Et virksomhedsforlagt undervisningsophold på et britisk henvisningshospital gav Ann Katrine Olsen nye perspektiver på arbejdskultur, patientsikkerhed og sprogets betydning i klinikken.
Af Ann Katrine Olsen, autoriseret veterinærsygeplejerske, ISFM CertFN
»I dag har været en virkelig god og inspirerende opsamling på mit besøg. Jeg har haft lejlighed til at tale om patientsikkerhed med nogle meget vidende og dedikerede mennesker. Det kunne jeg godt lige tage en uge mere af #sendmererugbrød – men først WEEKEND!«
Et sidste logbogsnotat, en sidste selfie foran hospitalets indgang, og så var tre ugers praktik slut. Tiden var fløjet af sted.
Som en del af mit sidste skoleophold som VSP-elev var jeg rejst til England for at besøge et henvisningshospital for hunde og katte. Mit ophold havde længe været planlagt, og allerede inden jeg forlod Danmark, havde jeg modtaget en arbejdsplan, hvor jeg dag for dag kunne se, hvor på hospitalet jeg skulle være, og hvilke veterinærsygeplejersker, jeg skulle følge – en god tryghed med udsigten til 3 uger med omkring 260 nye kollegaer.
Under mit ophold fik jeg mulighed for at opleve flere forskellige af hospitalets afdelinger indefra og for at lære og blive inspireret af nogle dygtige, dedikerede og imødekommende mennesker og en ganske særlig arbejdskultur.
Til minde om Ralph
The Ralph åbnede dørene i Marlow godt 50 km fra London i 2019. Henvisningshospitalet er grundlagt af Shailen Jansani, dyrlæge med speciale i akutmedicin og intensiv pleje.
Ralph var en herreløs kat, som Shailen var med til at behandle, og efterfølgende adopterede og delte hjem med de sidste af Ralphs leveår. I dag lever Ralph videre: I ånden og navnet på hospitalet og endda på døren ind til hospitalets katteburrum, hvor en plakat prydet med Ralphs billede minder alle om god og kattevenlig opførsel.
Hospitalet har en politik om, at ingen patient aflives udelukkende på grund af økonomiske begrænsninger. Det var meget specielt at opleve, hvordan denne prioritering fra hospitalets side gav anledning til mange faglige og etiske overvejelser, når muligheden for at behandle selv komplicerede lidelser var til stede.
Ord skaber handling
Som en naturlig del af det at rejse ud ligger mødet med andre kulturer – også praktikstedets kultur. De fleste, der har besøgt mere end én dyreklinik eller ét dyrehospital, vil nok kunne nikke genkendende til, at der kan være stor forskel på, hvordan tilsyneladende ens opgaver løses fra sted til sted.
Under velkomstbriefingen på min første dag blev jeg præsenteret for en sprogpolitik, der var opsummeret med en todelt illustration. »It« og »owner« stod der under en illustration af en vaskemaskine – et livløst objekt. »Den« og »ejer« er knyttet til netop objekter. Ved siden af vaskemaskinen var der en illustration af to hunde og en kat med teksten »he/she/they« og det tilhørende ord »carer« – omsorgsperson. Det er sådan hospitalets patienter og de mennesker, der er knyttet til dem, omtales.
»Nicely saved,« sagde en engelsk dyrlægestuderende til mig med et skævt smil, da jeg en dag nåede at rette mig selv, før jeg sagde »it« om en patient. Vi var begge på kortere besøg på hospitalet i forbindelse med vores uddannelser, og begge var vi ved at vænne os til den nye kultur, vi befandt os i.
For de ansatte på The Ralph var det tydeligt, at ordvalget var lige så indarbejdet en del af deres ageren som at håndhæve hospitalets politik om lokalbedøvende creme inden blodprøvetagning – ikke bare at påføre den, men faktisk at give den tid til at virke.
Der er ingen tvivl om, at de fysiske rammer og det avancerede udstyr havde en umiddelbar wow-effekt. Men det var særligt i alle de tilsyneladende små detaljer, der hver dag sprang mig i øjnene som anderledes, at jeg blev imponeret over arbejdet på The Ralph – i måden der blev arbejdet og talt på.
Vores branche rummer krævende arbejdsopgaver og ofte hektiske dage, hvor gold standard til tider ender med at vige for det muliges kunst. Der bliver stillet mange krav til os, og i travlheden kan vi nemt komme til at overse, hvordan vores ord påvirker den måde, vi tænker og handler på.
Videre fra ‘spicy cat’
Igennem mine år som VSP-elev har jeg set mange patienter, særligt katte, der åbenlyst har været ukomfortable i klinikmiljøet. Graderne og årsagerne har været forskellige, men fælles for dem er, at de ofte sprogligt er blevet skåret over én kam: »Spicy«. Også katteglade og adfærdskyndige fagpersoner har jeg hørt bruge termen. Med et glimt i øjet og uden ond vilje, bevares, men stadig som en forsimpling, der ikke tager højde for hverken individets behov her og nu, eller hvordan de behov bedre kan mødes.
Vi ved hvor stor betydning stressreduktion har for vores patienter og klienter og også for vores arbejdsglæde og -sikkerhed, men alligevel synes ”spicy” kat at hænge fast i det veterinære ordforråd.
Vi ved, hvor stor betydning stressreduktion har for vores patienter og klienter og også for vores arbejdsglæde og arbejdssikkerhed. Alligevel synes »spicy« kat at hænge fast i det veterinære ordforråd. Under mit besøg på The Ralph var de i gang med at afprøve nye bursedler, hvor personalet noterede, hvordan patienterne håndterede at være indlagt, samt konkrete tiltag til at nedsætte stress. Aggressiv adfærd blev noteret som netop det: adfærd. Derfra kunne personalet vurdere mulige årsager og tiltag, der kunne forbedre situationen for både patientens og personalets sikkerhed.
Med hospitalets tilgang var en patient ikke aggressiv. En patient kunne udvise aggressiv adfærd – noget, der med medfølelse og nysgerrighed kan forbedres eller helt afhjælpes. Jeg håber, at en tilgang som denne vil vinde mere indpas. For vores fag generelt og ikke mindst for min egen kats skyld.
Mikropauser med formål
Som fokusemne for mit besøg havde jeg valgt veterinærsygeplejerskens arbejde med patientsikkerhed, da jeg vidste, at dette område prioriteres højt på The Ralph. Overalt på hospitalet var der plakater med QR-koder, der gjorde det let for alle at tilgå den portal, hvor sikkerhedsrelaterede hændelser blev registreret – også i de tilfælde, hvor det »bare« var tæt på. I det kontinuerlige sikkerhedsarbejde inddrager hospitalet også viden og erfaring fra andre fagområder, hvor sikkerhed spiller en stor rolle, særligt human sundhedspleje og luftfart.
Værdien af tjeklister særligt i forbindelse med anæstesi og operationer er veldokumenteret, og igennem min elevtid har jeg i forskellige omfang set tjekliste anvendt. Der hvor de har fungeret bedst, har uden tvivl været, når de har været indiskutable og helt naturligt integrerede elementer af arbejdshverdagen for alle. Under mit praktikophold oplevede jeg, hvordan alle tog sig de mikropauser, som gennemgange af tjeklisterne krævede. På samme måde fulgte patientoverleveringerne en fast struktur for at sikre, at vigtig informationer blev formidlet for at give et så sammenhængende og sikkert behandlingsforløb som muligt.
En følelse, jeg tydeligt husker, særligt fra da jeg som ny VSP-elev skulle håndtere medicin, var at stå med et medicinglas og en sprøjte i mine lidt rystende hænder og kigge spørgende på en dyrlæge: »Er det her rigtigt?« Typisk blev det kvitteret med et hurtigt blik og et »ja, ja«.
Da jeg forud for mit besøg hørte, at medicin bliver dobbelttjekket på The Ralph, havde jeg svært ved at forestille mig, hvordan den i teorien gode idé var praktisk realistisk. Min tvivl blev i den grad gjort til skamme.
»Hvilken medicin har jeg i hånden, og hvor meget er der i sprøjten?«
Af og til lå spørgsmålet implicit og uudtalt, når nogen holdt et medicinglas og en sprøjte med optrukket medicin hen foran en kollega. Men grundigheden i svaret var, som var hele det åbne spørgsmål blevet stillet: Det blev besvaret med navnet på lægemidlet, og der blev grundigt kigget efter, hvor meget der rent faktisk var trukket op. En lille, naturlig sikkerhedsmæssig mikropause med et formål.
Værdien af virksomhedsforlagt undervisning
Tilbage på Hansenberg blev ugen startet og praktikfaget afsluttet med en fremlæggelsesdag. Der var mange forskellige motivationer bag, hvorfor folk havde valgt muligheden for virksomhedsforlagt undervisning: At kunne besøge en mulig ny arbejdsplads og opleve hverdagen der, at se noget nyt og anderledes, at fordybe sig i et særligt behandlingsområde og mange, mange flere. Destinationer spændte også bredt fra klinikken i nabobyen til eksotiske Bali. Uanset hvor kort eller langt de forskellige VSP-elever havde rejst, var resultatet tydeligt: Der var nye oplevelser og refleksioner med hjem i kufferten – noget som sker, når man tager ud, og for en tid forlader vaner, hverdagstravlhed og sin egen magelige andedam.
Valgfaget blev afsluttet en lille måned før de afsluttende eksamener, og det er muligt at tage valgfag på skolen i stedet for. Som VSP-elev er man selv ansvarlig for at finde sin praktikplads, dog er der mulighed for inputs fra vejleder og gode erfaringer fra tidligere år.
Nogle lande kræver mere forberedelse end andre. Mit valg af England betød, at jeg i god tid forinden skulle sætte mig ind i deres regler om indrejse, ansøge om midlertidigt at blive indskrevet som VSP-elev hos RCVS (Royal College of Veterinary Surgeons) og forud for praktikbesøget møde fysisk op på dyrehospitalet for at få valideret mit ID. Afhængig af destination er der altså noget arbejde forinden, og også en række udgifter, der skal budgetteres med. Det er muligt at søge om et Erasmus+ legat til udlandsophold, dog skal man være opmærksom på, at det først er ret tæt på praktikopholdet man får at vide, om man har fået legatet. Var der en del arbejde forbundet med mit praktikophold? Ja. Var det det hele værd? AB-SO-LUT!
Virksomhedsforlagt undervisning
På det sidste hovedforløb af veterinærsygeplejerskeuddannelsen er der blandt valgfagene mulighed for at deltage i tre ugers virksomhedsforlagt undervisning, hvor skoletiden veksles til gæstepraktik i en relevant dyrlægevirksomhed i Danmark eller udlandet.
Virksomheden – typisk en dyreklinik eller et dyrehospital – er en anden end den praksis, hvor den øvrige praktik foregår.
Alle elever i virksomhedsforlagt undervisning vælger et emne at fokusere på, som skal godkendes af den vejleder fra skolen, der også følger eleven undervejs.
Hvis man vælger virksomhedsforlagt undervisning i udlandet, kan man søge om et Erasmus+ legat.
