Dyr har også følelser, og det bliver vi som dyrlæger nødt til at tage alvorligt, mener dyrlæge Pernille Blok-Riisom. Særligt angst er en udbredt følelse blandt hunde og katte.
Det er efterhånden alment anerkendt, at dyr også har følelser, og særligt i udlandet er det et emne, der er genstand for forskning. Det er dog ikke altid lige let for dyreejere eller dyrlæger at afkode, hvilke følelser dyr udtrykker.
»Dyr udtrykker følelser gennem deres kropssprog, og det kan være svært at tolke, præcist hvordan dyr har det. Men det er noget, vi skal være bedre til som dyrlæger. Dyreejere er i dag mere bevidste om deres kæledyrs følelser end for bare 15 år siden, og de forventer, at det er noget vi kan håndtere og tager hensyn til, når vi behandler dem på klinikken,« siger dyrlæge Pernille Blok-Riisom, der er selvstændig med firmaet Adfærdsdyrlægen, der specialiserer sig i at håndtere dyrs adfærd og følelser og hjælpe dyreejerne til et bedre liv med deres dyr.
Udover at tilbyde konsultationer for dyreejere, holder Pernille Blok-Riisom foredrag om dyr og følelser for dyrlæger og fagfolk, og hun underviser dyrlægestuderende på Københavns Universitet.
»For at kunne afkode dyrs adfærd, og hvad der er i vejen, bliver vi nødt til at kende til dyrs normaladfærd. Det er også vigtigt at vide, hvordan man bedst undersøger et dyr på klinikken. Hvis dyret er angst for at ligge på bordet, kan man undersøge det på ejerens arm eller på gulvet,« siger Pernille Blok-Riisom.
Angreb er det bedste forsvar
Netop angst er en de følelser, Adfærdsdyrlægen ofte støder ind i, når hun besøger sine kunder. De fleste af hendes kunder er hundeejere, og hos hunde kommer angsten til udtryk på mange forskellige måder.
»Det kan være hunde, der har svært ved at være alene hjemme, hvilket kan komme til udtryk, når de flytter fra hus til lejlighed eller efter en lang sommerferie sammen med familien omkring sig hele døgnet. Det kan også være hunde, der har svært ved at møde andre hunde og bliver meget udfarende. Det bunder ofte i usikkerhed og angst, og så forsøger hunden at holde de andre hunde på afstand ved at virke truende,« siger Pernille Blok-Riisom.
I de situationer forsøger hun at arbejde med hunden og ejeren i situationen.
»Hundene skal lære at forbinde synet af en anden hund med en positiv oplevelse. Det kan kædes sammen med en godbid eller en sjov leg med ejeren.«
Klinikkerne mister kunder
En anden tilbagevendende udfordring er dyrs angst for besøget på dyreklinikken. Enkelte hunde er så angste for besøget på klinikken, at ejerne ikke engang kan få dem ud af bilen, når de holder på parkeringspladsen.
»Jeg har ejere, der kommer til mig, fordi deres dyr ikke engang kan komme ind over døren til en klinik, uden at de er bedøvet. Det er fordi, klinikken er kædet sammen med ubehag. Det er ærgerligt, fordi det medfører, at der bliver længere og længere mellem besøgene, og så risikerer vi, at hunden bliver mere syg, inden den kommer til undersøgelse. Så det er en ond spiral. Det er også ærgerligt for klinikkerne, hvis de mister kunder, fordi dyrene er angste,« siger Pernille Blok-Riisom.
Giver hunden kontrol
Stille og roligt træner hun hundene op til at kunne komme på klinikken igen. Træningen handler langt hen ad vejen om at give hunden en oplevelse af kontrol.
»Vi simulerer situationen hjemme hos ejeren. Hvis ejeren er indstillet på det, træner vi targetøvelser og lærer hunden at sige til, når den er klar til at blive undersøgt. Derudover er det vigtigt at vænne hunden til at acceptere at blive undersøgt og rørt forskellige steder på kroppen. Dette skal foregå efter princippet: Frivillig håndtering. Alternativt kan det anvendes at tilbyde hunden noget at spise, mens jeg undersøger den. Hvis hunden holder pause med at tygge maden, så stopper jeg med at undersøge. Når hunden igen går i gang med at spise, genoptager jeg undersøgelsen og så videre. På den måde bruger jeg hundens signaler, og den får en fornemmelse af kontrol med situationen. Nogle vil så sige, jamen så holder hunden vel bare op med at spise, men sådan er det faktisk ikke,« forklarer Adfærdsdyrlægen.
Hun arbejder udelukkende med ’positiv forstærkning’, hvor dyreejerne skal belønne hunden for de rigtige tiltag, frem for at straffe den for det forkerte. Det går ud på at holde fokus på det, de vil have og bekræfte det rigtige.
»Vi vender billeder på hovedet, så vi får en succes med det, vi beder om. Det er for at ændre mind-settet.«
Leg med dyret
Et andet godt trick til at lindre angst, som dyrlæger og dyreejere kan bruge, er leg. Dyrlæger på klinikker kan bruge leg strategisk til at skabe positive følelser.
»Forskning viser, at hunde foretrækker at komme steder, hvor de har leget før. Eller personer de har leget med. Jeg opfordrer personalet på klinikkerne til at lege med hundene, når de besøger klinikken, så de forbinder stedet med noget positivt.«
Leg er også godt til katte.
»Katte bliver nemt stressede, eksempelvis i forbindelse med forandringer. Her kan leg være stressdæmpende. Hvis du laver nogle sjove lege med kattene, vil de også forbinde dig med noget positivt,« siger Pernille Blok-Riisom.
Sorg og glæde
Kæledyr mærker, ifølge Adfærdsdyrlægen, også andre følelser end angst. Men det kan være svært at afkode præcis, hvilke andre følelser de mærker. Også selvom deres kropssprog typisk er mere umiddelbart end hos mennesker.
»Vi mennesker kan jo godt fake og se anderledes ud, end vi føler, hvis vi ikke ønsker at vise vores følelser. Det tror jeg ikke nødvendigvis, at dyr kan. De gør det, de føler. Men for at forstå det, skal vi blive endnu bedre til at vide, hvordan deres følelser er, og det, der er nemmest at aflæse, er klart angst. Men jeg er ret sikker på, at de oplever mange af de følelser, som vi også oplever. Jeg er helt sikker på, at de oplever glæde, men også sorg.«
Dyrlægen har blandt andet oplevet stærke følelsesmæssige reaktioner fra hunde i situationer, hvor flere hunde har boet sammen, og hvor den ene hund dør.
»Så vil den ene hund ikke spise efterfølgende. Og det, tror jeg, er et udtryk for sorg. Eller hvis de er nedstemte og ikke vil gå tur. Det er sådan nogle reaktioner vi skal kigge efter,« siger Pernille Blok-Riisom.
