Kongelundens Dyreklinik søger dyrlæge til fast stilling

Vi tilbyder sparring, udvikling og frihed under ansvar. Kongelundens Dyreklinik er en moderne og nyrenoveret smådyrs klinik beliggende i Kastrup på Amager. Vi beskæftiger 14 ansatte, hvor du vil blive en del af vores skønne dyrlægeteam på 6, der alle besidder forskellige kompetencer og interesseområder.

Vores værdier på klinikken bygger på, at opretholde den professionelle og nære relation til vores klienter, som vi er kendt for igennem mange år. Arbejdsglæde og trivsel har høj prioritering hos os. Det skal være både hyggeligt, spændende og givende at gå på arbejde. Som dyrlæge hos os, får du hver dag afsat en times kontortid som du skal bruge til at følge op på dine patienter, færdiggøre journaler, case gennemgang med kollegaer eller ringe prøvesvar til klienter. Dette er for at minimere stress og optimere compliance, så du kan gå hjem med ro i maven til tiden.

Vi søger en dyrlæge som værdsætter gode og kompetente kollegaer, et højt fagligt niveau og et sjovt og energisk arbejdsmiljø.

Du er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring, men vigtigst af alt er, at du er faglig og social engageret, har et positivt livssyn, team drive og er passioneret omkring dit arbejde. Du kan med fordel have interesse for dermatologi, eller intern medicin, men det er ikke noget krav.

Stillingen er en fast stilling , med tiltrædelse snarest, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Arbejdstid 25-35 timer/uge.

Der er ingen vagtforpligtelser forbundet med stillingen, og alt det praktiske kan vi tage over en snak.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at rette henvende til

Ved interesse kan du kigge på:

Facebook: Kongelundens Dyreklinik

Kongelundens Dyreklinik , stilling: Dyrlæge

Adresse: Kongelundsvej 272, 2770 Kastrup

Opslået: 18-01-2024

website: www.kongelundensdyreklinik.dk/

Kontaktperson

Annette Fugl Thomsen

Dyrlæge

Tlf.: 3252 0760

E-mail: info@kongelundensdyreklinik.dk