DYRLÆGEN har lanceret et nyt podcastunivers under navnet ‘Dyrlægens Podcast’.
Podcasten dækker en bred vifte af emner inden for dyrlægebranchen – fra de seneste branchetendenser og ledelse til juridiske aspekter som eksempelvis kliniksalg.
Det er et professionelt medieformat, der i første omgang henvender sig til dyrlæger og veterinærpersonale.
Det er intentionen senere at udvide podcasten til også at indeholde emner, der henvender sig til dyreejere.
Formålet med podcasten er at skabe en platform, hvor faglig viden og erfaring deles og diskuteres på tværs af branchen, og hvor professionelle kan få adgang til inspirerende og praktisk indsigt.
De to første afsnit i en serie af flere kommende er allerede i luften med advokat Bo Vilsgaard som gæstevært.
Her kommer han hele vejen rundt om emnet ’Køb og salg af klinikker’ i selskab med to af de største aktører på markedet: VetGruppen og Evidensia.
Der er meget mere i vente – kommende episoder vil tage fat på temaer som ledelse i veterinærpraksis, nye teknologier i branchen, markedsføring og branding samt tips til effektiv drift af dyrlægeklinikker.
Hver serie i Dyrlægens Podcast sponsoreres af eksterne aktører som klinikker, forsikringsselskaber, medicinalvirksomheder og leverandører, hvilket sikrer relevant og professionelt indhold for lytterne.
For sponsormuligheder eller samarbejde kontakt JJ Kommunikation, Jan B. Jensen på Tlf. 4659 0550 eller mail jj@jjkommunikation.dk, for at få mere information om deltagelse i et afsnit eller en serie i podcasten.