En stor trivselsundersøgelse, en ny dyrlægeuddannelse og en bøvlet EU-forordning har været og vil også i 2023 være nogle af de vigtigste emner på dyrlægeforeningens og formand Hanne Knude Palshofs dagsorden.
Endnu et år går på hæld, og i Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er det tid for formand Hanne Knude Palshof til at gøre status over 2022 og se fremad mod 2023.
Det er især den store trivselsundersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet for DDD, som Hanne Knude Palshof fremhæver som et af de vigtigste fokuspunkter i 2022. Den overordnede konklusion er, at undersøgelsen viser, at branchen har det bedre, end foreningen havde frygtet.
»Fra England har der været voldsomme historier om en øget selvmordsfrekvens i branchen, hvilket afstedkom nogle tanker om, hvorvidt der også kunne være de samme mentale helbredsproblemer forbundet med at arbejde i klinisk praksis blandt dyrlæger i Danmark,« siger Hanne Knude Palshof.
Samtidig viste en rapport fra Norge, at der især blandt unge kvinder er mange depressive tendenser. 25 procent af alle kvindelige dyrlæger i Norge mellem 30 og 40 år havde inden for det seneste år haft selvmordstanker.
»Det er forfærdeligt, og vi spurgte os selv, om det virkelig kunne passe, at billedet var det samme i Danmark? Derfor var det meget vigtigt for os at få foretaget en forskningsbaseret trivselsundersøgelse, der heldigvis viser, at det ikke er tilfældet,« siger Hanne Knude Palshof og peger på, at vores overenskomster adskiller os fra Norge og England.
»I hovedparten af ansættelsesforholdene her til lands bliver overenskomsten fulgt. Jeg siger ikke, at det kun er af den årsag, men i England har de generelt nogle ringere arbejdsvilkår. Så vi kan godt være stolte af, at vi herhjemme har en aftale, der er med til at sikre ordentlige arbejdsvilkår for dyrlæger i klinisk praksis,« siger DDD-formanden.
Trivselsundersøgelsen viser dog også, at der er noget at arbejde videre med. Det er specielt kvinder mellem 25 og 44 år i smådyrspraksis, der har de største udfordringer med balancen mellem arbejde og familieliv. Det er hos veterinærsygeplejersker og elever, at problemerne fylder mest. Det er også dem, der ofte fungerer som blæksprutter med alle arme i brug.
Trivselsundersøgelsen om arbejdsmiljøet i klinisk praksis er fremkommet på baggrund af et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) og
Den Danske Dyrlægeforening (DDD).
Unge har ondt i livet
Nulfejlkulturen er et samfundsproblem, der betyder, at mange unge har ondt i livet. Og det vækker stor bekymring hos Hanne Knude Palshof:
»Mange af de unge kvinder, der kommer ind på dyrlægestudiet, har tårnhøje snit og klarer sig godt fagligt. Det er samtidig den gruppe, som vi hører om, der har ondt i livet, og i og med at dyrlægeuddannelsen er befolket af 90 procent kvinder, flytter problemerne med ind på studiet.«
Og det stopper ikke der. I klinisk praksis kan man ikke arbejde uden at begå fejl. Der arbejdes med biologisk materiale, og det gør fejl uundgåelige. Hvis ikke man tør begå fejl, er det udtryk for en kultur, der skal arbejdes med både i branchen og samfundsmæssigt. Helt ned på den enkelte klinik skal der tales om, hvordan vi har det, når der bliver begået fejl, mener formanden.
»Selv om mange har ondt i livet, viser tendensen i undersøgelsen, at beskæftigede i veterinærbranchen har det bedre end den almene befolkning. Det er positivt, og det skal vi holde fast i. Vi bliver nødt til at italesætte, at vi kan tilbagevise, at forholdene er som i Norge og England. Ellers risikerer det at blive selvforstærkende, hvis nogle går og tænker: Pyh, i England begår de selvmord, og i Norge er de depressive. Så risikerer vi at trække hinanden ned,« siger hun og fortsætter:
»Nogle har den opfattelse, at de rekrutteringsproblemer, der ses i praksis for øjeblikket, er, fordi folk forlader branchen. Det er uden tvivl tilfældet for nogen, men jeg tror lige så meget, at det skyldes, at andre jobmuligheder giver bedre lønninger og arbejdsvilkår som for eksempel en mere fleksibel hverdag og færre konflikter med klienter. Så praksis skal komme ind i kampen, få work-life-balancen italesat og hjælpe med til, at tingene kan hænge sammen og skabe værdi og trivsel for den enkelte. Heldigvis har flere praksisser fået øjnene op for dette og arbejder ud fra nye principper for at øge trivslen blandt ejere og ansatte.«
Ny uddannelse i Foulum
Et andet af årets store emner er den nye dyrlægeuddannelse i Foulum. Hanne Knude Palshof glæder sig over den, og at der skal uddannes flere dyrlæger:
»Dyrlægeforeningen er gået aktivt ind i udviklingen af den nye uddannelse og stiller sig til rådighed uden at tage politisk stilling til, om det var en god idé. Jeg ved godt, at det deler medlemmerne. Som organisation og fagorganisation kan vi ikke gå imod, at der bliver uddannet flere dyrlæger. Hvis regeringen synes, at pengene skal bruges i Foulum, er det ikke en beslutning,
Dyrlægeforeningen skal tage stilling til. Men når det er blevet bestemt, at uddannelsen skal ligge dér, vil vi gerne bidrage med vores viden om, hvad der skal til for at sikre et godt studiemiljø for de unge og en lige så høj gennemførselsprocent og kvalitet, som der er i København.«
Dyrlægeforeningen havde på årsmødet på Nyborg Strand Hotel arrangeret en debataften om fremtidens dyrelægeuddannelse med fokus på Foulum.
»Vi havde en god aften, hvor vi kom godt omkring, hvad fremtidens dyrlæger skal kunne, og hvordan vi kan få dette ind i curriculum. Vi drøftede blandt andet organiseringen af uddannelsen, og der arbejdes med en såkaldt distribueret model, hvor man i Foulum vil have undervisning ude på klinikkerne frem for at have smådyrs- og stordyrshospitaler i universitetsregi som i København. Det er vi lidt bekymrede for,« siger Hanne Knude Palshof.
Undervisningen i Foulum skal køre efter samme model, som de benytter i Surrey i England.
»Men i England har de kæmpestore klinikker med 100 og 150 dyrlæger. De har også mange specialister, som kan undervise på et akademisk niveau. Det kan jeg eksempelvis ikke, jeg blev uddannet dyrlæge for 30 år siden. Jeg kan lære de studerende at arbejde hands-on. Men dyrlægestudiet er en akademisk uddannelse og ikke en håndværkeruddannelse. De studerend skal ikke lære at banke søm i. De skal lære at stille diagnoser og agere efter nyeste viden,« siger DDD’s formand.
Et andet spørgsmål er, om praksisserne kan og vil tage så mange studerende, som der er lagt op til. Dyrlægefaget udvikler sig i en retning, hvor der skal bruges færre dyrlæger med gummistøvler på. Der vil blive færre grise og kvæg, og det forventes derfor, at færre dyrlæger kan dække efterspørgslen i besætningerne i fremtiden, vurderer Hanne Knude Palshof.
Dyrlægeuddannelsen i Foulum vil optage de første 30 studerende i august 2024. Året efter 60. Og i 2026 90 eller 100.
»De tre trin, mener AU, er realistisk. Jeg tænker, at det er ambitiøst. Nogle medlemmer af Dyrlægeforeningen bekymrer sig for, at det bliver en andenrangs-uddannelse. Men det behøver det ikke at blive. Der er generelt behov for flere dyrlæger, så vi går positivt ind i det og siger, at det er godt, at den daværende regering kunne se, at der mangler dyrlæger samtidig med, at vi hele tiden byder ind for at sikre både miljøet og kvaliteten for de kommende studerende.«
EU-forordningen
Et af de emner, der har og stadig skaber meget røre, er den nye veterinærlægemiddelforordning fra EU.
»Processen med forordningens tilblivelse startede i EU for mere end ti år siden. Vi har i dyrlægeforeningen selv arbejdet med den igennem flere år og fortsætter arbejdet ufortrødent, men EU-forordninger får man ikke bare lige ændret. Vi er dog nået et stykke vej, da både Lægemiddel- og Fødevarestyrelerne er blevet klar over, hvilket dilemma dyrlægerne fanges i, og at vi ikke bare lige kan opdatere et lægemiddels produktresumé (SPC) for at løse dette. Men udviklingen derfra og til der bliver ændret noget i selve EU-forordningen sker ikke overnight,« siger Hanne Knude Palshof og uddyber:
»Vi skal overholde lovgivningen, også selv om vi synes, den er urimelig og rammer skævt. Når det bliver svært, argumenterer vi for det. For eksempel når vi ikke må kombinere medicin, fordi det ikke står beskrevet nogen steder, selv om vi ved, at det virker. Vi arbejder hårdt for det og har en forhåbning om, at det ender med, at vi får vores faglige råderum tilbage.«
Sammen med den europæiske dyrlægeforening FVE, og med støtte fra både Lægemiddel- og Fødevarestyrelsen, fortsætter DDD med at presse på for at få ændringer, der skal sikre dyrlægerne et fagligt råderum, ind i forordningen.
Kædernes indtog
Et yderligere stort emne i året, der gik og i de kommende år, er kædernes indtog i branchen. DDD ser ikke udviklingen som negativ, da der stadig er plads til de selvejende klinikker, og det samtidig kan konstateres, at mange yngre dyrlæger ikke vil overtage klinikkerne.
»Rent fagligt har kæderne også været gode for vores fag, da det er svært at løfte store investeringer i eksempelvis CT-og MR-scannere individuelt. Der er også positivt, at vores arbejdsgiverforening har fået kæderne med, da de i andre lande har deres egen organisation. Endelig er det glædeligt, at kæderne følger vores overenskomster og støtter aktivt op om vores årsmøde. Det gør, at vi kan holde sammen som forening,« siger Hanne Knude Palshof.
