom oplevelse for et dyr at blive fastholdt af menneskehænder på et
selv har arbejdet med i mange år på svenske dyrehospitaler.
Lisa Friling arbejder til daglige på Södra Djursjukhuset Evidensia i Stockholm, og producerer desuden selv velcroelastikker, sandsække og kiler, som hun videreudvikler.
Endelig er hun en del af et spor om netop håndfri positionering på førstedagen af Den Danske Dyrlægeforeningens Årsmøde torsdag 24. oktober, hvor hun vil fortælle om vejen til det perfekte røntgenbillede med håndfri lejring af såvel vågne som sederede dyr.
Hun vil også fortælle hvordan hun tager HD hofterøntgen til Svenska Kennelklubben.
»Jeg har selv været på hendes onlinekursus, og det gav virkelig noget god, praktisk indsigt i, hvordan man eksempelvis kan tage håndfri hoftebilleder med en special velcroelastik.
Det er jo normalt nogle svære billeder at tage, men ved at lejre dyret på den her måde, kan man gøre det meget mere præcist til gavn for alle parter,« siger Liselotte Nielsen.
Håndfri røntgen på Den Danske Dyrlægeforeningens Årsmøde
Torsdag 24. oktober dedikerer Den Danske Dyrlægeforeningen et helt fælles spor for dyrlæger og veterinærsygeplejersker til håndfri røntgen på førstedagen af foreningens Årsmøde.
Sporet bliver hovedsageligt med dyrlæge Lisa Friling, der underviser i det perfekte, håndfrit positionerede
røntgenbillede, hvorefter Annette Holm Fik fra Sundhedsstyrelsen vil fortælle om strålebeskyttelse.Endelig kommer Liselotte Nielsen selv på banen med tips og tricks til at komme i gang med håndfri røntgen efterfulgt af en workshop med konkrete træningsøvelser.
Tager lang tid at ændre en hel branche
For at udbrede kendskabet til mulighederne i håndfri røntgen, er Liselotte Nielsen blandt andet i dialog med de dyrlægestuderende, der arbejder på Anicura Københavns Dyrehospital, som får et lynkursus af Liselotte Nielsen selv.
Men det burde egentlig ikke være nødvendigt, mener hun. »Mange af dem siger:
‘Håndfri røntgen – er det en ting?’ Og det ryster mig jo rigtig meget, at de kan gå gennem mange år på
studiet uden at få den rette oplæring i, hvordan man overholder lovgivningen om ioniserende stråling. Men det skal nok komme,« sige Liselotte Nielsen.
Derudover har hun også undervist lærerne, der er dyrlæger og underviser i røntgen, på Hansenberg, som er veterinærsygeplejerskernes skole i Kolding, hvor håndfri røntgen heller ikke har været en del af pensum men vil blive det fremadrettet.
Eksamen for de studerende vil således omfatte positionering af både vågent og sederet dyr.
I tillæg til den uddannelsesmæssige side af sagen er Liselotte Nielsen også engageret i den praktiske udfordring med at skaffe det rigtige udstyr til håndfri positionering. Der har ganske enkelt
ikke været et marked for det i Danmark før nu, så hun samarbejder med blandt andet Kruuse for at få redskaberne til Danmark.
»Da jeg startede med at undervise i håndfri røntgen, troede jeg, at det ville være overstået på et år eller to, men jeg kan godt se, at jeg kommer til at arbejde med det her en del år. Det tager lang tid at ændre en hel branche og folks indgroede vaner,« siger Liselotte Nielsen.
I forbindelse med sit eget arbejde på Anicura Københavns Dyrehospital understreger hun, at hun – som et helt afgørende parameter – altid har haft ledelsens fulde opbakning. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet alle andre steder, og dermed også endnu en barriere, branchen skal tage hånd om, påpeger Liselotte Nielsen.
