Camilla Bro Gregersen dyrker faldskærmsudspring sideløbende med uddannelsen. Nu skal hun til World Cup i Norge med sit hold.
Dyrlægestuderende Camilla Bro Gregersen er blevet bidt af faldskærmssporten i en grad, så hun nu skal deltage i World Cup sammen med sit hold, der ud over hende selv består af to andre springere. Det hele begyndte, da hun sprang sit første tandemspring, hvor hun var spændt fast på maven af en anden faldskærmsudspringer, i Australien i 2016. Camilla Bro Gregersen var taget på jordomrejse i sit sabbatår og syntes, at springet var helt særligt. »Jeg husker især den helt særlige følelse, det var, når døren i flyet åbnedes, og vi hoppede ud. Vægtløsheden og kontrasten mellem det frie fald, hvor det larmer, og du flyver med 200 kilometer i timen, til det øjeblik hvor skærmen åbner sig, og der bliver helt stille, var fantastisk. Og nydelsen ved skærmflyvningen ned,« fortæller Camilla Bro Gregersen. Da hun kom hjem fra jordomrejsen, syntes hun, at hendes bror skulle prøve at have oplevelsen af at springe i faldskærm.
Så i 2019 tog de til Herning, hvor de begge sprang et tandemspring. Da de var kommet ned, nævnte instruktøren, at hvis de syntes, at det var fedt, så var der solokurser hveranden fredag. »Jeg kan huske, at jeg tænkte, at de var rablende skøre. Jeg skulle da ikke selv springe ud af et fly. Men på vejen hjem talte jeg med min bror om, at det kunne være sjovt med en fælles aktivitet i sommerferien. Efter en uge havde vi meldt os til et solokursus,« fortæller Camilla Bro Gregersen. Kurset var et accelereret fritfaldskursus, hvor man får en pakke med teoretisk undervisning og otte spring. Derefter må man springe selv. »Jeg blev hurtigt grebet af hele faldskærmudspringsverdenen, følelsen, sporten, fællesskabet og det sociale. Der er mange fede aspekter. I dag dyrker jeg det stadig som en hobby, men det fylder klart mere i mit liv i dag, end i begyndelsen.« Camilla Bro Gregersen konkurrerer på fjerde sæson på et hold, der i år både skal til DM og World Cup. Hun er også begyndt at coache andre udøvere på himlen.
Hun vil ikke sige, at hun er blevet professionel, da hun ikke lever af det, men hun har været en tur i Florida som coach på en camp samt coachet i Norge. Grunden til, at hun er coach og ikke instruktør, bunder i, at hun underviser færdiguddannede springere i at udvikle deres færdigheder. En instruktør arbejder typisk mere med de helt nye springere.
Passer fint med dyrlægestudiet
Camilla Bro Gregersen begyndte at springe i faldskærm to år inde i dyrlægestudiet, og idet hun ikke er så glad for kulde, er det for hende primært en sommeraktivitet fra april til september. Det passer godt med studieaktiviteterne, da det er her, de fleste helligdage og sommerferien ligger. Hun er tilknyttet Faldskærmsklubben DK i Maribo på Lolland, som er den klub, der har største aktivitet i Østdanmark. Samtidig har klubben et caravanfly, der er lidt større, end de fleste andre klubbers. Når hun træner konkurrencespring med sine to holdkammerater, skal de helst benytte sig af den flytype, da den har en exitdør, som er magen til de fly, der bruges til konkurrencer.
Flyet kan have 18 springere med ad gangen, hvor de mindre kun har plads til mellem tre og fem. Camilla Bro Gregersen peger på flere forhold, når hun skal sætte ord på, hvad det betyder for hende at springe. »Jeg har altid holdt af eventyr og af at rejse. Når jeg springer ud af et fly, er det som eventyr hver gang, uden at rejse ud af landet. Følelsen af at være 100 procent til stede i nuet er skøn; du tænker ikke på opvasken derhjemme, når du hopper ud.« Hun fremhæver desuden, at hun også har fået nogle gode og tætte venner ved at springe i faldskærm. Det binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Der er plads til alle uanset baggrund – også aldersmæssigt, hvor man kan begynde, både når man er fyldt 16 eller gået på pension. Det har en stor charme, mener hun. »Hvis jeg bare sprang alene, ville jeg hurtigt miste interessen. Det er helt klart at springe sammen med andre og dele oplevelsen, der er drivkraften.« Nærmer sig 400 spring Camilla Bro Gregersen er tæt på 400 spring.
I begyndelsen var hun nervøs, men nu er hun mere fokuseret på rutiner og sikkerhed. Nu handler det mere om performance-nervøsitet, når hun har et træningsspring. Der er en risiko forbundet med faldskærmsudspring, men det kan gøres til en meget sikker sport, hvis man er opmærksom på ikke at gå på kompromis med sikkerheden og rutinerne. »Det er som regel menneskelige fejl, når der sker ulykker – og normalt ikke udstyrsmæssige. Der er to faldskærme; hovedskærmen og en reserveskærm. Desuden er der en sikkerhedsudløser, der beregner faldhastigheden og højden. Så hvis du mister bevidstheden i det frie fald, har du sikkerhedsudløseren til at redde dig.« Når Camilla Bro Gregersen træner med sit hold, dyrker de freefly, der er en artistisk form for frit falds-disciplin. Her springer hun sammen med to andre og performer sammen med en af holdkammeraterne, mens den anden er kameramand. Dommernes bedømmelse af et spring sker på baggrund af videooptagelsen. Derfor har kameramanden en meget vigtig rolle, for hvis han misser performerne, kan ingen se, hvad der foregik i luften. Det trækker også ned, hvis han for eksempel får sin hånd med i billedet.
En dans på himlen
Holdet udfører en dans på himlen, som Camilla Bro Gregersen udtrykker det. Ved konkurrencer foretager holdet syv spring, hvor de fem er en gentagen fri rutine, som holdet selv har sammensat. Der gives point efter sværhedsgrad. De resterende to spring er obligatoriske med fire faste bevægelser, som alle deltagende hold skal foretage. Træningen i luften handler mest om at øve den frie rutine og afprøve nye idéer. På jorden holder de briefinger og øver sig i opstillingen ved en kopi af flydøren. Derefter går de rundt på jorden og viser, hvad de vil gøre på himlen. Selve det frie fald tager kun 43 sekunder, hvor man skal være 100 procent på og performe.
Der springes altid fra cirka fire kilometers højde. »Det er meget afgørende at komme rigtigt ud ad flydøren. Hvis man får en skæv start, hvor man kommer væk fra hinanden, skal der bruges for meget tid på at samles i luften,« siger Camilla Bro Gregersen. Regner med en sidsteplads Forventningerne til placeringen ved World Cup er meget lave. »Vi regner med en sidsteplads. Alt andet vil vi være ovenud lykkelige for. Vi er et nyt hold med unge springere, de to andre på holdet har henholdsvis 600 og 1.100 spring på cv’et. Vores konkurrenter har måske sprunget op mod 2.000 træningsspring sammen på deres hold. De amerikanske og franske hold har et helt andet budget, hvor springerne bliver betalt. Mens vores union ikke har haft midler til at støtte os i år. Så det er begrænset på en SU, hvad vi kan finde af midler.« Når man først har sit udstyr og grunduddannelsen, koster det 250 kroner per spring. Så det løber op, hvis man springer seks til otte gange på en dag. »Der har ikke været et dansk hold med til World Cup i disciplinen freefly i de seneste tre år, så vi syntes, det kunne være fedt at få Danmark repræsenteret igen.
Vi deltager også for at få oplevelsen og erfaringen samt for at møde nogle af verdens bedste faldskærmsspringere ved Worldcuppen, der finder sted i august i Voss i Norge.« Styrker målrettetheden I forhold til dyrelægestudiet mener Camilla Bro Gregersen, at hendes faldskærmsudspring styrker hendes målrettethed. Hun har også tidligere dyrket meget sport, blandt andet håndbold, så hvis der er noget, hun går op i, vil hun gerne arbejde hårdt for det. Hendes forventninger til fremtiden er at afsætte tid til både dyrlægefaget og faldskærmsudspring. Camilla Bro Gregersen skal i gang med at skrive speciale efter sommerferien – men tager ellers fremtiden, som den kommer. Hun er således ret åben over for, hvad hun vil beskæftige sig med som færdiguddannet dyrlæge. Det kan både være kvæg, andre store dyr og smådyr. Hun har også taget forsøgsdyrskursus, som måske kan åbne nogle døre for at arbejde forskningsrelateret. »Jeg holder døren åben og har ikke lagt mig fast på det ene eller det andet. Derfor vil jeg heller ikke udelukke at være faldskærmsudspringer på fuldtid i en periode,« siger hun.
