Personlighedstræk hos mennesker
Ordet person betyder oprindeligt at ”bære en maske til skue”. I lighed hermed betegner ordet personlighed, hvordan vi optræder udadtil, eller hvordan vi udfylder vores sociale rolle i forhold til andre mennesker. Vi kan ikke læse hinandens tanker, men tillægger i stedet hinanden en personlighed ud fra de træk, som vi observerer hos hinanden. Baseret på typiske observationer betegner vi således nogle mennesker som modige, andre som sky, nogle som optimistisk, eller pessimistisk og andre igen som nysgerrige, for blot at nævne nogle enkelte kategorier.
Indenfor psykologien er et personlighedstræk defineret ved, at personen grundlæggende reagerer på den samme måde i en hel række forskellige situationer og til forskellige tider. Det er altså afgørende, at karakteren er vedvarende og almen hos personen. Eksempelvis ved at personen er nysgerrig både på arbejde og hjemme, og at denne nysgerrighed også var kendetegnende for personen for år tilbage. Det er en kendt sag, at rekrutteringsfirmaer ofte bruger personlighedstests til at finde de rette personer til et job.
Personlighedstræk er både genetisk funderede og tilegnet gennem erfaring tidligt eller senere i livet. Hjerneskader eller traumer kan betyde, at en person ændre personlighed. Personlighedstræk har både stor betydning for, hvilken tilgang vi mennesker har til hinanden, og for, hvordan vi kommer til at leve vores eget liv. Men hvad med dyr? Kan de have personlighedstræk ligesom mennesker? Mange hundeejere vil formentlig kunne bevidne, at deres kæledyr måske er modig, sky eller nysgerrig anlagt. Og det er også, hvad nyere forskning peger på.
Personlighedstræk hos dyr
Personlighedstræk har været studeret hos mennesker langt tilbage i historien, og i de seneste år har der været en stigende interesse i at forske i personlighedstræk hos dyrene. Personlighedstræk hos mennesker studeres for det meste i dialog med mennesket, men hos dyr, som vi ikke direkte kan kommunikere med, må personligheden indkredses via observationer af individet i nye såvel som i kendte miljøer. Ligesom hos mennesker er personlighedstræk hos dyr defineret ved, at dyrene reagere på lignende måde i en lang række forskellige situationer.
Forskningen er baseret på gentagne adfærdsobservationer af de samme individer, hvor der så efterfølgende har kunnet gennemføres statiske undersøgelser over, om adfærden er tilfældig, eller om den følger et vist mønster hos det enkelte individ. Fx når et individ konfronteres med en en miljøforandring, som det ikke tidligere har oplevet. Indenfor samme individ vil der være en vis variation i adfærden, men for at der er tale om personlighed, skal det enkelte individs adfærdsvariation kunne skelnes fra de øvrige individers. Normalt anvendes træk som er lette at læse til at undersøge et individs personlighed. Det kan være mod eller frygtsomhed (måles ved individets tilbøjelighed til at overvinde frygt for nye genstande eller omgivelser), aggression overfor vigende adfærd (individets tilbøjelighed til aggressiv sociale interaktioner), nysgerrighed (som den tid brugt på eksplorativ adfærd under eksempelvis fødesøgning), sociale interaktioner og netværk mellem individerne og døgnaktivitet.
Personlighed hos eksotiske dyr
Menneskers domesticering af husdyr har utvivlsomt haft indflydelse på dyrenes personlighed, idet der uvilkårligt er blevet selekteret for bestemte personlighedstræk, som gør det lettere at håndtere og gøre brug af dem. Eksempelvis køer, der gerne skal udvise den samme og rolige adfærd i en malkestald, således at driften bliver rationel. Også forsøgsgnavere har et andet spektrum af personlighedstræk i burene, end hvad deres vilde ophav har ude i naturen. Faktisk har det længe været et mål i sig selv at mindske variationen imellem forsøgsdyrene, således at de reagerer mere ensartet i adfærdstest, og man derved har kunnet spare på det nødvendige antal forsøgsdyr i hvert studie. Det har faktisk været regnet for god etisk standart at ensrette forsøgsdyrene.
I zoologiske haver er det derimod mest interessant for publikum at se på dyr, der opfører sig forskelligt, frem for at alle dyrene opfører sig ens. Men også her er en rolig og træningsvenlig adfærd ønskværdig i forhold til den daglige pasning. Imidlertid er formålet med de zoologiske haver ikke blot at kunne fremvise dyrene for publikum, men også i et vist omfang at kunne genudsætte dem i naturen, når der viser sig behov herfor, eksempelvis når bestanden af vilde dyr er truet. Her kan personlighedstyper vise sig at være en vigtig faktor, når man vil sikre sig, at genudsætningen af disse dyr skal blive en varig succes.
Variation i personlighed som en del af biodiversiteten
I forvejen har de zoologiske haver fokus på at bevare den genetiske diversitet igennem et nøje styret avlsprogrammet, der inkluderer udveksling af avlsdyr mellem de zoologiske haver. Indavl forsøges undgået, så vidt muligt, og samtidigt har man også forsøgt at bevare subpopulationer af dyr. Dette sidste har haft den positive virkning, at man kan udsætte de rigtige dyr, på de rigtige steder i naturen, når der er behov for det. Derimod har der ikke på lignende vis været fokus på de udsatte dyrs personlighedstræk. Ligesom den genetiske diversitet er afgørende for en arts overleven, kan også personligheden være det, og dermed kan variationer i personlighed betragtes som en del af biodiversiteten.
Sidste år videofilmede en flok biologistuderende og forskere ved Aalborg Universitet elefanters, isbjørnes og chimpansers adfærd i Aalborg Zoo igennem nogle uger for at undersøge deres individuelle personligheder. Adfærden på videoerne blev gjort op, så hver eneste adfærdstype blev registreret for hvert individ hver dag, både i antal og i varighed. Efterfølgende blev der foretaget omfattende statistiske data-analyser, som viste, at dyrene trods en individuel variation i adfærd havde genkendelige adfærdsmønstre – det vil sige forskellig i personlighed. Om det er genetisk nedarvede træk eller om dyrene har tilegnet sig forskellige adfærdsmønstre gennem opvæksten i zoo kan ikke skelnes, men studierne peger i retning af, at dyr i zoologiske haver har forskellige mønstre og livsstrategier. Dette til trods for deres begrænsede udfoldelsesmuligheder i menneskers varetægt.
Studierne, som alle er blevet publiceret denne sommer i videnskabelige tidsskrifter tillige med en lærerbog om personlighed hos dyr, viser også, at nogle dyr udviser inaktivitet, andre udviser gentagne adfærdstyper, mens andre igen udviser en stor diversitet af adfærdsformer. Selvom personligheden er bundet til det enkelte individ, viser studiet også, at adfærden er afhængig af, hvor stimulerende zoo-miljøet er, altså om dyrene eksempelvis er under- eller overstimulerede. Forskerne i Aalborg udviklede tillige et begreb, som kaldes ”adfærds-ustabilitet”, som opregner hvor meget adfærden varierer fra time til time og fra dag til dag hos det enkelte individ.
Udsætning af dyr i naturen
Diversiteten i personlighed giver håb for fremtidig udsætninger af zoodyr i naturen. Hvis dyr skal udsættes i naturen for at afhjælpe en vigende bestand, har der hidtil været fokus på deres genetiske diversitet, men det er også vigtigt at tage højde for dyrenes diversitet i personlighed. Det vil således være relevant at personlighedsteste dyrene og udvælge flokke, som er sammensat af individer med forskellige personlighedstræk, som så gradvist udsluses til et liv i naturen. Det vil kunne været et redskab til etablering af stabile flokke med forskellige personlighedstyper, som bedre vil kunne overleve det hårde og varierede liv ude i den rigtige, vilde natur.
I naturen kan et dyrs forudsigelighed blive et problem, der alvorligt mindsker dets chance for overlevelse. For eksempel et rovdyr, der altid jager i det samme område og på samme tidspunkt af døgnet vil meget hurtigt reducere sin jagtkapacitet, da byttet vil undgå disse jagtområder eller undgå at være til stede i jagtområdet, når rovdyret patruljer. Det samme gælder for et byttedyr, der altid bevæger sig i samme tidsramme og i samme område, idet rovdyrene vil have let ved at fange det.
