Reagensglaskalve sætter turbo på avlen

Fremtidens klimakøer

Nyt værktøj i kvægavlen vil avle efter køer med mindre metan udslip.

I en lille petriskål, blot få centimeter i diameter, lå i december 2017 på Københavns Universitet noget, som måske var starten på en helt ny måde at avle malkekøer på i Danmark.

Der var tale om de første reagensglasbefrugtede æg i projektet EliteOva, som blev dyrket i laboratorie for senere at blive kørt til en jysk avlsbesætning og overført til rugemødre. I september 2018 kom den første kalv til verden, sund, rask og med en vægt på 42 kg. Kalven blev døbt EliteOvaOne, og siden er en yderligere række kalve fulgt efter.

Der er tidligere lavet kalve ved reagensglasbefrugtning i Danmark. Det nye i projektet EliteOva er, at man vil tage en lille celleprøve fra det befugtede æg, mens det stadig er i petriskålen. På grundlag af celleprøven kan man beregne et avlsindeks for det befrugtede æg.

Det er håbet, at metoden kan blive et godt supplement til nuværende avlsmetoder, til at avle efter nye træk hos vores malkekøer, og at dette vil kunne komme landmændene og samfundet til gode.

– Vi håber, at metoderne udviklet i EliteOva vil skabe et dynamisk avlsredskab, som hurtigt og effektivt kan bruges til at tilpasse avlen efter landmændenes ønsker. Det vil for eksempel være muligt at frembringe og udvælge mange reagensglasbefrugtede æg fra forældre med rigtig god foderudnyttelse og som for eksempel er hornløse eller har en særligt ønsket mælkesammensætning, siger Jan Bojsen-Møller Secher, ph.d. og adjunkt ved Sektion for Veterinær Reproduktion og Obstetrik, Københavns Universitet.

EliteOva gik ikke ud med nyheden, så snart recipientkoen havde fået det befrugtede æg ilagt. Man ville afvente og se, om kalven nu også rent faktisk var sund, stærk og rask. Det var den, og der er fortsat fokus på at sikre kalvenes sundhed.

 

Teknologien bag reagensglaskalve

Teknologien bag EliteOva består i, at men ved hjælp af en ultralydsscanner og en fin kanyle er i stand til at udsuge flere æg fra udvalgte kvier med særligt højt avlsindeks. På den måde kan man befrugte mange æg fra samme “superdyr”. De befrugtede æg kan herefter udvikle sig i op til en uge i petriskålen, inden de skal ilægges rugemødre.

Grænsen på syv dage er en biologisk barriere og har været en reel udfordring, når man gerne vil kende det befrugtede ægs avlsindeks, før det overføres. Det tager nemlig nogle dage at foretage analysen af DNA-markører i den lille celleprøve, som udtages fra det befrugtede æg. EliteOva arbejder på at finde en løsning på denne problemstilling og er ved at have en løsning.

– Allerede på dag fem kan vi udtage den lille vævsprøve og derefter fryse det befrugtede æg. På den måde kan vi kende det befrugtede ægs avlsindeks, før det overføres, og dermed kan vi være med til at sikre, at kun de bedste kalve kommer til verden, siger Jan Bojsen-Møller Secher.

Han nævner også, at der er stødt et mindre projekt til EliteOva. Det er navngivet EliteSemen og skal fokusere produktion af højkvalitetssæd til reagensglasbefrugtningen. Dette projekt er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.

 

Klimakøerne er på vej

Man kender allerede de genetiske markører for gode klove, høj ydelse og andre ønskede egenskaber, som enten direkte eller indirekte er relaterede til den økonomiske bundlinje for landmanden.

Noget nyt er, at også hensynet til klimaet kan indgå i avlen.

– Forskere på Aarhus Universitet og Viking Genetics med Jan Lassen i spidsen har vist, at der er stor forskel på, hvor meget metan to køer fra samme besætning udleder, selvom de er i samme paritet, lige langt i drægtigheden og yder det samme, siger Jan Bojsen-Møller Secher.

Der kan også være god økonomi i  at avle efter “klimavenlighed”, for det er i god tråd med forbrugernes ønsker, og så er det muligt, at køer, der producerer mindre metan, kan have en bedre foderudnyttelse.

 

Forbrugerne skal med på råd

Projektet er primært finansieret af Innovationsfonden. Et af fondens ønsker var, at man også tog landmændene og forbrugerne med på råd.

– Det gav rigtig god mening for os at inkludere den vinkel. På den måde kommer vi hele vejen rundt i den kæde, der går fra stald til forbrug. Vi vil høre, hvad forbrugerne synes om de her perspektiver. Det er i sidste ende dem, som skal købe mælken, siger Jan Bojsen-Møller Secher.

Den race, EliteOva fokuserer på, er sortbroget dansk malkerace.  Det skyldes, at EliteOva gennem avlsarbejdet i Viking Genetics har et unikt genomisk datamateriale for denne race.

– Men selvfølgelig skal det her bredes ud til andre racer. Det er også et af målene, siger Jan.

Projektet løber frem til udgangen af 2021, og det samlede budget er på 23 millioner kroner. Ud af disse har Innovationsfonden støttet med 15 millioner kroner. Resten kommer fra projektets i alt otte partnere.

 

Artiklen har tidligere været bragt i magasinet Bovi – Til fremtidens mælkeproducent

Annonce

Annonce

Annonce