Mads Knold og Cecilie Knold er blevet medejere af Årslev Dyreklinik, hvor de sammen med fædrene Peter Knold og Steffen Knold vægter uafhængigheden og den faglige specialisering højt.
Det ligger måske i generne, men det var aldrig et krav. Da Cecilie Knold og Mads Knold valgte at læse til dyrlæge og efterfølgende søge »hjem« til klinikken i Årslev, var det drevet af lysten til det faglige fællesskab og den særlige ånd, der præger en familievirksomhed. Ved årsskiftet 2024/2025 blev der tilføjet to ekstra Knold’er på ejerskiltet, da de to officielt trådte ind i ejerkredsen af Årslev Dyreklinik A/S.
Det markerer tredje generation i den fynske klinik, der har udviklet sig fra at være en klassisk blandet landpraksis til i dag at være et topmoderne smådyrshospital med 470 kvadratmeter faciliteter og avancerede diagnoseredskaber som CT-scanner.

En naturlig overgang
For de to nye medejere har det været vigtigt, at generationsskiftet ikke skete over natten. Cecilie Knold, der blev uddannet i 2019, og Mads Knold, der blev færdig i 2021, har begge arbejdet på klinikken i flere år som ansatte dyrlæger, før de købte sig ind.
»Det er en proces, der tager mange år. Mads og jeg ved jo ikke nødvendigvis fra dag ét, hvordan man driver en virksomhed eller agerer som chef. Ved at gøre det over en længere periode, hvor Peter og Steffen stadig er aktive, kan vi lære alt det med økonomi og ledelse løbende,« forklarer Cecilie Knold.
Mads Knold supplerer:
»Det har ikke været et pres fra familien. Men man er jo vokset op med det, og så bliver man enten skræmt væk, eller også synes man, det er superfedt. For os faldt det meget naturligt, og vi har begge haft et ønske om at blive en del af det.«
Friheden til at vælge
I en tid, hvor store kapitalfonde og kædedannelser præger dyrlægebranchen, har familien Knold truffet et bevidst valg om at forblive selvstændige. Beslutningen bunder i en stærk tro på den faglige frihed og den nære kontakt til både personale og patienter.
»Det giver en kæmpe frihed, at vi selv kan bestemme. Vi bliver ikke dikteret af et kontor et andet sted, der siger, hvad prisen skal være, eller hvordan vi skal bygge. Hvis vi synes, vi skal investere i en ny maskine, så gør vi det, fordi vi mener, det giver mening fagligt,« siger Mads Knold.
Han anerkender, at de store kapitalfonde kan tilbyde økonomisk slagkraft, men understreger, at familien har fundet en vej, hvor investeringer stadig er mulige.
»Det handler om at finde den gyldne middelvej og vælge de rigtige investeringer. Vi har for eksempel købt en progesteronmåler, som kan forudsige, hvornår en tæve har ægløsning. Det var dyrt, men det har givet os sindssygt mange kunder inden for reproduktion,« fortæller Mads Knold.
En af de større investeringer er klinikkens CT-scanner, som gør det muligt at stille præcise diagnoser på alt fra svulster til komplekse knoglebrud. Scanneren tiltrækker også henvisninger fra andre klinikker.
»Vi får henvisninger fra samarbejdsklinikker, hvor vi scanner deres patienter, og så kommer de tilbage til deres egen dyrlæge bagefter. Så vi får både vores egne patienter og de henviste,« forklarer Cecilie Knold.
Faglig udvikling
Selvom Årslev Dyreklinik stadig fungerer som en klassisk familiedyrlæge, hvor man kan få vaccineret sin hund, bevæger klinikken sig i retning af øget specialisering. Peter Knold er fagdyrlæge med særlig interesse for hjertesygdomme og medlem af Ekko-gruppen, mens Steffen Knold er fast dyrlæge hos Odense Zoo og Fjord&Bælt i Kerteminde og har specialiseret sig i eksotiske dyr og zoo-dyr.
Den vej agter den yngre generation at fortsætte.
»Vi kan det meste, men det er klart, at vi bevæger os i retning af mere specialisering. Det er også den vej, branchen går,« siger Mads Knold.
Samtidig fastholder de ønsket om at være en bred klinik.
»Vi er stadig en familiedyrlæge, hvor man kan få de almindelige behandlinger. Men internt kan vi fordele patienterne, så de bliver behandlet af den, der har mest erfaring på området,« siger han.
Cecilie Knold er i gang med videreuddannelse inden for tandbehandling, mens Mads Knold arbejder med kirurgi og billeddiagnostik. Derudover videreføres eksisterende specialer inden for blandt andet hjertesygdomme og eksotiske dyr.
»Vi bygger videre på det, der allerede er, samtidig med at vi udvikler nye områder,« siger Cecilie Knold.
Klinikken prioriterer også uddannelse af nye fagfolk, fortæller de. De har fem veterinærsygeplejerskeelever på klinikken, og arbejdet med eleverne er en integreret del af hverdagen.
»Det er både en hjælp i det daglige og noget, vi gerne vil bidrage med. Eleverne udvikler sig hurtigt og bliver en vigtig del af teamet,« siger Mads Knold.
Samtidig ser de det som et ansvar over for branchen.
»Man er med til at uddanne fremtidens sygeplejersker, og det har værdi for hele faget,« siger Cecilie Knold.

Knold, der især arbejder med kirurgi og billeddiagnostik.
Adskiller privatliv og praksis
Når fire familiemedlemmer arbejder så tæt sammen, kunne man frygte, at søndagsfrokosten kun handlede om journaler og medicinpriser. Men her har familien fundet en balance.
»Vi prøver faktisk at lade være med at snakke alt for meget klinik, når vi ses privat. De andre i familien, der ikke er dyrlæger, bliver jo også trætte af det. Selvfølgelig kan vi vende en sjov case, men vi vil også gerne snakke om andre ting,« siger Mads Knold med et smil.
Selvom generationsskiftet først blev markeret officielt med en reception i foråret 2026, er retningen for klinikken allerede tydelig. Fokus er ikke nødvendigvis på vækst i størrelse, men på faglig udvikling.
»Vi har en størrelse, der passer os rigtig godt. I stedet vil vi gerne blive endnu dygtigere på de områder, vi arbejder med,« siger Mads Knold.
På længere sigt ser de en klinik med endnu tydeligere specialer og stærkere kompetenceområder blandt medarbejderne.
»Det kan være inden for hud, intern medicin eller andre områder, hvor vi kan udvikle os yderligere,« siger Cecilie Knold.
Samtidig fastholder de grundlaget for klinikken.
»Vi vil stadig være en uafhængig klinik med fokus på faglighed og nærhed til både patienter og ejere.«
Og én beslutning er ikke til forhandling:
»Det kommer aldrig til at blive en kæde.«

central del af hverdagen.



