Dyrlægen

Ambitiøs dyrlæge søges snarest muligt til Evidensia Næstved Dyrehospital

Har du nogle års erfaring inden for smådyrsområdet og interesserer du dig for tandpatienterne så har vi brug for dig til at udvide vores team med yderligere en kollega.

Vi ser gerne at du enten har en efteruddannelse indenfor tandspecialet eller at din interesse og faglighed ligger der. I din ansøgning må du derfor gerne beskrive dine interesseområder og evt. efteruddannelse samt din motivation for at søge stillingen hos Evidensia Næstved Dyrehospital. Vi ser meget gerne, at du bor eller har lyst til at bo i nærområdet.

Som en del af en større international koncern ønsker vi at tiltrække de helt rigtige kandidater, der udover høj faglighed tillige besidder menneskelige kompetencer, der indbyder til samarbejde både lokalt og på tværs af vores enheder.

Engagement, god energi, faglig sparring og god arbejdsmoral er nøgleord i vores hverdag, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer således i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling. Videreuddannelse er et vigtigt element i ansættelsen, hvor vi løbende afholder kurser hen over året for at styrke vores faglighed. 

Som medarbejder på Evidensia Næstved Dyrehospital vil du blive en del af et super team af dygtige kollegaer, der hver dag samarbejder og deler viden med patienten i centrum både internt på klinikken og med alle vores øvrige kollegaer på tværs af Danmark. Vi har det sjovt sammen og har et rigtig godt arbejdsklima, som vi alle sammen bidrager positivt til.

Arbejdstiden vil ligge på 30-37 timer + vagt.    

Vil du vide mere om Evidensia så besøg vores hjemmeside

https://evidensia.dk/dyreklinik/evidensia-naestved-dyrehospital/

og vil du høre mere om stillingen, så kontakt vores teamleder Louise Stoltenberg 50 60 73 69. 

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt på nedenstående link https://jobportal.evidensia.dk/

Vi glæder os til at høre fra dig.

Evidensia Næstved Dyrehospital, stilling: Dyrlæge

Enggårdsvej 2, Næstved, Region Sjælland, Danmark

Opslået: 20-06-2022

website: evidensia.dk/dyreklinik/evidensia-naestved-dyrehospital/

Kontaktperson

Louise Stoltenberg

5060 7369