Det er bedre at bedøve urolige hunde ved røntgen end at fiksere og holde dem fast, mener Katrine Hammer, der har 17 års praksiserfaring som veterinærsygeplejerske.
Hvis det bare går hurtigt, gør det ikke noget. Det er en gængs måde at tænke på, når det kommer til fastholdelse og fiksering af dyr på landets dyrlægeklinikker – eksempelvis ved røntgenfotograferinger.
Men den opfattelse er helt forkert og stemmer slet ikke overens med, hvad vi ved om dyrevelfærd og adfærd i dag. Det mener Katrine Hammer, der udover at være veterinærsygeplejerske og klinikejer også er hundetræner og har taget en uddannelse, ’Fear Free Pets Veterinary Certification’, i stressfri håndtering af dyr.
»Når vi undgår at bedøve urolige dyr, har det mindst tre alvorlige konsekvenser: Dyrene får en dårlig oplevelse, veterinærsygeplejerskerne bliver nødt til at blive i rummet for at fastholde dyret, og vi bruger flere røntgenstråler, end hvis vi bedøvede dyrene,« fortæller hun og fortsætter:
»Det er min erfaring fra 17 år i praksis, at når vi holder dyr fast, får vi ikke altid gode billeder. Billederne skal ofte tages om, fordi dyrene ikke kan ligge stille, og dermed får man uskarpe og i værste fald ubrugelige billeder. Det betyder, at man bruger mere røntgen, end hvis man bedøvede dyret.«
Dårlige oplevelser kommer med hjem
Katrine Hammer forklarer, at det kan have alvorlige konsekvenser for hunde at blive tvunget til at ligge fastlåst i de fornødne positioner.
»Når vi ikke bedøver, skal hundene fastholdes og ofte i unaturlige positioner. Så selvom den kan ligge derhjemme på ryggen, er det ikke lig med, at den har lyst til at gøre det i et stressfyldt miljø. Der er mennesker, den ikke kender, maskineri med mærkelige lyde og vibrationer, og den skal ned at ligge på en kold, hård overflade. Derudover skal den nærmest fældes for at blive lagt ned, og ofte skal den ofte også strækkes. Det er en massiv stresspåvirkning og kan være voldsomt angstudløsende,« siger hun.
I de 17 år, hun selv arbejdede som veterinærsygeplejerske i en almindelig klinik, oplevede hun, hvordan det at fastholde hundene blev en normal del af hverdagen.
»At proceduren er sådan, bunder i, at vi traditionelt set i mange år har tvunget dyr til mange ting. Tankegangen har været, at hvis man får tingene overstået hurtigt, er det okay at fastholde, og så må dyret bare få mundkurv på, og flere mand komme ind i rummet til at holde den nede. Når man så er i en kultur, hvor alle omkring en gør sådan, bliver det desværre normen.«
Derudover kan hundene tage de voldsomme oplevelser fra røntgenbordet med sig hjem.
»Det kan godt være, vi tror, at ubehaget for dyret er overstået, når det kommer ned fra røntgenbordet. Men den dårlige erfaring lagres i hundens hukommelse og det husker den til næste gang, den kommer på klinikken. Desuden kan den mistede tillid til håndtering overføres til andre situationer uden for klinikken og for eksempel skabe problemer med håndteringen af hunden i hjemmet,« siger Katrine Hammer.
Ville ikke behandle sin egen hund sådan
Selvom Katrine Hammer vænnede sig til måden at håndtere urolige dyr med fastholdelse og fiksering som en del af arbejdet som veterinærsygeplejerske, blev det med tiden for meget:
»Jeg vågnede op en dag og tænkte, at de ting jeg gjorde på klinikken, ville jeg faktisk ikke gøre ved min egen hund eller anbefale som hundetræner.«
Katrine Hammer valgte derfor at tage en uddannelse inden for stressfri håndtering af dyr.
»Der kommer mere og mere fokus på dyrs oplevelse af at blive fastholdt, for de har et mere nuanceret følelsesliv, end vi hidtil har troet, og de lider mental overlast, når de udsættes for ting, som er stressende og angstudløsende for dem. Hunde består både af en mental og en fysisk del, og vi er nødt til at tage hensyn til begge dele, når vi snakker om dyrevelfærd.«
Kan skræmme kunderne væk
Katrine Hammer er sammen med dyrlæge Mai Mundeling og forretningsudvikler Christian Kolthoff fra Praqtice i gang med at skabe ’Hundeklinikken’– Danmarks første stressfri dyreklinik kun for hunde, hvor fokus er på at gøre dyrene trygge ved dyrlægebesøg. Hun tror på, det vil gavne både dyr, kunder og forretningen at fokusere mere på dyrevelfærd – for eksempel ved at bedøve dyrene fremfor at bruge tvang.
»Ofte er tankegangen på dyreklinikkerne, at det bare skal gå hurtigt, men undersøgelser viser, at det tager længere tid at manipulere med et vågent dyr end at bedøve dyret til optagelserne,« siger Katrine Hammer og uddyber:
»Det koster flere penge at bedøve, men som fagpersoner antager vi måske nogle gange, at det vil dyrejerne ikke betale for, men den beslutning bør vi som fagfolk ikke lade være op til ejerne. Hvis de vidste, hvilken belastning det er at blive røntgenfotograferet i vågen tilstand for dyrene, ville de være langt mere tilbøjelige til at vælge, at dyret skal have noget at slappe af på.«
Katrine Hammer påpeger, at når dyr og ejere får dårlige oplevelser med håndteringen på klinikken, kan det i sidste ende også holde dem fra at komme igen og dermed ødelægge forretningen.
Denne artikel er også bragt på vspnet.dk
Få mere information
- Vil du vide mere om Katrine Hammers viden om dyrs følelser og reaktioner, kan du blandt andet læse her: https://www.dyrlaegeskraek.dk/
Samt i nedenstående videnskabelige artikler:
- ’Fearful Fido: Investigating dog experience in the veterinary context in an effort to reduce distress’
- ‘Psychogenic Stress in Hospitalized Dogs: Cross Species Comparisons, Implications for Health Care, and the Challenges of Evaluation’
- ‘Behavioral response and cost comparison of manual versus pharmacologic restraint protocols in healthy dogs’