Der skal gøres noget ved den stråling, veterinærsygeplejersker udsættes for. Det var der bred politisk enighed om på konferencen om fremtidens arbejdsmiljø for veterinærsygeplejersker. Problemet er faldet ned mellem to stole, så der skal lovgivning til, lød det blandt andet.
»Vi må konstatere, at branchen er meget langt fra at kunne leve op til, hvad der i bekendtgørelsen om strålebeskyttelse kræves af sikkerhed, så nu må det politiske system træde til. Vi skal have skærpet bekendtgørelsen, vejledningerne og ikke mindst tilsynet. Vi må bare konstatere, at tillid er godt, men i det her tilfælde må vi acceptere, at kontrol er bedre. Én syg er en for meget, og vi skal ikke have flere syge eller lig på bordet.«
Sådan sagde John Nielsen, formand for Serviceforbundet, på konferencen om fremtidens arbejdsmiljø for veterinærsygeplejersker, der blev afholdt på Christiansborg 8. april. Ordene faldt ved den afsluttende politiske paneldebat om bekæmpelsen af arbejdsrelateret kræft, herunder muligheden for at stille større krav til beskyttelsesudstyr i forbindelse med røntgenstråling.
Det politiske landskab var repræsenteret af Christian Juhl (EL), Halime Oguz (SF), Lennart Damsbo Andersen (S) og Liselott Blixt, der er tidligere medlem af Dansk Folkeparti, men i dag er medlem af Folketinget som løsgænger.
Der skal gøres noget
På tværs af de politiske partier var der bred enighed om, at der skal gøres noget ved problematikken omkring den stråling, veterinærsygeplejersker udsættes for, når de går på arbejde.
Christian Juhl (EL) har tidligere stillet et forslag til Folketinget om beskyttelse af veterinærmedarbejdere ved røntgenundersøgelser, og han er ikke i tvivl om, hvorfor det er en vigtig problemstilling.
»Det er en yderst vigtig problemstilling, fordi der er risiko for at få kræft, og alle de steder i Danmark, hvor man udsætter sig selv for denne risiko ved at gå på arbejde, skal vi gøre en ekstra indsats. Det er arbejdsgivernes ansvar, at arbejdsmiljøet er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og når det ikke er tilfældet, er vi nødt til at gribe ind, og der tror jeg godt, at vi kan forbedre reglerne, så vi sikrer, at alle arbejdsgivere overholder dem,« sagde han.
»Jeg tror på, at det forslag, vi har stillet, vil gøre, at ministerierne rykker relativt hurtigt, og jeg tror også, at de ministre, vi har inden for sundhedsområdet og arbejdsmiljøområdet, hurtigt vil sætte sig ned og tale sammen,« fortsatte Christian Juhl.
Forslaget fik positive ord med på vejen fra Liselott Blixt.
»Med det samme jeg hørte om problemet, stillede jeg spørgsmål til sundhedsministeren. Nu har Enhedslisten så stillet et forslag, og det kan jeg kun bakke op omkring,« sagde hun.
Både Christian Juhl og Liselott Blixt gjorde det klart, at de intet kendte til problematikken, før Serviceforbundet og Veterinærsygeplejerskernes Fagforeningen satte fokus på problemet. De samme toner lød fra SF’s Halime Oguz.
»Jeg sidder her og er rystet over, at det finder sted i dagens Danmark, og jeg ved, at det er et område, jeg vil gøre alt for, at vi finder en løsning på. Det er et område, jeg vil tage med til forhandlingsbordet, når vi skal have fornyet arbejdsmiljøaftalen,« sagde hun.
Lennart Damsbo Andersen (S) har kendt til problemet igennem en lang periode. Faktisk siden 2013, hvor en veterinærsygeplejerske fik anerkendt kræft i skjoldbruskkirtlen som en arbejdsskade, og han har siden arbejdet med problematikken. Der manglede dog dengang dokumentation for udbredelsen af problemet, men denne dokumentation findes nu.
»Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag, for der er ingen tvivl om, at både veterinærsygeplejersker og dyrlæger i det daglige bevæger sig rundt i et farligt miljø, og det er tydeligt, at det ikke kun gælder for en person,« sagde han og fortsatte:
»Derfor skal vi have ændret reglerne, men det største problem er, at vi havner i krydsfeltet mellem beskæftigelse og sundhed, og når der er for mange, der har ansvar, så er der ingen, der tager ansvar. Det er også derfor, der intet er sket indtil nu.«
Krydsfeltet mellem beskæftigelse og sundhed
Netop spørgsmålet om, hvor problemstillingen skal adresseres rent politisk kan være en forklaring på, hvorfor der er gået så lang tid, uden der er sket noget på området.
»Det drejer sig ikke om at pege fingre ad hinanden i forhold til, hvorfor der ikke er sket noget i så mange år. Det er en problematik, der nok er faldet lidt ned imellem to områder – arbejdsmiljø og sundhed – og der er ikke rigtig nogen, som har samlet sagen op. Det er der så nu, og nu drejer det sig om at kigge fremad,« sagde Lennart Damsbo Andersen.
Han pegede på, at problemet er kulturelt baseret og har fået lov til at eksistere, fordi der ikke er ført ordentligt tilsyn. En anden mulig forklaring, han fremhævede, er, at der er for lidt fokus på uddannelse af veterinærsygeplejersker og dyrlæger i forhold til faren ved røntgenstråling.
Halime Oguz omtalte det som et strukturelt problem, da undersøgelsen foretaget af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening viste, at over 90 procent af veterinærsygeplejerskerne ikke forlader lokalet i forbindelse med røntgen.
»Et strukturelt problem kan vi kun løse via lovgivning. Det er helt tydeligt, at der er et hul i den nuværende lovgivning, da problemet falder ned imellem to stole. Sundhedsstyrelsen på den ene side og Arbejdstilsynet på den anden. Det vi skal have gjort nu er at få udarbejdet en klar politik, der skærmer medarbejderne imod de skadelige stråler,« sagde hun.
Netop samarbejdet mellem de offentlige instanser er ifølge Christian Juhl en del af både problemet og løsningen.
»Det er et dilemma, at sundhedsmyndighederne og arbejdstilsynet ikke arbejder godt nok sammen. Det har været tilfældet på mange områder, at offentlige myndigheder ikke arbejder godt nok sammen, og derfor tror jeg, vi skal kigge på det, så vi sikrer, at de koordinerer deres indsats og sørger for en mere effektiv indsats,« sagde han.
Liselott Blixt var enig i, at der er en problematik omkring sager, der falder ned imellem to områder.
»Jeg vil gerne løfte problemet et niveau op. Jeg kunne godt ønske, at vi her på Christiansborg blev bedre til at arbejde sammen på tværs af de forskellige områder og udvalg, så vi undgår, at sager og problemstillinger falder ned imellem to områder. Men nu er vi alle enige om, at der skal ske noget i forhold til arbejdsmiljøet for veterinærsygeplejersker, så langt så godt,« sagde hun.
