Køers metanudskillelse falder markant, når grovfoderandelen i foderrationen begrænses væsentligt. Det viser fodringsforsøg ved AU Foulum. Fodringsstrategien er dog endnu ikke umiddelbar anvendelig i praksis, da den udfordrer både køernes sundhed og landmandens økonomi.
Efter tørken i sommeren 2018 blev det undersøgt, om det er muligt at fodre malkekøer med mindre eller slet ingen grovfoder. Resultaterne viste, at køerne fungerede rimeligt uden grovfoder, men analyser af vomindholdet viste også, at vomomsætningen, og dermed køernes sundhed, var udfordret.
Grovfoderandelen i foderet påvirkede ikke mælkeydelsen, men fedtprocenten hos køerne faldt markant, når der ikke blev anvendt grovfoder.
Grovfoderets betydning for køers metanproduktion
Med udgangspunkt i disse resultater valgte forskere ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på AU Foulum at arbejde videre med de samme foderrationer for at undersøge, hvordan grovfoderrationerne påvirker køernes metanproduktion.
I de nye forsøg blev der fokuseret på det såkaldte nonGM kraftfoder mix, da denne kraftfodersammensætning gav den største ændring i fedtprocenten og vommiljøet i produktionsforsøget i 2018.
NonGM kraftfoder består af råvarer dyrket i Nordvesteuropa, hvor det ikke er tilladt at dyrke GM-afgrøder. Disse tre foderrationer blev anvendt
- BASIS: 50 procent af tørstof fra grovfoder, det vil sige en ’normal’ ration.
- HalvGrov: 25 procent af tørstof fra grovfoder samt 5 procent af tørstof fra halm. Resten var nonGM kraftfoder.
- NulGrov: 0 procent af tørstof fra grovfoder samt 10 procent af tørstof fra halm. Resten var nonGM kraftfoder.
Hver ration blev undersøgt i 4 Holstein (Hol) og 4 Jersey (Jer) malkekøer.
Undervejs i forsøget blev køerne placeret i AU Foulums klimakamre med henblik på at måle køernes metanudskillelse. Desuden blev køerne vejet; der blev udtaget vomprøver og gødningsprøver samt registreret foder- og vandoptagelse samt drøvtygning.
Mindre grovfoder giver mindre metan
Resultaterne viser et betydeligt fald i metanudskillelsen, når grovfoderandelen blev reduceret fra 50 procent til 0 procent. Det var især tilfældet for Holstein, hvor reduktionen i metan per kilogram optaget tørstof var på hele 48 procent, mens reduktionen var 23 procent for Jersey, det vil sige en tydelig vekselvirkning mellem race og grovfoderandel.
Reduktionen i metan kan forklares ved, at når der tages grovfoder ud af køernes foderration, sker der en reduktion i mængden af nedbrudte fibre, fordi det er fibernedbrydningen, der giver anledning til metandannelsen.
»Vores resultater er absolut interessant ny viden i forhold til at reducere køernes produktion af drivhusgasser. Men det ligger dog ikke lige for at lave en så ekstrem fodring i praksis. Dels får vi ikke udnyttet koens potentiale til at leve af det, som ingen andre kan leve af, nemlig grovfoder – og dels er der risiko for fordøjelsesforstyrrelser hos koen, og sidst men ikke mindst er det en ret dyr fodring«, forklarer seniorrådgiver Christian F. Børsting fra Institut for Husdyrvidenskab, AU.
Læs mere på websitet for Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
