God tid til patienter og klienter med fear free principper på Hundeklinikken, Østerbro

Drømmer du om et dyrlægejob, hvor du:

  • har god tid til patienter og klienter?  
  • udelukkende arbejder med hunde? 
  • arbejder ud fra fear free principper uden brug af tvang? 
  • bliver en del af vores skønne lille team i en hyggelig klinik på Østerbro? 

 

I september 2022 åbnede vi Danmarks eneste dyrlægeklinik kun for hunde. Vi arbejder ud fra  stressfri håndtering af hunde med så meget succes og så mange positive oplevelser, at vi i dag slet ikke kan forestille os at arbejde på traditionelle dyreklinikker. Hvis du vil være med til at skabe positive dyrlægeoplevelser og kan se dig selv i vores værdier og måde at gøre tingene på, så læs videre. 

Om os 

Vi er en lille, hyggelig og rolig hunde-eksklusiv klinik på Østerbro med god tid til vores patienter og klienter. Vores team tæller 1 dyrlæge, 2 veterinærsygeplejersker og 1klinikassistent.  Derudover har vi et par dyrlægestuderende tilknyttet som ekstra hjælp om eftermiddagen et par gange om ugen.  

Vi foretager alle almindelige behandlinger og operationer på klinikken og har især mange tandpatienter. Klinikken har røntgenrum, tandrøntgen og fuldt in-house Idexx laboratorie. Vi vægter fysik og adfærd lige højt og har derfor stort fokus på hundens oplevelse af det, vi gør.  

Læs mere om vores tilgang her: Stressfrie dyrlægebesøg og mød os her: Teamet

Om dig 

  • Vi forestiller os, at du elsker tanken om kun at arbejde med hunde og deler vores mission om at give hunde og deres ejere verdens bedste dyrlægeoplevelser. 
  • Du er indstillet på at bøje normale rutiner og procedurer for at skabe gode dyrlægeoplevelser.
  • Du har lyst til at yde top service til vores søde klienter.  
  • Du ser frem til at lære mere om hundenes adfærd i klinikken og har lyst til at dygtiggøre dig inden for stressfri håndtering.  
  • Du bliver glad af at gøre noget godt for andre og synes – ligesom os – at det er skønt, når både hund og ejer er glade for at besøge os. 

Vi kan tilbyde 

  • En unik mulighed for at være dyrlæge på en empatisk, utraditionel og fremtidsorienteret måde. 
  • Søde og trofaste klienter, der skatter deres hunde meget højt.
  • At være med til at udvikle klinikken og at blive en del af noget, der kan være med til at skabe præcedens for andre klinikker.
  • Uddannelse i fear free håndtering. 
  • At blive en del af et hyggeligt team med en flad ledelsesstruktur, stor omsorg og interesse for hinanden, positiv stemning og mange grin.  
  • Lydhørhed over for særlige faglige interesseområder, du gerne vil udvikle. 

Læs mere om os her og mød os i videoen her. 

Om jobansøgningen 

  • Vi søger en dyrlæge, der er interesseret i at starte op på 30 timer og gradvist udvide timerne i takt med de stigende antal patienter.  
  • Jobbet er med start fra hurtigst muligt.  
  • Send din ansøgning senest den 30. juli til katrine@hundeklinikken.dk 
  • Vi indkalder og afholder samtaler løbende, så jo før du søger, jo bedre. 
  • Du er velkommen til at ringe til klinikken og spørge efter Katrine på tlf. 35 43 43 20 for mere information. 

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Hundeklinikken, stilling: Dyrlæge

Adresse: Ryesgade 100, 2100 København

Ansøgningsfrist: 30-07-2024

Opslået: 22-07-2024

website: hundeklinikken.dk/

Kontaktperson

Katrine Hammer

Tlf.: 3543 4320

E-mail: katrine@hundeklinikken.dk