I dag starter markeringen af kattens uge landet over, men der er ikke meget at fejre, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, for situationen med ejerløse katte har aldrig været værre, og regeringens forslag er en udvandet løsning, som ikke kommer til at gøre nævneværdig forskel for kattenes velfærd.
Aldrig har der været så mange ejerløse katte på Dyrenes Beskyttelses internater, og det har fået knap 40.000 borgere til at skrive under for at få indført en kattelov, der pålægger katteejere at mærke og registrere deres kat, ligesom det kendes i dag for hunde. Hvis alle katte er mærket og registreret, vil det lette presset på landets internater, som ikke skal bruge tid og ressourcer på katte, som allerede har en ejer, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der er initiativtager til underskriftsindsamlingen.
Den model har man dog ikke valgt at benytte hos regeringen. Fødevareminister Mogens Jensen har netop sendt et forslag til revidering af mark- og vejfredsloven i høring, men forslaget er langt fra det ønske om en lov for katte, som mange borgere havde ønsket. I stedet lægger ministeren op til, at internater fremover ikke længere behøver at efterlyse en kats ejer, før de formidler den til nyt hjem, hvis ikke katten er mærket og registreret. Det betyder, at enhver kan tage en kat til sig, hvis den ikke er mærket.
»Ministeren kalder det en incitamentsordning, fordi det skal give katteejere incitament til at mærke og registrere deres kat, hvis ikke de vil miste deres juridiske krav på katten. Men vi mener ikke, det skal være med truslen om at miste deres kæledyr, at katteejere vælger at mærke og registrere deres kat. Vi beder blot om den samme ordning, som allerede findes for hunde,« siger Jens Jokumsen, familiedyrschef for Dyrenes Beskyttelse.
Jens Jokumsen påpeger, at ministerens forslag kan føre til mange triste situationer og konflikter, hvor katteejere mister deres dyrebareste eje, og ansatte på internaterne bliver udnævnt til skurkene, fordi de har givet en ejerkat videre til en ny familie.
»Det, synes vi, er rigtig ærgerligt, og jeg har svært ved at forestille mig, at vi med god samvittighed vil formidle en tam og menneskevant kat til et nyt hjem uden først at efterlyse dens ejer. Det er desværre en tynd kop te, ministeren er kommet med, og effekten af det her tiltag vil være minimal. Det er rigtig ærgerligt, for der er virkelig behov for at gøre noget for kattene, for situationen er ved at løbe løbsk. Den frivillige ordning skal evalueres efter to år, og så håber jeg, at politikerne til den tid vil klar til at kigge på en obligatorisk ordning, hvis ikke der er kommet en løsning på problemet,« siger han.
2020 sætter endnu en kedelig rekord for internatskatte
Antallet af katte på dyreværnsorganisationens internater slår rekord år for år, og 2020 er bestemt ingen undtagelse. Tværtimod viser foreløbige tal, at antallet af ejerløse katte er højere end nogensinde før. Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse 4.972 katte og killinger i perioden indtil 1. september. I år er tallet 5.482, altså en stigning på over 10 procent. Dyrenes Beskyttelses internater står for at håndtere to ud af tre internatskatte på landsplan.
»Vores internater bugner med katte, og der er brug for politisk indgreb. Folketinget har netop vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som for første gang nogensinde giver ministeren kompetence til at fastsætte regler for mærkning og registrering af katte. Det er en historisk mulighed, som ministeren lige nu taber på gulvet. Samtidig ser vi, at regeringen med deres finanslovsudspil har afsat det laveste beløb i mange år, som dyreværnsorganisationer kan søge til netop den her slags arbejde, så vi er i dén grad i politisk modvind med den her problemstilling,« siger Jens Jokumsen.
Sidste år brugte Dyrenes Beskyttelse cirka 30 millioner kroner af organisationens midler på at hjælpe katte. Katte står for cirka fire ud fem dyr, der indleveres på internaterne.
Kattelovgivning vinder frem i Europa
Obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte er i øjeblikket på dagsordenen i flere europæiske lande. Lande som Belgien, Frankrig og Grækenland har allerede reguleret området i deres lovgivning, ligesom man i både Finland og England er i fuld gang med de politiske drøftelser om de samme reguleringer.
I Belgien så man i mange år den samme stigning i antallet af katte på landets internater, som man i dag ser i Danmark. Derfor har de belgiske myndigheder indført krav om neutralisering for at komme problemet til livs. Belgiske katte skal dermed være neutraliseret, inden de er fyldt seks måneder.
