Brøndby Dyreklinik søger Aut. Veterinærsygeplejerske

Vi søger en ny kollega til vores dejlige team. Bliv en del af en hyggelig klinik med skønne kollegaer og klienter, som vi har kendt igennem mange år.

Her på klinikken har sygeplejerskerne stort ansvar og medbestemmelse. Der er ingen vagter eller rengøring, og der er gode muligheder for kurser og efteruddannelse. Klinikken kan tilbyde diverse konsultationer, mulighed for videreudredning med in-house IDEEXlaboratorie, digital røntgen, ultralyd og laserbehandlinger. Vi udfører standardoperationer samt tandbehandlinger.

Vi har meget fokus på at gøre klinikken så stressfri som mulig for klienterne og deres kæledyr, og tilbyder derfor specielle ”hold i hånd” tider, når kæledyret skal bedøves. Vi forventer, at du er serviceminded, fleksibel, udadvendt, imødekommende, mødestabil og klar til at blive del af en stærkt team. Hvis du har interesse for receptionsarbejde, laboratorie, røntgen og foder, er det et plus.

Det er vigtigt for os, at vi hjælper hinanden i løbet af dagen og bidrager til at give vores klienter den bedste oplevelse, når de er her.

Vi er lige nu 4 dyrlæger, 4 sygeplejersker, 1 dyrlægestuderende og 1 klinikmedarbejder.

Er du interesseret?

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer med mulighed for tilpasning af timer og med start 1. juni eller efter aftale. Du er velkommen til at kontakte klinikken på 436333808 mellem kl. 8.00 og 17.00 (fredage kl. 16.00) eller skrive til os på info@broendbydyreklinik.dk

Brøndby Dyreklinik, stilling: Aut. Veterinærsygeplejerske

Adresse: Kirkebjerg Parkvej 32, 2605 Brøndby

Ansættelsesdato: 01-06-2024

Opslået: 16-05-2024

website: broendbydyreklinik.dk/

Kontaktperson

Brøndby Dyreklinik

Tlf.: 3633 3808

E-mail: info@broendbydyreklinik.dk