»Der vil ske en yderligere specialisering blandt dyrlæger i de sygdomme, så dyreejerne kan føle sig trygge ved, at deres kæledyr får den bedst muligt behandling,« siger Liselotte Lyngsø.
»Der vil ske en yderligere specialisering blandt dyrlæger i de sygdomme, så dyreejerne kan føle sig trygge ved, at deres kæledyr får den bedst muligt behandling,« siger Liselotte Lyngsø.

Fremtidens dyrlæge

Kæledyrene har stigende betydning for os, og det stiller nye krav til fremtidens dyrlæger. Men den teknologiske udvikling giver samtidig mange nye muligheder. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har kigget i krystalkuglen.

Af Joe Kristian Kipp

Der har i de senere år været en voldsom teknologisk udvikling, der giver helt nye muligheder i relation til vores dyr.

Og i fremtiden bliver endnu vildere. Vi er allerede meget langt med at bruge kunstig intelligens og dataopsamling på dyr. Og det bliver der et stort marked for i fremtiden, vurderer fremtidsforsker og partner i Future Navigator, Liselotte Lyngsø. Hun er aktuel med podcasten Supertrends, hvor der stilles skarpt på flere af fremtidens teknologier.

Mange nye trends kommer fra USA, og her er det allerede udbredt at betale, hvad der svarer til 375.000 kroner for at få klonet sin hund, kat eller hest. Har man et kæledyr, man er særlig glad for, er det en mulighed flere vælger. Så det er ikke længere kun en mulighed for stjerner som Barbra Streisand, der har fået lavet to kloner af sin hund, Samantha.

»Det vinder frem, fordi det er meningsfuldt for dyreejerne. Det bliver måske ikke mainstream, men kan eksempelvis bruges til førerhunde, der assisterer blinde. Det kunne også være de dygtigste politihunde, man ville vælge at klone,« siger Liselotte Lyngsø.      

I takt med at vi føder færre børn, er der samtidig sket en udvikling, hvor kæledyr får større og større betydning. Hvis man igen skæver til USA, amputerer man gladeligt et ben på en hund, hvis ejeren ønsker det.

»Så her er det helt okay med en trebenet hund, og så får man bare skræddersyet en klapvogn, den kan køres rundt i.«

I og med dyrene er blevet til ekstra familiemedlemmer, stiller dyreejerne også højere krav, hvis kæledyrene bliver syge.   

Det vil skabe behov for en mere fleksibel adgang til dyrlæger, hvor dyreejerne vil efterspørge videokonferencer, som vi ser det i den humane sundhedspleje. Vi kommer også til at se et metavers med virtuelle dyrehospitaler, fordi folk allerhelst vil blive hjemme, selv om deres hund eller kat er vigtig, vurderer fremtidsforskeren.  

Man kan forestille sig, at man vil sætte nogle fitbits på hunde og katte, så de får deres vitale funktioner såsom blodsukker, iltoptagelse med videre monitoreret. Det kan godt blive interessant at sælge den slags gadgets til hunde og katte.

»Dyrene får de samme livsstilssygdomme som os, som eksempelvis kræft og diabetes. Der vil derfor ske en yderligere specialisering blandt dyrlæger i de sygdomme, så dyreejerne kan føle sig trygge ved, at deres kæledyr får den bedst muligt behandling,« siger Liselotte Lyngsø.  

»Med tiden vil vi også se computerchips, der kan implanteres i dyrenes hjerner. De vil kunne oversætte, om hunden er glad eller sur.«

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partner i Future Navigator.

Forskel på kæledyr og produktionsdyr

Fremtidsforskeren ser også det, hun kalder en skizofren opdeling, når det handler om vores forhold til kæledyr og produktionsdyr.

»Alle de drømme og følelser, der hører hjemme i vores relation til kæledyr, hvor vi bruger masser af penge på dyrevelfærd, står i skærende kontrast til manglen på empati i forhold til produktionsdyrene, hvor det i sagens natur handler om at få mest muligt ud af dem.«  

Produktionsdyrere vil blive konstant monitoreret for sygdomme, hvor landvindinger inden for kunstig intelligens og overvågning vil komme i anvendelse. Det vil vi se hurtigt i Danmark, fordi vi er teknologisk fremme i skoene allerede, vurderer Liselotte Lyngsø.       

»Sygdomsovervågning er blevet rigtig vigtig i takt med, at biodiversiteten falder, og produktionsdyrene nu udgør den største risikofaktor i forhold til at bringe smitte videre fra dyr til mennesker. Bare se, hvad der skete med minkene under pandemien. Producenterne får et kæmpe ansvar og fokus i de kommende år for at sikre, at nye sygdomme ikke breder sig.«  

 

Altid til rådighed

Generelt er vi samfundet gået fra, at ventetid er okay til, at det skal være nu. Nu-samfundet er en stor trend. Så ventetid er aflyst – det vil vi ikke finde os i.  

I forhold til, hvornår vi så forventer at kunne få hjælp til et sygt kæledyr, vil vi se det samme mønster, som inden for det humane område. Så der vil både komme flere videomøder, men også være et øget behov for at få sit kæledyr fysisk tilset på alle tider af døgnet. Det kan blive problematisk at få nok dyrlæger til at tage nattevagter, da kontrollen over ens egen tid i stigende grad er vigtig, fremhæver Liselotte Lyngsø.    

Skræddersyet kommunikation

I forhold til de nye muligheder vi ser med chatbotten ChatGPT, hvor man kan stille spørgsmål til et computerprogram og få nogle virkelig avancerede svar, vil man også snart kunne versionere sin kommunikation. En dyrlæge kan for eksempel få forskellige svar, alt efter om man skal forklare en seksårig, at en hund har kræft, eller man skal drøfte det med en anden dyrlæge.

ChatGPT vil også kunne lytte med på dyrlægens samtaler med dyreejerne og minde dyrlægen om, hvad man skal huske at spørge om. Den vil også kunne skrive journaler og meget mere.

En yderligere fordel er, at chatbotten kan oversætte til alle sprog, så dyrlægerne kan spare med kolleger i hele verden uden sprogbarrierer. Man kan også bruge ChatGPT til at svare på generelle spørgsmål om eksempelvis vacciner og lignende over telefonen.

 

Halsbånd måler dyrenes tilstand

I nær fremtid vil vi også se avancerede halsbånd, der kan måle en hunds hjernebølger og komme med et bud på, hvordan hunden har det, og give den en form for sprog til ejeren. Dermed rykker vi tættere på drømmen om at kunne kommunikere med vores dyr.  

»Der kommer meget mønstergenkendelse, man kan tolke ud fra. Med tiden vil vi også se computerchips, der kan implanteres i dyrenes hjerner. De vil kunne oversætte, om hunden er glad eller sur,« siger Liselotte Lyngsø.   

Der vil i fremtiden også ske et boom inden for helsemad og mode til dyr.  

»Der vil være et stort marked for produkter, der lover, at din hund får en smukkere pels og så videre. Der vil nærmest ikke være grænser for, hvad vi vil købe af remedier til vores kæledyr. Man kan forestille sig en decideret beauty-sektion, så hundene og kattene er flotte, når de skal ses og fotograferes til Instagram. Der kommer også flere accessories til dyr. Så et langt større udbud af seje bæreseler, cool hundetasker og meget andet.«

Og det stopper ikke der.

»Da dovenskaben også er en drivkraft for udviklingen, vil vi også se droner komme på markedet, der kan samle hundelorten op for os,« siger Liselotte Lyngsø med et grin.       

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce