I kranio-sakralterapien ses systemet som en helhed. Selve behandlingen foregår med lette tryk direkte eller indirekte på de afficerede områder. Dyrlæge Kåre Mortensen deler ud af sine erfaringer med kranio-sakralterapi som komplementær behandling.
Kranio-sakralterapi eller osteopati er en non-invasiv korrektion af skader på det muskelo-skeletale system ved hjælp af digital manipulation. Her ses hele systemet som en helhed.
Metoden blev opdaget af doktor William G. Sutherland i 1899, da han sad og studerede et stykke kranie. Det slog ham, at fissurerne i kraniet er skråtstillede kontaktflader, og at kraniets knogler derfor kan bevæges i forhold til hinanden. Skrålinjerne har dermed led-funktion. Senere blev der påvist synovialvæske i forbindelse med kontaktfladerne.
For at efterprøve sin teori konstruerede William G. Sutherland en speciel ’Georg Gearløs’-lignende hjelm, der kunne fastholde de enkelte kranieknogler i forhold til hinanden. Under disse forsøg fandt han, knogle for knogle, at en fastholdelse af den enkelte knogle havde direkte indflydelse på hans fysiske og psykiske tilstand. Han oplevede eksempelvis, at en fastholdelse af os temporale ikke alene påvirkede hørelsen, men også balance og koncentrationsevne.
Ydermere fandt han, at kraniet er i en konstant bevægelse, der via den u-elastiske dura mater trækker os Sacrum med sig. Dette kaldes Cranio-sacrale wave. At kraniet, og i øvrigt resten af kroppens væv, bevæger sig, kan i dag påvises ved højteknologiske målemetoder. Alt væv har brug for bevægelse for at kunne ernære sig og skaffe affaldsstoffer af vejen. Bevægelse er liv, stilstand er død.
Den holistiske tilgang
Muskler, sener, knogler, ligamenter og bindevæv udgør et sammenhængende netværk, der er i stand til at fordele energi fra ydre og indre påvirkninger gennem hele systemet. Når alt fungerer normalt, vil energien fra slag, tryk og træk blive fordelt og absorberet gennem hele kroppen. Hvis et sted i systemet er fastlåst, vil energiflovet stoppe ikke bare på stedet, men i hele systemet.
Enhver udefrakommende påvirkning vil så at sige blive stoppet og fastholdt ved det fastlåste, elastiske og skadede sted. Det betyder, at en lås mellem to knogler eller en vævsskade, der i forvejen er øm, varm og hævet, vil absorbere al energien og dermed få forværret smerten og stivheden.
Systemet forsøger herefter at lede energien udenom skaden for at mindske smerten. Dette fører til skader, smerter og fastlåsen andre steder i kroppen, hvorfor det, der eksempelvis startede som et vrid i nakken, kan ende med at give sig til kende som smerte i lemmer og ryg med halt og gangbesvær som følge. Et skadet organ, eksempelvis en inficeret nyre, skader på tænder eller klofoldsbetændelse, har samme effekt.
I kranio-sakralterapien ses systemet som en helhed, hvorfor man bestræber sig på at finde frem til primærlæsionen og behandle denne.
Veterinær anvendelse af kranio-sakralterapi
Grundigt kendskab til anatomi er en nødvendighed for anvendelse af kranio-sakralterapi i praksis. Dernæst kræves øje for sammenhængen mellem skade et sted og virkning andre steder i systemet.
Behandler man eksempelvis et brud på et bagben, er det vigtigt også at være opmærksom på skader opstået som følge af bruddet, herunder fejlbelastning af knæ, hofte, forbenene og hvirvelsøjlen. Alle disse steder vil være påvirket efter kompensationshandlinger for at skåne det beskadigede sted. Du skal med andre ord huske at behandle hele systemet som en helhed.
Selve behandlingen foregår med lette tryk på de afficerede områder. Et fastlåst led i ryggen eller i kraniet løsnes eksempelvis med et ganske let tryk på hver af de ramte knogler. Det kræver tålmodighed, men du vil opleve, at låsen så at sige smelter væk under fingrene, når kroppen finder tilbage i balance.
Hvis det viser sig at være vanskeligt at få hænder direkte på det skadede sted, kan du udnytte systemets sammenhængende netværk til at behandle indirekte på skadestedet, og derved opnå samme virkning som ved direkte berøring.
Erfaringer med kranio-sakralterapi
Foruden de standardprotokoller, som jeg anvender ved tandarbejde og synlige skader, har jeg ved hjælp af kranio-sakralterapi afhjulpet smerter i nakke, ryg og bagkrop. Det er lykkedes mig at afhjælpe nogle lammelser, herunder iskiasskader, uden invasive indgreb.
Jeg har oplevet at behandle en cockerspaniel med epilepsi, hvor behandlingen af temporalknoglerne i begge sider samtidig har fjernet anfaldene. I dag går hunden til agility med stor fornøjelse.
På dyreklinikken støder vi ofte på skæve hovedholdninger som følge af træk i halsbånd. Disse kan medføre piskesmældslignende skader på kar, nerver og knogler i nakken og halsen. Her har vi haft stor succes med kranio-sakralterapi.
Ligeledes har terapien fungeret som understøttende behandling af operationspatienter med henblik på at afhjælpe smerteinducerede låsninger i muskler, der har forplantet sig i nærliggende led og ryg. Her kan der være tale om rygsmerter fra ovario-hysterektomier med for stort træk i ovarieligamenterne eller et for stort træk i ligamenter til testikel eller scrotum hos hanhunde under operationen med smerte i nyreregionen til følge. Denne form for smerter kendes også efter kastration af heste med lændesmerter med psoaslåsninger til følge.
Endelig er fødsel ved kejsersnit et oplagt område til kranio-sakralterapi. Hvalpene mangler efter et sådant indgreb den tænding af det fysiske system, som passagen af fødselsvejen normalt giver. Ubehandlet får vi ofte lidt svage, initiativløse og sovende hvalpe, også betegnet pibehvalpe eller hylere. En korrekt manipulation af især kraniet kan forebygge denne tilstand.
Komplementær behandling
Jeg anser kranio-sakralterapi som endnu et værdifuldt redskab i værktøjskassen. Der er intet alternativt ved behandlingen for mig, men den komplementerer de andre behandlingsmetoder, jeg bruger på mine patienter. Jeg betragter med andre ord kranio-sakralterapi som en komplementær behandlingsmulighed og ikke som en alternativ behandling.