World Molecular Imaging Congress med fokus på alternativer til forsøgsdyr | Læs de seneste nyheder og fagartikler

Dyrlægen
World Molecular Imaging Congress blev i år afholdt i Salt Lake City, og blandt de mange emner var der i år fokus på skanning af NAMs som supplement til levende forsøgsdyr. Her er det artiklens forfatter, der er blevet fotograferet under konferencen. Foto: Mie R. Dollerup, AU.

World Molecular Imaging Congress med fokus på alternativer til forsøgsdyr

Prækliniske skanninger af såkaldte NAMs er blevet et nyt forskningsredskab i mange laboratorier. Forsøgsdyrene bliver her suppleret med skanninger af vævskulturer, organoider og organ-on-a-chip.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, dr.med.vet., Aarhus Universitetshospital

I begyndelsen af september 2026 blev der i Salt Lake City i USA afholdt den årlige konference World Molecular Imaging Congress (WMIC2026), som traditionelt har stor fokus på prækliniske skanninger af forsøgsdyr. Det havde den også i år, men som noget nyt og spændende var mange forskergrupper begyndt også at anvende skanningsmetoderne til at undersøge alternativer til levende dyr, de såkaldte NAMs. NAM står her for New Approach Methodologies, om end nogle oversætter det til Non-Animal Methodologies.

Fra forsøgsdyr til biologiske modeller

Ideen bag NAM er, at man erstatter levende forsøgsdyr med alternativer, blandt andet levende vævskulturer, organoider eller organ-on-a-chip. Organoider er små versioner af et organ, der er opbygget in vitro, og som derfor besidder nogle af organets funktioner og egenskaber. Det samme er tilfældet med organon-a-chips, som er små chips beklædt med organspecifikke celler.

Disse alternativer sparer naturligvis levende dyr for forsøgene, men kan også have de oplagte fordele, at cellerne oftest stammer fra mennesker og at species-forskelle derved elimineres. Omvendt repræsenterer NAMs stærkt reducerede systemer, der ikke kan afspejle hele organismens mange fysiologiske funktioner.

Konferencens første dag gik med en sektion, der havde fokus på netop skanning af sådanne NAMs, og andre indlæg fulgte de følgende dage.

NAMs som et supplement snarere end et alternativ

Den første taler, Alphonsus NG, fra Utah Universitet indledte med et hårrejsende eksempel på noget, der kan gå galt: Man ville i London teste det immunodulerende teststof TGN1412 på seks frivillige forsøgspersoner. Stoffets sikkerhed var forud undersøgt i makakaber, og forsøgspersonerne fik kun en femhundrededel af den dosis, der var sikker at anvende i aberne. Alligevel blev forsøgspersonerne meget syge efter ganske få minutter. Lykkeligvis overlevede alle den massive cytokinstorm, som de utilsigtet blev udsat for.

Hvordan kunne det ske, når lægemidlet havde været testet i flere dyrearter forud og var fundet sikkert? Sandsynligvis skyldes forskellene mellem mennesker og testaberne blot, at de var forskellige på 4 aminosyrer i SD28, som var lægemidlets mål.

Alphonsus NG argumenterede for, at dette måske kunne have været opdaget på forhånd, hvis der havde været inkluderet NAMs i de prækliniske undersøgelser forud for afprøvningen i mennesker. For så havde man anvendt menneskeceller og derved kommet udenom species-forskelle mellem aber og mennesker.

Hans ærinde var ikke, at NAMs skulle erstatte dyreforsøgene, men blot bruges som et supplement til dem for at opnå ekstra sikkerhed. Dette råd er i tråd med den praksis, som de amerikanske myndigheder i Food and Drug Administration (FDA) i dag anlægger på prækliniske forsøg med testmedicin forud for afprøvning på frivillige forsøgspersoner.

Myndighederne åbner for NAM

Senest har FDA i marts i år udgivet: General Considerations for the Use of New Approach Methodologies in Drug Development. FDA opremser forsøgsdyr som en af flere muligheder, når de skal evaluere og godkende afprøvningen af nye teststoffer.

Stofferne vil naturligvis også fremover blive afprøvet og sikkerhedstestet i forsøgsdyr, men myndighederne åbner for, at andre metoder også kan inddrages i relevant omfang.

De alternative metoder behøver ikke være fuldt validerede, men der skal naturligvis i hvert enkelt tilfælde foreligge evidens for, at den anvendte metode er relevant i det pågældende tilfælde. Altså at den giver supplerende og relevant information af betydning for vurderingen af stoffernes sikkerhed.

På konferencen blev der givet adskillige eksempler på, hvordan man kan supplere sine dyreforsøg med skanninger af NAMs – ofte med optiske metoder og sideløbende eller forud for dyreforsøgene, og på en måde så de forskellige metoder giver relevant, supplerende information.

Annonce

Annonce

Annonce

Læs de seneste nyheder og fagartikler
Oversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige.