Efter næsten to årtier som blandet praksisdyrlæge har Henrik Hagbard kastet sig ud i Danmarks nyeste veterinære specialefelt: Naturplejedyr.
I april i år slog Henrik Hagbard dørene op til Naturplejedyrlægen ApS, som er Danmarks første dyrlægepraksis dedikeret udelukkende til dyr i naturpleje. Efter 20 år som dyrlæge i blandet praksis på Vestsjælland har den 54-årige dyrlæge valgt at specialisere sig i et helt nyt og ofte omdiskuteret fagområde.
»Med de seneste års fokus på genoprettelse af den danske natur opstod der en stadig større efterspørgsel efter dyrlægeassistance til naturplejedyr,« forklarer Henrik Hagbard.
Han tog springet til selvstændighed efter at have arbejdet for en større dyrlægesammenslutning siden salget af den klinik, han var medejer af. Beslutningen var ikke kun faglig, men også personlig:
»Når du er klinkleder på en større klinik, så bliver det mere og mere administration, og jeg følte, at jeg kom længere og længere væk fra det praktiske. Det havde jeg rigtig, rigtig svært ved at se mig selv i. Meget af friheden i dagligdagen forsvinder jo også, når man bliver en lille del af noget stort,« fortæller han.
En usædvanlig baggrund
Henrik Hagbards vej til naturplejedyr har været alt andet end traditionel. Efter sin uddannelse som dyrlæge i 1997 startede han som forsker og underviser på det daværende Hospital for Store Husdyr i syv år. Siden fulgte 20 år i blandet landpraksis på Vestsjælland med fokus på store husdyr.
Men det var de mere eksotiske opgaver, der skulle vise sig at blive særligt værdifulde for hans nuværende speciale. Henrik Hagbard var gennem flere år dyrlæge for Cirkus Arenas elefanter, inden de kom til Knuthenborg, og han har været dyrlæge for søløver, zebraer, alpakaer, hjorte, mufloner og andre utraditionelle arter.
To studieophold hos dyrlægerne i Kruger National Park i Sydafrika har givet Henrik Hagbard indblik i den praktiske håndtering af vilde dyr, og han underviser ansatte i beredskabet i dyreredning og bruges af myndighederne til opgaver med uhåndterbare dyr.
Kombinationen af praktisk erfaring med store husdyr, eksotiske dyr og vilde arter har givet ham en unik baggrund for at arbejde med naturplejedyr. Det vil sige dyr, der holdes mere ekstensivt og ofte er mere sky og vilde end traditionelle produktions og hobbydyr.
Naturpleje møder dyrevelfærd
Naturplejedyr lever i et spændingsfelt mellem naturgenopretning og dyrevelfærd. Henrik Hagbard arbejder primært med gallowaykvæg og exmoore-ponyer, der afgræsser store naturområder for at forbedre betingelserne for biodiversiteten i den danske natur.
»Det er mit indtryk, at man godt kan kombinere naturgenopretning og god dyrevelfærd. De dyrehold, jeg arbejder sammen med, er alle indforstået med, at Dyrevelfærdsloven skal overholdes, « siger Henrik Hagbard.
Han arbejder på mere end 35 forskellige arealer alene på Sjælland og fortæller, at kombinationen af hensynet til biodiversitet og dyrevelfærd kræver nytænkende løsninger. Henrik Hagbard arbejder for eksempel med målrettet ormebehandling af enkeltdyr frem for flokbehandlinger, og behandling foregår i afgrænsede områder, så der hele tiden er medicinfri kokasser til gødningsbillerne.
Når dyrene bliver syge eller kommer til skade, står Henrik Hagbard overfor særlige udfordringer. Dyrene kan ikke nærmes, og behandling kræver derfor ofte indfangning med bedøvelsespil.
»Udfordringen for dyrlægen er, at dyrene skal undersøges i felten, mens de er sederet, og alt skal foregå, inden de vågner op igen. Inden for relativt kort tid skal det besluttes, om de kan behandles på stedet med god prognose, eller om de skal aflives.
Mere intensive behandlingsforløb med specialbeslag, boksro eller hyppige forbindingsskift er ikke muligt,« forklarer Henrik Hagbard.
En ophedet debat
Naturplejedyr er blevet et kontroversielt emne i den offentlige debat, og både dyrlæger og dyreejere oplever at blive udsat for hård kritik på sociale medier.
»Jeg har overtaget to projekter, hvor de forrige dyrlæger endte med at sige stop på grund af tonen i debatten og på grund af nogle konsekvenser lokalt, « fortæller Henrik Hagbard.
Han oplever, at folk flytter fra andre dele af landet for at starte op på en frisk, og at dyreejere har fået en meget lav tærskel for at kontakte dyrlægen på grund af det pres, de føler sig udsat for.
»Der er taget en politisk beslutning om, at naturgenopretning er noget, vi gør i Danmark. Så synes jeg også, at der er brug for, at dyrlæger deltager for at guide det i den rigtige retning, ligesom dyrlæger gør i debatten om avl af kortsnuderacer, hestesporten og forholdene i den animalske produktion,« siger Henrik Hagbard.
»Jeg arbejder ud fra, at den danske dyreværnslovgivning skal gælde for alle dyr bag hegn, uanset hvem der ejer dem,« understreger han og fortsætter:
»Jeg kunne godt ønske mig, at debatten om naturplejedyr foregik i en anden tone og på et mere oplyst grundlag end det, der ofte dominerer på de sociale medier.
Jeg har arbejdet med dyr i naturgenopretning siden 2005, og jeg møder mange dedikerede dyreejere, der ikke kunne drømme om at lade dyrene sulte eller gå uden tilsyn og dyrlægebehandlinger.«
Nye faglige udfordringer
Naturplejen bringer helt nye faglige udfordringer med sig. Dyrene lever i tæt kontakt med hjortevildt og er udsat for vektorsmitte fra myg, mitter og flåter i langt større grad end indendørs dyrehold.
»Nu hvor Bluetongue-virus har etableret sig i Danmark, har det fyldt en del den seneste tid, og hvis klimaet i Danmark bliver varmere, bliver sæsonen med smitte fra mitter og flåter længere, « forklarer Henrik Hagbard.
Han er involveret i forskningsprojekter om parasitovervågning og flåtbårne sygdomme hos naturplejedyr og håber på at være med til at udvikle bedre sundheds- og velfærdsovervågning, der kan udføres med så lidt stresspåvirkning af dyrene som muligt.
»Som dyrlæge i naturplejen skal vi navigere i en mellemting mellem zoo-dyrlæge og produktionsdyrsdyrlæge i en population af dyr, der er i tæt kontakt med den vilde dyrebestand og deres sygdomme,« siger Henrik Hagbard.
En voksende efterspørgsel Henrik Hagbards forretning er kommet godt fra start. Efter dommen i sagen om kvæget i Mols er efterspørgslen efter veterinær bistand til naturplejeprojekter øget, og mange etablerede projekter vælger at bruge dyrlæger langt mere end lovkravet foreskriver.
»Jeg kan generelt mærke en stor interesse. Der kommer nye klienter til i form af fonde, offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner. Mine lokale dyrlægekollegaer henviser også opgaver med indfangning af uhåndterbare dyr til mig, ligesom nye projekter har henvendt sig tidligt i planlægningsfasen, netop fordi de gerne ville have noget sparring med en dyrlæge,« fortæller Henrik Hagbard.
Henrik Hagbard arbejder desuden med traditionelle dyrehold med kødkvæg, får og geder samt mere utraditionelle arter som alpakaer, mufloner, hjorte og hængebuggrise.
Fremtidens naturplejedyrlæge
Henrik Hagbard håber, at dyrlæger vil komme til at spille en større rolle i naturplejeprojekter fremover.
»Ligesom dyrlægens opgaver i en zoologisk have. Det er den vej, jeg gerne vil gå,« siger han.
Han ser store muligheder for at udvikle nye diagnostiske metoder, hvor man ikke først skal indfange dyret med bedøvelsesmiddel. Projekter med kokasseanalyser, hvor man kan spore, hvilket dyr kokassen stammer fra, er allerede i gang.
Når man kan finde ud af, hvem kokassen er afsat af, kan man bruge analyser af den til enkeltdyrsdiagnostik. Det er et spændende arbejdsområde, der er nyt og unikt, fortæller Henrik Hagbard.
»Afgræsning af naturarealer er en vigtig forudsætning for bevaring af diversiteten i den oprindelige, danske natur. Men når dyr holdes bag hegn, er det en forudsætning, at de bliver passet og overvåget på en måde, som lever op til kravene i Dyrevelfærdsloven, « afslutter han.
