Dyrlægen
81 procent af de danske dyrlæger er kvinder, alligevel er det kun 50 procent af praksisejere, der er kvinder. De mandlige praksisejere har tilmed i gennemsnit en årsløn og omsætning, der er 26 procent højere, mens de på årsbasis indbetaler hele 34 procent mere til pension.

Dyrlæger kan blive bedre til at tjene penge

Der er stor forskel på, hvad kvindelige og mandlige praksisejere tjener. Ligegyldigt køn ligger det dog fast, at dyrlæger sammenlignet med tandlæger og kiropraktorer halter bagefter i forhold til omsætning.

Et netop udgivet speciale fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og CBS med titlen ’Praksisøkonomi i 2021 – En undersøgelse af økonomiske forhold og kønsfordeling i dansk dyrlægepraksis’ har set nærmere på, hvordan økonomien i danske dyrlægepraksisser har rykket sig i takt med fagets overordnede udvikling.

Specialet undersøger, hvor gode de danske dyrlægepraksisser er til at tjene penge sammenlignet med andre erhverv af sammenlignelig karakter – eksempelvis tandlæger og kiropraktorer. Det helt korte svar er, at det er de ikke ret gode til.

Branchetal viser blandt andet, at tandlæger i gennemsnit har en årsomsætning, der er to millioner kroner højere end dyrlæger, ligesom kiropraktorer ligeledes har en langt højere omsætning.

På fagmagasinet Dyrlægen synes vi, at specialet omhandler et spændende og relevant emne. Derfor har vi taget en snak med dyrlæge Freja Linn Krogh, der står bag specialet, omkring hvad hun via litteraturen og empirien har fundet frem til i sit speciale. En væsentlig forklaring skal ifølge specialet blandt andet findes i den måde, dyrlæger prisfastsætter deres ydelser på.

»Der er en klar tendens til, at især kvindelige dyrlæger takserer deres priser ud fra det, der teoretisk kaldes den konkurrencebaserede metode,« siger Freja Linn Krogh.

Ved den konkurrencebaserede metode forstås, at man lader sig inspirere af de dyreklinikker og dyrehospitaler, der ligger i nærheden. Man researcher simpelthen på, hvad de takserer de forskellige ydelser til, og så sætter man sit eget prisniveau derefter.

»Det har ifølge litteraturen den effekt, at man kommer til at konkurrere på prisen, og det er ikke altid fordrende for at sikre en ordentlig indtjening. I stedet kan dyrlægerne risikere at komme til at gå på kompromis med prisen på det arbejde, de udfører, ved at sælge sig selv for billigt,« forklarer Freja Linn Krogh.

Omvendt forholder det sig med den værdibaserede metode, der må formodes at være mere udbredt blandt tandlæger og kiropraktorer. Freja Linn Krogh har dog i sit speciale ikke undersøgt de to brancher, kun brugt dem som referenceparametre.

Den værdibaserede metode er anerkendt som en profitabel måde at fastsætte priser på, da den er baseret på idéen om, at virksomheden tager den pris, de selv vurderer matcher den værdi, de genererer for forbrugeren. Der er ikke nødvendigvis højere omkostninger forbundet med denne model.

»Den er mere baseret på praksisejers fornemmelse af, hvad en klient er villig til at betale for en ydelse, og de kvalifikationer klinikken tilbyder,« siger Freja Linn Krogh og uddyber, hvad det eksempelvis kan være, der gør, at en klient er villig til at betale mere.

»Det kan være, klinikken har et in-house laboratorium til analyse af blodprøver, som betyder, at klienten kan få hurtigere svar, eller at det udelukkende er en klinik for katte, så kattene ikke får stress af lugten af hund eller noget helt tredje,« siger hun.

 

Store kønsforskelle

Det er dog ifølge Freja Linn Kroghs undersøgelse ikke alle praksisejere, der benytter sig af den konkurrencebaserede metode, når priserne skal takseres. Der er således en klar kønsbaseret forskel på, hvordan mænd og kvinder griber det an. De mandlige praksisejere har i gennemsnit en omsætning og årsløn, der er 26 procent højere end deres kvindelige kollega, mens de på årsbasis betaler hele 34 procent mere ind på deres pensionskonto.

»Det er ret markante forskelle, og denne forskel kan muligvis forklares med, at de i langt højere grad anvender en værdibaseret metode, når de skal taksere deres priser,« siger Freja Linn Krogh.

Det skal dog ikke forstås som, at de mandlige praksisejere sætter priserne højere, for det gør de ikke. Takseringen er den samme, men mændenes tilgang til det at drive en forretning er oftest en anden, som muligvis kan forklare, hvorfor deres bundlinjer ser langt bedre ud end hos mange af deres kvindelige kollegaer.

»Mændene er måske bedre til at få mere ud af de priser, de tager. En del litteratur peger desuden på, at forklaringen muligvis ligger i, at kvinderne er mere tilbøjelige til at gå ned i pris, mens mændene med den værdibaserede tilgang er bedre til at holde fast i den værdi, de skaber for klienten og patienten,« siger Freja Linn Krogh.

Netop kvindernes tilbøjelighed til at gå på kompromis med prisen er også blevet påpeget i tidligere studier.

»De vægter det gode forhold til klienterne højere end økonomien, hvor mændenes tilgang er mere økonomisk orienteret. Nogle studier peger på, at kvinder generelt er mere tilbøjelige til at gå på kompromis. Det kunne være interessant at undersøge, om dette også gælder for kvindelige praksisejere, men det har jeg ikke haft mulighed for i mit speciale,« fortæller hun.

Tidligere studier har fundet, at en del af forklaringen på den relativ store lønforskel, er, at kvinder bruger mindre tid på arbejdet, men det er ikke en tendens Freja Linn Krogh har kunne bekræfte i sin undersøgelse.

»Ud fra mit studie er der intet, der tyder på, at kvinderne på grund af ulønnet arbejde i hjemmet, som for eksempel madlavning eller børnepasning, bruger færre timer på jobbet, hvilket tidligere studier ellers har påpeget som en mulig forklaring på lønforskellen mellem mænd og kvinder,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har heller ikke fundet, at de kvindelige praksisejere tager mindre efteruddannelse i ledelse og virksomhedsdrift. I stedet spiller karrierelængde ind, og mændene er i gennemsnit dimitteret tidligere end kvinderne.«

En anden forklaring kan være, som det også er påvist i tidligere studier, at kvinder generelt er tilfredse med en lavere løn, og dette også udmønter sig hos kvindelige praksisejere, som er villige til at gå på kompromis med deres egen årsløn, men det er ikke noget, Freja Linn Krogh har undersøgt nærmere i sit speciale.

 

Udfordrende problematik

At kvindelige praksisejere har en lavere omsætning og årsløn end deres mandlige kollegaer kan være en udfordrende problematik for dyrlægefaget, da mere end 80 procent af samtlige danske dyrlæger i dag er kvinder. Derfor er det essentielt, at dyrlæger generelt får de bedste forudsætninger for at drive forretning fremadrettet.

»Vi kan alle blive dyrlæger, men vi har også alle behov for at have muligheden for at opnå viden omkring økonomi og forretningsdrift,« siger Freja Linn Krogh, der i sit speciale har arbejdet med en teori, der kan forklare, hvorfor mænd oftere bliver praksisejere og har en større omsætning.

»Jeg har arbejdet en del med en teori, der hedder social kapital, som blandt omhandler, hvordan vi bliver påvirket af vores netværk. Det kan forklare, hvorfor mændene generelt er bedre til at forhandle løn og drive forretning. De henter inspiration hos hinanden i disse netværk, og det har en afsmittende effekt,« forklarer hun.

Det kan også være en forklaring på, hvorfor cirka 50 procent af praksisejerne er mænd, selvom mænd kun udgør 19 procent af det samlede antal dyrlæger i Danmark. Mænd bliver altså procentuelt langt oftere praksisejere, end kvinder gør, mens kvinderne er i klart overtal i dyrlægefaget som helhed. Det er nødt til at blive italesat, hvis de kvindelige praksisejere skal op på siden af deres mandlige kollegaer på parametre som omsætning, årsløn og pensionsopsparing.

»Den markante udvikling i antallet af kvindelige dyrlæger er jo sket inden for 30 år, og det er gået så stærkt, at vi ikke har nået at snakke om og have fokus på forskellene mellem kønnene i forhold til økonomi og forretningsdrift,« påpeger Freja Linn Krogh.

 

Uddannelse og netværk

Ifølge specialet er 25 procent af de kvindelige praksisejere utilfredse med deres årsindkomst. En problematik der kan gøres noget ved, hvis der tages de nødvendige tiltag, der skal til for at øge fokus på baggrunden for taksering i praksis. Tiltag bør finde sted på strukturelt niveau, mener Freja Linn Krogh

»Den Danske Dyrlægeforening kunne med fordel gøre yderligere information omkring prisfastsættelsesmetoder tilgængelig for medlemmerne. For som praksisejer er man ikke en del af det offentlige sundhedssystem, så man er dybt afhængig af de penge, der kommer ind i forretningen,« siger hun.

Et lovgivningsmæssigt krav omkring dyreforsikringer ville ligeledes kunne afhjælpe problematikken omkring økonomisk pressede og følelsesladede klienter, som både direkte og indirekte lægger pres på især de kvindelige praksisejere. En forsikring er en garanti for, at dyrlægerne ikke skal håndtere uønskede finansielle konflikter med klienterne.

Freja Linn Krogh påpeger desuden i sit speciale, at det kan være en god ide at se nærmere på indholdet af dyrlægeuddannelsen. For som det er i dag, har man som dyrlæge ingen forudsætninger for at drive sin egen praksis som en rentabel forretning, når man kommer ud fra dyrlægestudiet, og netop efteruddannelse i virksomhedsdrift og/eller ledelse har en positiv indvirkning på omsætningen i en dyrlægepraksis.

»En implementering af uddannelse i virksomhedsdrift eller økonomi kunne med fordel indgå på dyrlægestudiet, enten som en fast del eller som et tilvalgsfag. Det kunne måske være med til at øge omsætningsgraden og forberede kommende dyrlæger på et muligt liv som selvstændige erhvervsdrivende. For det er det, man er som praksisejer – erhvervsdrivende. Man skal se det som en forretning, hvor man skal tjene penge, og det er ikke ensbetydende med, at man skal gå på kompromis med behandlingen af patienterne. For ud fra mit speciale kan jeg sige, at uddannelse og viden om økonomi fremmer omsætningen i praksis,« siger Freja Linn Krogh. 

Annonce

Annonce