Kaniner er populære familiedyr, men rigtig mange af dem lever en kummerlig tilværelse

Den sidste dag i oktober afholdt Center for Forskning i Familiedyr i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening et velbesøgt offentligt møde om velfærd hos kaniner og gnavere, der holdes som familiedyr. I denne klumme præsenterer Peter Sandøe sammen med to af oplægsholderne fra mødet en analyse af forholdene for de danske familiekaniner. Der argumenteres for, at flertallet af dem på en række afgørende punkter er dårligere stillet end forsøgskaniner.

Der er mange måder at være kanin på i dagens Danmark: Et ukendt antal er vilde kaniner, som lever i Sønderjylland og på en række øer, et par tusinde opdrættes som slagtekaniner, og et par tusinde lever i landets forsøgslaboratorier. Endelig er der omkring 160.000 kaniner, der lever i private hjem, hvoraf godt 80 procent er anskaffet som familiedyr.
Umiddelbart skulle man tro, at den store andel af familiekaniner er godt nyt i forhold til de danske kaniners velfærd. Disse dyr holdes jo tilsyneladende af ren kærlighed og må formodes at få lov at leve, til de – mætte af dage – tages til dyrlægen for at blive aflivet. Sådan er det dog desværre langt fra. Det ved vi fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse om familiedyr gennemført i samarbejde mellem Center for Forskning i Familiedyr og Danmarks Statistik i 2021, og den ene af os ved det også fra det daglige møde med familiekaniner i dyrlægepraksis.

 

Frikaniner er i mindretal

Nogle af familiekaninerne har det selvfølgelig rigtig godt. Udtrykket ’frikaniner’ dækker over en ny positiv udvikling. Disse kaniner lever fritgående i hjemmet eller haven. Ofte vil ejerne af disse kaniner, ifølge hvad man hører, også have flere kaniner, som kan holde hinanden med selskab. Ifølge vores undersøgelse er sådanne frikaniner dog klart i mindretal.

Vi vil tværtimod vove den påstand, at når man ser på dyrevelfærden, så har kaninerne, der lever i de danske forsøgslaboratorier, langt bedre forhold end hovedparten af familiekaninerne. Forsøgskaninerne er nemlig beskyttet af en bekendtgørelse om dyreforsøg, hvor der er et seks-sider-langt bilag med krav til, hvordan de skal holdes og passes, mens rigtig mange af familiekaninerne ikke får opfyldt tilnærmelsesvis de samme krav. Lad os forsøge at belyse dette ved at se på opfyldelsen af fire centrale behov hos kaninerne:

 

Opfyldelse af sociale behov

Flertallet af familiekaniner er ensomme. Kaniner er sociale kolonidyr. Derfor er der i forsøgsdyrsreglerne krav om, at kaniner skal leve i grupper. Den eneste undtagelse er voksne hanner, som – hvis de udvikler territorial adfærd – skal opstaldes enkeltvis, men som til gengæld skal kunne se andre kaniner. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen fremgik det dog, at langt størstedelen af familiekaninerne (78 procent) ikke har daglig kontakt til en artsfælle.

 

Opfyldelse af behov til boligen

På trods af at kaniner er aktive dyr samt byttedyr, bor mange af dem i små og dårligt indrettede bure. Forsøgskaniner skal ifølge reglerne holdes i relativt store bure med tilstrækkelig loftshøjde til, at de kan sidde oprejst. Desuden skal de have muligheder for skjul, adgang til hylder og blandt andet gnaveberigelse. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er det hele 71 procent af de danske familiekaniner, som holdes i bur. Hovedparten af de bure, som sælges hos dyrehandlere og på nettet, lever dog slet ikke op til de krav, som forsøgskaninernes bure skal leve op til. Der er selvfølgelig en del familiekaniner, som noget af tiden har adgang til at komme ud i løbegårde eller i huset eller haven; men 16 procent kommer aldrig ud af buret.

 

 

Behov for fiberrigt foder

Mange familiekaniner lever af ’slikˆ og bliver overvægtige. Forsøgskaniner har krav på foder, som opfylder deres ernæringsmæssige behov. Den rigtige diæt består af store mængder græs og hø, grene, lidt bladgrønt og en lille smule foderpiller. En sjælden gang kan de få lidt ’slik’ i form af for eksempel bær, gulerødder eller lignende. Rigtig mange familiekaniner bliver dog fodret med rigelige mængder af såkaldt ’gnaver-müsli’ eller foderpiller. Ligesom børn spiser kaninerne det søde og fede først og ender med at få alt for lidt af det fiberrige og næringsfattige foder såsom hø og græs. Konsekvensen heraf er overvægtige og syge kaniner, der lever kortere og dårligere liv, end de ellers kunne.

 

Sundhed og pleje

Mange familiekaniner bliver ikke passet godt nok og kommer aldrig til dyrlægen. For forsøgskaniner er der krav om regelmæssigt tilsyn af ’en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person’. Derimod ved vi fra den omtalte undersøgelse, at familiekaniner i høj grad er overladt i børns varetægt. Ikke alene blev 61 procent af kaninerne anskaffet som familiedyr til børn, men i 28 procent af tilfældene var det også børnene, som var ansvarlige for pasningen. Da kaninerne ofte er anskaffet for børnenes skyld, kan man frygte, at det også kniber med de voksnes motivation og interesse. 28 procent af kaninerne bliver faktisk hverken tilset eller oplever kontakt med mennesker på daglig basis. Samtidig er det knap halvdelen af kaninerne, som aldrig kommer til dyrlægen – og hele 19 procent sagde, at de ikke ville tage en kanin til dyrlægen, selv om kaninen viste tegn på sygdom.

 

Oplysning og lovgivning

Som det fremgår, lever rigtig mange familiekaniner en kummerlig tilværelse. Der er i dyrevelfærdsloven ikke nogen specifikke regler for hold af kaniner. Derfor er det kun de groveste tilfælde af vanrøgt, som vil være lovovertrædelser, mens hovedparten af de problemer, vi har beskrevet, ikke kan siges at være i strid med gældende lovgivning – så længe det foregår i et privat hjem og ikke et forsøgslaboratorium. Selvfølgelig gør lovgivning det ikke alene – der skal også masser af oplysning til; men nogle klare lovgivningsmæssige mindstekrav til hold af kaniner som familiedyr vil sende et vigtigt signal.

Blandt politikere har der i de seneste årtier været en voksende interesse for dyrevelfærd. Desværre har der indtil nu været en berøringsangst blandt politikerne, når det kommer til familiedyrene. Det håber vi, vil ændre sig, når det nye folketing med en ny fødevareminister i spidsen skal til at forhandle om et nyt veterinærforlig og anden lovgivning af relevans for kaninernes velfærd.