Problemer med klovene giver dårlig velfærd og dermed reduceret produktivitet for mange søer.
Haltheder ved søerne er et velfærdsmæssigt og dermed også et økonomisk problem i mange sohold. Ud over at være smertevoldende medfører lidelser i benene en øget risiko for, at dyrene må sættes ud eller aflives, inden de har opnået et maksimalt økonomisk afkast i produktionen. Over halvdelen af de aflivninger, der foretages af danske søer, skyldes forskellige betændelsestilstande i benene (led og knogler). Forskellige lidelser i klovene er en væsentlig årsag til disse haltheder. Ikke bare på grund af smerter, men også fordi delvist ødelagte klovdele danner en indgangsport for bakterier fra stibunden. Urenhederne kan vandre op gennem benets blod- og lymfekarsystem og give betændelse.
Der findes en række forskellige typer af klovlidelser, men årsagen til de enkelte typer kendes ikke altid i detaljer. I de fleste tilfælde er der sandsynligvis tale om flere forskellige uheldige forhold, der skal være til stede, før der opstår et regulært problem.
Vægtfordeling på kloven
Klovens opbygning kræver, at belastningen af de enkelte klovdele skal være normale. Grisens yderklove bærer cirka 80 procent af benets vægt, mens inderklovene står for de sidste 20 procent. Har soen for små inderklove (inder- og yderklove skal være cirka lige store), en forkert tåvinkel, forvoksede klove på grund afmangelfuldt slid (typisk ved ældre søer), forskydes den normale vægtfordeling. Derved opstår der en uforholdsmæssig stor belastning af enkelte klovdele, og det kan de ikke holde til i længden.
Forskellige fodringsmæssige forhold – som for eksempel mineralmangel eller overforsyning med kulhydrater – kan sandsynligvis også nedsætte styrken af klovenes horn, hvorved skader nemmere opstår.
Belastes af inventaret
Igennem soens liv udsættes klovene også for store belastninger i form af ammoniakforbindelser fra gødningen på gulvene samt konstante skift mellem fugt og udtørring på grund af flytninger mellem de enkelte staldafsnit. Begge dele nedbryder hornets styrke. Selve gulvtyperne i staldene er også af betydning. Plastriste og dybstrøelse giver ikke den nødvendige og naturlige slitage af klovene, og det øger risikoen for forvoksede klove og deraf følgende fejlbelastninger. Modsat giver meget slidte og ru betongulve øget anledning til de såkaldte såle- og balleknusninger på den bagerste del af klovene.
Vi har ofte ved besætningsbesøg kunnet konstatere, at der ved montering af inventaret – typisk ved transponderstationer – er anvendt bolte og møtrikker, der stikker flere centimeter op over gulvniveauet. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan en klov har det, efter at have trådt på sådan en. Afrevne biklove ses også med jævne mellemrum. Denne skade opstår typisk, når biklovene kommer mellem spalterne i forbindelse med en udskridning, eller når soen vender sig. Specielt i stalde hvor der er social uro, og hvor søerne skal prøve kræfter med hinanden, er denne skade hyppigt forekommende.
Læs hele artiklen her.
