Dyrlægen
Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, og har blandt andet arbejdet på at få fokus på problematikken omkring veterinær- sygeplejersker og stråling.

Der er behov for ændringer og handling

Veterinærsygeplejersker udsættes i alt for høj grad for røntgenstråling i deres daglige arbejde, og det kræver handling nu og her for at ændre på denne farlige arbejdsgang. Det var det helt klare budskab, da der blev afholdt konference om fremtidens arbejdsmiljø for veterinærsygeplejersker.

»Ingen skal have kræft af at gå på arbejde, og derfor er vi samlet her i dag.«

Sådan afsluttede Sarah Hjorth Hansen, konstitueret formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, sit oplæg ved konferencen om fremtidens arbejdsmiljø for veterinærsygeplejersker på Christiansborg 8. april. Konferencen var arrangeret af Serviceforbundet og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Baggrunden for konferencen var den manglende sikkerhed i arbejdet med røntgen i veterinærbranchen. Røntgenstråling i arbejdet med røntgenfotografering af dyr er præcis lige så farlig, som strålingen er i den humane branche.

Personalet på dyrehospitaler og dyreklinikker er underlagt det samme regelsæt som personalet på sygehuse og hos tandlægerne, hvor røntgen ligeledes er en del af det daglige
arbejde, men der er en væsentlig forskel. I det humane system forlader personalet stort set altid lokalet, når der skal tages røntgenbilleder, og sådan forholder det sig ikke i veterinærbranchen, tværtimod.

»Stråler fra røntgen er usynlige, men farlige, og det er et stort problem i branchen. Mange tænker ikke på, at det er farligt, og i vores undersøgelse af veterinærsygeplejerskernes arbejdsmiljø i forbindelse med røntgen siger hele 92 procent af de adspurgte, at de sjældent eller aldrig forlader lokalet, når der tages røntgenbilleder,« sagde Sarah Hjorth Hansen fra talerstolen.

Hun lagde samtidig ikke skjul på, at det er en problematik, hun i den grad kender til fra sin egen hverdag som veterinærsygeplejerske. Hun forlader således selv kun lokalet, når der er tale om tandrøntgen, hvor dyret bliver bedøvet.

 

Vi skal ændre vaner

Ifølge Sarah Hjorth Hansen skyldes det ikke ond vilje i branchen, at der ikke er mere fokus på sikkerheden i forbindelse med røntgen. Forklaringen er nok nærmere en kultur, hvor det på grund af travlhed ofte går for stærkt.

»Som det er nu, er det nemt, og det går hurtigt, og der bliver ikke tænkt så meget over det, fordi strålerne er usynlige. Anæstesigasser kan vi for eksempel lugte, men det kan vi ikke med strålerne. Det går simpelthen i glemmebogen i en travl hverdag,« sagde hun.

Det bliver ikke bedre af, at tendensen i branchen er, at der tages flere og flere røntgenbilleder, hvilket der er flere forklaringer på.

»Det er et meget vigtigt redskab i diagnosticeringen, og så er det blevet digitaliseret. Det betyder, ar billedet kan ses på skærmen med det samme, og er det ikke som ønsket, tages der blot et nyt billede,« sagde Sarah Hjorth Hansen.

Antallet af røntgenbilleder er altså stigende, og Sarah Hjorth Hansen fortalte, at hun på meget travle dage kan have helt op til 15 røntgensessioner. Hun gør altid selv meget for at beskytte sig og bruger blyforklæde, handsker og halskrave, men det er desværre ikke en udbredt kultur.

»I den seneste bekendtgørelse om røntgenstråler er der kun krav om brug af forklæde og handsker, og det er slet ikke nok. I vores undersøgelse siger hele 13 procent, at de har oplevet at tage røntgenbilleder helt uden brug af sikkerhedsudstyr. Det er chokerende,« sagde Sarah Hjorth Hansen.

Hun mener, at brugen af halskrave som et minimum skal skrives ind i bekendtgørelsen, men også brugen af røntgenbriller bør der ses på.

»Kræft i skjoldbruskkirtlen er jo anerkendt som en arbejdsskade i veterinærbranchen, så at der ikke er krav om brug af halskrave, der beskytter området, det er hovedrystende. Vi ved også, at der er øget risiko for at få grå stær, så vi skal bruge røntgenbriller,« sagde Sarah Hjorth Hansen.

Hun bruger selv halskrave, men aldrig har brugt røntgenbriller, og det er hun langt fra den eneste, der aldrig har gjort.

»Vores undersøgelse viser, at 79 procent af de adspurgte ikke har adgang til røntgenbriller. Vi bør sikre, at alle klinikker har det nødvendige udstyr, vi skal i gang med at ændre nogle vaner,« sagde hun.

 

Fokus i EU

Sarah Hjorth Hansen gjorde det i sit oplæg klart, at der fra hendes synspunkt er mange problemer i veterinærbranchen, når det kommer til røntgen og de farlige stråler. Noget kan forklares med kultur og mangelfuld lovgivning.

»Vi ønsker, at der skal ske ændringer i bekendtgørelsen om røntgenstråler, fordi der er problemstillinger i veterinærbranchen, som der skal ændres på, og som mangler i lovgivningen,« sagde hun.

Der kan være lys for enden af tunnelen i forhold til det lovgivningsmæssige grundlag, da der i EU er fokus på problematikken. Arbejdsmiljøloven går ind under det, der kaldes et EU-kompetenceområde, hvilket inkluderer, at arbejdsmiljøloven bygger på EU-direktiver.

Sarah Hjorth Hansen holdt oplæg omkring veterinær- sygeplejerskernes hverdag.

I Europa-Parlamentet har man valgt at sætte ekstra fokus på årsager til kræft i Europa, og her er veterinærbranchen nævnt i flere vigtige dokumenter.

 »Parlamentet har fået udarbejdet en stor rapport om emnet, og der er veterinærsygeplejerskerne skrevet ind i teksten. Rapporten er sendt til Kommissionen, så det er ikke lovgivning endnu, men det vigtigste er, at veterinærsygeplejerskerne er nævnt i teksten, og jeg tror, der kommer nyt på området til efteråret eller foråret 2023,« sagde Marianne Vind (S), der er medlem af Europa Parlamentet.

Marianne Vind har også arbejdet med en ny strategi for arbejdsmiljøområdet for beskæftigelsesudvalget, og her er veterinærsygeplejerskerne ligeledes nævnt. Så der er fokus på området i EU-regi.

 

Manglende kendskab

Sarah Hjorth Hansen påpegede også, at manglende viden er en del af problemet. Den manglende viden beskrev hun blandt andet ved at henvise til undersøgelsen, hvor hele 58 procent ikke vidste, hvorvidt der var en strålingskoordinator på deres arbejdsplads, selvom det er et lovkrav, at der er en strålingskoordinator, der har ansvaret for at udbrede kendskabet til røntgensikkerhed.

»Det er vigtigt, at disse koordinatorer bliver mere synlige og får uddannelse på området, så vi kan få spredt nødvendig viden og sat endnu mere fokus på risikoen ved røntgenstråling, og jeg så også gerne, at Sundhedsstyrelsen oftere kom på besøg. Det er deres pligt og ansvar at minde arbejdsgiverne om, at vi i videst muligt omfang skal ud af lokalet,« sagde Sarah Hjorth Hansen.

Her henviste hun til blandt andet Sverige og England, hvor dyrene altid bedøves, før der skal tages røntgen. Det gør de, så personalet netop kan forlade lokalet og ikke risikerer at blive ramt af den spredte stråling.

»Jeg tænker tit på, hvor udsatte vi er, når vi holder dyrene, og når det kan lade sig gøre i England og Sverige, kan det også lade sig gøre i Danmark. Som det er i dag, er den bedste løsning, at det bliver et lovkrav, at vi beskytter os med alle de midler, der nu er, men det ville være endnu bedre, hvis vi konsekvent forlod lokalet, når der bliver taget røntgenbilleder,« sagde Sarah Hjorth Hansen. 

Annonce

Annonce