Er det muligt at ændre tarmfloraen hos mink ved at transplantere fæces? Og kan en sådan transplantation påvirke syge mink i positiv retning? Det var temaet i dyrlæge Morten Thorstensens speciale, som er udarbejdet på Kopenhagen Fur’s forsøgsfarm.
Indledning
Der har gennem de senere år været stigende fokus på utrivelige mink, der har normal til øget appetit, men alligevel afmagres. Den lange tynde krop samt indtrykket af, at foderet løber lige igennem dem, har ført til betegnelsen ’rørmink’. Årsagen kendes ikke og kan skyldes indtil flere forskellige ting, og der er oplevet lokale ’udbrud’ af flere omgange.
Teorien bag dette projekt bygger på en mistanke om, at årsagen er en dysbiose i tarmen, der bevirker, at minken ikke kan optage næring og derfor ikke tager på som den skal, på trods af den normale til øgede appetit.
Da mink har en relativ kort tarm med en passagetid på tre-fire timer, er det også en del af forsøget at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre at ændre på tarmfloraen ved fæces-transplantation. Simpelthen fordi den transplanterede flora måske ikke kan nå at etablere sig.
Formål
Formålet med forsøget, der er designet som et parallelgruppe-studie, er at undersøge, om transplantation af fæces kan lade sig gøre på mink, og om en sådan transplantation kan påvirke de syge mink i positiv retning og dermed eventuelt underbygge teorien om dysbiose. Teorien er, at hvis transplantationen har en positiv effekt i bare en kort periode, vil det have en positiv indflydelse på vægten ved pelsning.
Materialer og metoder
For at undersøge dette blev der på Kopenhagen Fur’s forsøgsfarm udvalgt 16 brune hanmink, født i foråret 2017, ud fra selektionskriteriet, at de skulle have nedsat vækst med normal til øget appetit. Disse 16 dyr blev i september 2017 flyttet fra de udendørs haller til forsøgsstalden indendørs. Her fik de efter nogle dages tilpasningsperiode en syv-dages bred antibiotikakur, bestående af Metronidazil, Lincospectin og amoxicillin. Denne behandling tjente det formål at slå mest muligt af den eksisterende tarmflora ned og dermed forhåbentlig øge chancerne for, at den transplanterede flora kunne etablere sig.
