Veterinary Consultant – Field Sales Jylland

For e-vet a/s søger vi en dynamisk og løsningsorienteret Veterinary Consultant til Jylland. Omdrejningspunktet er opsøgende løsningssalg til og løbende servicering af dyreklinikker og dyrehospitaler med primært fokus på tekniske apparater og udstyr til bl.a. narkose, respiration, diagnostik, analyse mv.

Baggrund
E-vet a/s har en stærk position som totalleverandør til den danske veterinærbranche – særligt dyreklinikker og dyrehospitaler. Forretningen har to hovedområder – dels salg af et bredt sortiment af kvalitetsprodukter og -udstyr og dels kursusvirksomhed med fokus på uddannelse og formidling af nyeste faglige viden og udvikling i veterinærbranchen. Produktsortimentet består af et omfattende program af forbrugsartikler, instrumenter og tilbehør, som kunderne fortrinsvist indkøber via webshop og kontakt med internt salg. Samtidig føres et større program af kapitalvarer, bl.a. udstyr til narkose, respiration, diagnostik, analyse og operation. Disse produkter kræver en større grad af rådgivning både i forbindelse med salg, finansiering og anvendelse.

Stillingen
Stillingen som Veterinary Consultant har du fokus på salg af kapitalvarerne, som typisk er tekniske og/eller elektroniske apparater og udstyr. Der er tale om løsningssalg, hvor du i tæt dialog med kunden og med dit bagland på kontoret skal tilbyde de produkter og løsninger, som giver størst værdi for den enkelte kunde.

Salgsprocessen vil ofte handle om, at du – via tæt dialog med kunden – kan identificere og italesætte de værdier og optimeringsmuligheder, som kunden opnår ved at investere i udstyr fra e-vet. Du skal derfor kunne sætte dig ind i forretningsgangen og vilkårene på klinikkerne og koble denne indsigt med den enkelte kundes situation og behov, så du tilbyder de bedste og mest værdiskabende løsninger for kunden.

Som et naturligt led i den løbende servicering af dine kunder er det samtidig vigtigt, at du får en grundlæggende viden om de øvrige produktkategorier i sortimentet.

Du får en alsidig hverdag med stor og tæt kundekontakt, daglig dialog med kolleger på hovedkontoret og en høj grad af selvstændighed i forhold til at planlægge dine indsatser og kundebesøg. Du refererer til salgschefen og vil have tæt samarbejde med ham, teknisk support, internt salg og ikke mindst konsulenten med ansvar for Sjælland/Fyn.

Kandidaten
For at få succes i stillingen skal du have en løsningsorienteret tilgang til salgsarbejdet og være i stand til at sælge og rådgive med afsæt i værdiskabelse for kunden.

Konkret lægges der vægt på, at du:

Har erfaring med opsøgende salg og rådgivning til klinikker og/eller hospitaler – eller alternativt erfaring fra dyrlægepraksis og en udadvendt, sælgende personlighed.
Har erfaring med salg og servicering af tekniske apparater til brug i klinikker, laboratorier og hospitaler – eller alternativt har praktisk erfaring med brug af tekniske apparater i dyrlægepraksis.
Har god teknisk flair.
Er en selvstændig, opsøgende og resultatorienteret type, som motiveres af udvikling og vækst.
Er en god kommunikator og relationsbygger, som forstår værdien af god service og nærhed til kunden.
Har en kreativ og nytænkende tilgang, som gør dig i stand til at spotte nye salgsmuligheder både hos potentielle og eksisterende kunder.
Er struktureret og systematisk i dit arbejde og evner at prioritere kunder, indsatsområder og din egen tid optimalt.
Som person er du både opsøgende, energisk og resultatorienteret, en struktureret og detaljeret planlægger af dine egne indsatser og en kompetent og seriøs rådgiver i forhold til dine kunder.

Du arbejder selvstændigt og målrettet, og trives i en rolle, hvor du arbejder ud fra hjemmekontor og har en stor del af din kommunikation med kolleger via telefon, teams og mail. Du er samtidig en udpræget holdspiller, som deler viden, information, kontakter mv. med dine kolleger, og altid har fokus på, hvad der tjener de fælles mål og interesser bedst muligt.

Løn og vilkår
Der arbejdes med udgangspunkt i hjemmekontor.
Kandidaten skal være bosiddende i Jylland eller vestlige del af Fyn.
Der tilbydes en attraktiv lønmodel med fast gage, pensionsordning, bonus og bil.

CV og ansøgning
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

E-vet
E-vet blev grundlagt i 1993, er beliggende i Haderslev og har 24 medarbejdere. Virksomheden er totalleverandør til veterinærbranchen, hvor man har en unik position som leverandør og samarbejdspartner til dyrlæger, klinikker og dyrehospitaler. E-vet er stærke inden for handel med og udvikling af veterinære produkter samt videreuddannelse af den veterinære branche. I vores kursuscenter formidler vi ny viden om den aktuelle udvikling i den veterinære verden, mens vores produktsortiment sikrer at vores kunder har adgang til de bedste produkter på markedet.

E-vet indgår i den amerikanske koncern Covetrus, der er en af verdens største udbydere af animalcare produkter og services til veterinærklinikker, og koncernen beskæftiger i alt 5.500 medarbejdere world wide.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Anders Bundgaard
ab@csas.dk
Tlf.: 27879455

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

E-vet A/S, stilling: Veterinary Consultant

Adresse: Ole Rømers Vej 26, Haderslev, 6100

Opslået: 12-01-2023

website: evet.dk

Kontaktperson

Anders Bundgaard

Tlf.: 2787 9456

E-mail: ab@csas.dk