Dyrlægen
Hanne Knude Palshof arbejder sideløbende med formandsjobbet for Den Danske Dyrlægeforening på deltid i Skibhus Dyreklinik i Odense – en kombination, hun er glad for, fordi hun på den måde fortsat er tæt på arbejdet i klinisk praksis.

Nyt samarbejde skal favne alle dyrlæger

Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening (DDD), ser ind i en spændende fremtid for en samlet veterinærbranche – en fremtid, der også rummer udfordringer.

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) skal være dyrlægernes faglige netværk og fælles ståsted gennem hele den aktive erhvervskarriere – uanset, om arbejdsstedet er i praksis, inden for life science, offentlige styrelser eller mange af de andre spændende steder, hvor dyrlæger finder job.

I september flyttede dyrlægeforeningens sekretariat ind i nye lokaler i København sammen med fagorganisationen Pharmadanmark. De to foreninger deler sekretariat, men de vil fortsat være to selvstændige foreninger med hver deres politiske ledelser – et samarbejde, der, ifølge Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening, bringer mange spændende perspektiver og muligheder med sig.

»De to foreninger har meget til fælles. Vi vægter begge nærhed og tilgængelighed i forhold til medlemmerne højt, og så er vi kendetegnet ved høj faglighed og fællesskab,« siger Hanne Knude Palshof og uddyber, hvorfor det nye samarbejde er et stærkt match:

»Der bliver ansat flere og flere dyrlæger i life science-branchen, og derfor giver det rigtig god mening at samarbejde med Pharmadanmark. Vi vil gerne favne alle dyrlæger, og jeg ser en fremtid for mig, hvor dyrlæger kommer til at have et meget mere varieret arbejdsliv, hvor de skifter mellem forskellige brancher, som eksempelvis klinisk praksis, medicinal og fødevarebranchen,« siger Hanne Knude Palshof.

Hun understreger, at DDD fremadrettet skal kunne favne alle dyrlæger – uanset, hvilken branche de arbejder i. Det nye samarbejde skal desuden sikre, at både dyrlægeforeningen og Pharmadanmark står meget stærkere politisk og kan være med til at styrke life science markant.

»Vi kan allerede nu mærke, at de to sekretariater arbejder godt sammen, og vi får et veldrevet sekretariat, hvor vi kan levere endnu mere service til medlemmerne. Det vigtigste for mig er dog, at alle de dyrlæger, der arbejder inden for life science, føler, at de også hører til i DDD. Kan vi holde sammen i samlet flok, står vi også endnu stærkere,« siger hun, der blev genvalgt som dyrlægeforeningens formand for en to-årig periode på årsmødet i Nyborg i begyndelsen af oktober.

Arbejdsgrupper ser ind i fremtiden

Det nye samarbejde mellem DDD og Pharmadanmark giver i lyset af corona-pandemien også god mening, da det taler direkte ind i dagsordenen om One Health. One Health dækker over den tankegang, at en lang række af discipliner arbejder sammen på tværs med en fælles dagsorden om at holde os alle sunde og raske.

Et helt konkret eksempel er antibiotikaresistens, som både hos mennesker og dyr udgør et alvorligt problem, og som risikerer at kunne koste flere menneskeliv end kræft. Det er en udfordring, som kræver en bred tilgang, og som ikke kan løses af én faggruppe alene. Her har medlemmerne i Den Danske Dyrlægeforening og Pharmadanmark en fælles dagsorden.
»Corona-pandemien har netop vist, at vi er udsatte for zoonoser, og der vil helt sikkert komme flere i fremtiden. Vores rejseaktivitet gør, at vi hurtigere spreder sygdomme globalt. Derfor er vi også med i en arbejdsgruppe, som i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevare, hvor vi netop vil kigge nærmere på problematikken,« siger Hanne Knude Palshof.

Et andet resultat af corona-pandemien og de konsekvenser, som den førte med sig, var, at der for alvor blev sat skub i brugen af telemedicin med blandt andet video- og online-konsultationer.

Klienterne turde ikke møde op på klinikkerne og sendte i stedet billeder og videoer af deres dyr, og der var en enorm stigning i antallet af online-konsultationer. Telemedicin er allerede en del af den danske veterinærbranche, og det er ifølge DDD en udvikling, som vil forsætte de næste mange år. Derfor er det også et område, der er fokus på i foreningen, så branchen er bedst muligt stillet i forhold til den fremtidige udvikling på området.

»Udviklingen går stærkt, og vi kan se ind i en fremtid, hvor telemedicin kommer til at fylde mere og mere. Derfor skal vi også havde defineret, hvad telemedicin helt præcist er, og så skal vi have en lovgivning, der er opdateret på området, så der aldrig er tvivl om, hvem der har ansvaret,« siger Hanne Knude Palshof, der har været med til at danne en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på telemedicin og de muligheder og udfordringer, det bringer med sig.

Hanne Knude Palshof: »Corona-pandemien har netop vist, at vi er udsatte for zoonoser, og der vil helt sikkert komme flere i fremtiden. Vores rejseaktivitet gør, at vi hurtigere spreder sygdomme globalt. Derfor er vi også med i en arbejdsgruppe, som i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevare, hvor vi netop vil kigge nærmere på problematikken.«

Der skal uddannes flere dyrlæger

Dyrlægeforeningen ser desuden ind i en fremtid, hvor der kan blive reel mangel på dyrlæger. Ledigheden er i dag stort set ikke eksisterende, og veterinærbranchen oplever allerede problemer med rekruttering af medarbejdere. En problematik, som sagtens kan blive endnu større i fremtiden, hvis ikke der fra politisk side gøres en indsats.
»Der er allerede nu behov for at uddanne flere dyrlæger, og hvis vi fremadrettet vedbliver at være lige så gode til at komme ind i andre brancher, end de traditionelle dyrlægeerhverv, vil dette behov kun stige fremadrettet,« siger Hanne Knude Palshof, der derfor gerne så, at der blev uddannet flere dyrlæger i fremtiden.
»Historisk har vi altid været nervøse for at uddanne dyrlæger til arbejdsløshed, når optaget på uddannelsen er blevet hævet, men det er bare aldrig sket. De er altid kommet i beskæftigelse,« siger hun.

Udover den øgede efterspørgsel på dyrlægernes arbejdskraft og det faktum, at optaget på uddannelsen ikke følger med efterspørgslen, er arbejdsstyrken ligeledes udfordret af, at branchen har udviklet sig til at være et fag domineret af kvinder.
»90 procent af alle nyuddannede dyrlæger er kvinder, der ikke nødvendigvis ønsker at arbejde i samme omfang som tidligere generationer. Mange af dem har selvfølgelig også et ønske om at få børn og holde fuld barsel, og det kan jeg virkelig godt forstå. De skal naturligvis holde den barsel, de er berettigede til, men for veterinærbranchen er det mange årsværk, der går tabt. Dette faktum, sammenholdt med den øgede efterspørgsel, gør, at det fra vores synspunkt giver god mening at uddanne flere dyrlæger, men politikerne skal også forstå, at det er en omkostningstung uddannelse, der kræver masser af teknologi og moderne faciliteter. I modsætning til eksempelvis lægeuddannelsen, hvor en del af uddannelsen foregår på hospitalerne, har vi ikke de samme muligheder for at anvende dyrehospitaler som uddannelsessteder. Derfor kræver det store investeringer i klinikker og udstyr at drive en uddannelse,« siger Hanne Knude Palshof.

Kæder gør branchen mere attraktiv

Arbejdet med at få uddannet flere dyrlæger er et løbende fokus i dyrlægeforeningen. Det er dog en lang proces og løser eksempelvis ikke de aktuelle og akutte rekrutteringsproblemer, som branchen kæmper med. En her og nu-løsning kan, ifølge Hanne Knude Palshof, i stedet være at gentænke måden, som ressourcerne bruges på.

»Generelt skal dyrlæger nok ikke være så bange for at afgive kompetencer i den daglige drift til eksempelvis veterinærsygeplejerskerne og andre faggrupper, så de selv kan fokusere på at udnytte deres faglighed i endnu højere grad. Det kan være alt fra ledelse til administration og økonomi, der kan håndteres af andre,« siger DDD-formanden, der i det perspektiv også ser ganske positivt på kædernes udbredelse på det danske marked.

»De større kæder giver jo netop mulighed for, at dyrlægerne kan fralægge sig alt det administrative arbejde og fokusere på at være dyrlæger. De er desuden med til at afhjælpe en anden problematik, nemlig at det er svært at finde yngre dyrlæger, der ønsker at indgå i et generationsskifte, når en klinik skal sælges,« siger Hanne Knude Palshof.
Overordnet set er hun rigtig glad for den måde, som de større kæder agerer på det danske marked.

»Der er eksempler fra Tyskland og Sverige, hvor kæderne har skabt splid, fordi de har arbejdet efter deres egne spilleregler. Det har vi heldigvis ikke oplevet i Danmark, hvor de støtter op om branchen og følger de spilleregler, der er, hvilket er med til at sikre, at vi stadig har en stærk politisk stemme, som vi fremadrettet skal bruge til at få fokus på de udfordringer, branchen har,« siger formanden for DDD.

Annonce