Hvis du var en af de uheldige, som ikke havde mulighed for at deltage i et af de to nyligt afholdte MSD Animal Health kurser om Giardia og andre protozoer, kan du her læse de vigtigste facts om Giardia.
Forekomst af Giardi
Giardia er forholdsvist almindeligt forekommende blandt hunde og katte i Norden. Unge dyr kan få diarré, men især voksne dyr har almindeligvis ingen kliniske symptomer, til trods for, at de huser Giardia i tarmen.
Giardias livscyklus
Den dråbeformede Giardia tropozoit med to nuclei er protozoens aktive stadie. Giardia-cysterne er ovale, og giver hver ophav til to aktive tropozoitter. Cysterne udskilles intermitterende med afføringen, og de er overordentlig modstandsdygtige, og overlever nemt i omgivelserne og forskellige rengøringsmidler.
Hunde og katte optager cysterne gennem munden via inficeret foder og vand eller ved koprofagi. Ganske få cyster (10-100) kan initiere en infektion. Giardia excysteres grundet miljøet i mavesæk og duodenum. Tropozoitterne adhærerer til tarmvilli i duodenum og jejunum for hundes vedkommende, og i jejunum og ileum for kattes vedkommende. Tropozoitterne multipliceres yderligere i tarmkanalen, og de encysteres baseret på miljøet længere nede i tarmkanalen. Normalt ser man ikke tropozoitter i afføringen, kun cysterne, men i tilfælde af kraftig diarré kan man være ”heldig” også at påvise tropozoitter, hvis man mikroskoperer en frisk afføringsprøve – især for kattes vedkommende.
Typer af Giardia
Der findes flere forskellige undertyper af Giardia, kaldet assemblages. I Norden smittes hunde oftest med assemblage C og D, hvorimod katte oftest smittes med assemblage F. Mennesker smittes kun med assemblage A og B, der er de zoonotiske former. Genotypning vil almindeligvis ikke være nødvendigt på vores breddegrader, medmindre diarréen startede hos ejeren.
| Assemblage A: | Assemblage B: |
|
|
| Assemblage C: | Assemblage D: |
|
|
| Assemblage E: | Assemblage F: |
|
|
| Assemblage G: |
|
Giardia – diagnostik
Man kan diagnosticere Giardia på flere måder. Man kan være heldig at påvise cyster eller endda tropozoitter ved mikroskopi af frisk afføring, men metoden er ikke særlig følsom. Det er bed-side/SNAP tests til gengæld. De er baseret på ELISA, og detekterer cyst forming antigen, hvilket rummer både fordele og ulemper. De er velegnede til at påvise en Giardiainfektion i første omgang.
Skal jeg genteste efter endt behandling og hvordan?
Hvis hunden eller katten ikke længere har symptomer efter endt behandling, så anbefales det ikke at teste på ny, da ganske mange dyr alligevel huser Giardia uden at have symptomer. Man behandler kun dyr med kliniske symptomer. Hvis man alligevel vil teste igen, så anbefales det at sende afføring til et laboratorium, der udfører immunofluorescensmikroskopi, hvorved de selvlysende cyster kan påvises direkte. Hvis man anvender en test, der påviser cyst forming antigen til kontrol efter endt behandling, så vil man opleve, at ganske mange stadig slår ud som positive, da cyst forming antigen kan være tilstede i afføringen i et stykke tid efter, at protozoerne ellers er døde.
Giardia – Behandling
Man skal kun behandle dyr med kliniske symptomer. Behandlingsmålet er Giardiakontrol og ophør af kliniske symptomer, ikke nødvendigvis et dyr helt uden Giardia.
Til behandling anvendes typisk:
- Fenbendazol 50 mg/kg SID i 3-5 dage eller
- Metronidazol 25 mg/kg, BID i 5-7 dage
Hygiejniske tiltag/forebyggelse af reinfektion
Der findes både undersøgelser, der viser, at hygiejniske tiltag er virkningsfulde til at opnå kontrol over Giardia som supplement til behandling, men også at der ikke er nævneværdig effekt af sådanne tiltag. For at nedsætte risikoen for reinfektion kan det dog generelt anbefales:
- at vaske hunden med klorhexidinshampoo
- at smide alle overflødige tæpper og legetøj væk
- at vaske resterende tæpper ved 60 grader og lade dem tørre godt
- at skolde vand- og madskåle dagligt
- at gøre rent med midler med natriumhypochlorit eller kvaternært ammonium
- at have fokus på, at Giardia er følsom over for udtørring
- at fjerne afføring dagligt
Hvorfor får nogle hunde kliniske symptomer og andre ikke?
Det enkelte dyrs immunstatus og dets regulering af immunsystemet har betydning for, om dyret udvikler kliniske symptomer. Fra mennesker ved man, at tidligere smittede kan have vedvarende diarré længe efter, at protozoen ellers er elimineret. Det er således beskrevet, at mennesker, der har haft giardiose, i op til 3 år efter kan opleve problemer med fødevareintolerance og irritabel tarm som led i en postinfektiøs visceral hypersensitivitetsreaktion. Man ved ikke med sikkerhed, om noget tilsvarende gør sig gældende for hunde og katte, men man ved, at Giardia kan gøre skade på tarmcellernes tight junctions, der ellers afholder mange antigener fra at blive præsenteret for immunsystemet.
Koprofagi hos hund
Gør du et usædvanligt parasitært fund i en afføringsprøve fra en hund, så husk, at hunde æder hvad som helst, og at usædvanlige parasitæg eller Giardia assemblages kan skyldes koprofagi og dermed simpel passage af andre dyrearters parasitter gennem tarmkanalen.
Læs mere i ESCCAPs guideline om kontrol af intestinale protozoer hos hund og kat:
https://www.esccap.org/page/GL6+Control+of+Intestinal+Protozoa+in+Dogs+and+Cats/30/#.XH-LZUxFw2w
Der var ca 100 deltagerne på hvert af kurserne i henholdsvis Roskilde og Kolding, som MSD Animal Health afholdt i uge 9 2019. Foredragsholder var dyrlæge Seppo Saari, Spec. Vet. Med. Inf. Anim. Dis.
