FECAVA anerkender dansk antibiotikavejledning

Dansk antibiotikavejledning anerkendes ud over landets grænser

Den danske Antibiotikavejledning bliver nu anerkendt af Federation of European Companion Animal Veterinary Associations (FECAVA). Organisationen har publiceret Antibiotikavejledningen på sin hjemmeside, og inviterer alle medlemslande til at oversætte vejledningen til landenes nationale sprog.

FECAVA inviterer nu de øvrige medlemslande til at oversætte den danske antibiotikavejledning til landenes nationale sprog. Det er en cadeau til den danske antibiotikavejledning, når organisationen anerkender og deler vejledningen på sin officielle hjemmeside.

Der er fortsat europæiske lande, der opererer uden en egentlig antibiotikapolitik og -vejledning. I disse lande ses et stadigt højere antibiotikaforbrug end i lande, der har implementeret en konkret antibiotikapolitik. Formålet med at dele den danske Antibiotikavejledning er, at mindske forbruget af antibiotika i alle europæiske lande.

Danish Small Animal Veterinary Association (DSAVA) har netop publiceret anden udgave af Antibiotikavejledningen for smådyr. Formålet med vejledningen er at mindske risikoen for antibiotikaresistens. Første udgave blev publiceret tilbage i 2012, og organisationen har siden set større ansvarlighed i forhold til brugen af antibiotika – men der er stadig plads til forbedringer. DSAVA pointerer i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt at publicere vejledningen – det er vigtigt, at de forskellige medlemslande investerer tid og arbejdskraft i implementeringen.

 

 

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce