Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet har i august officielt åbnet Center for Veterinær Simulation, der med færdighedslaboratorier i Taastrup og på Frederiksberg giver dyrlægestuderende mulighed for at træne praktiske færdigheder.
Baggrundsstøj fra en ventilation, et let klik fra en dør, ellers stilhed. Klokken er 23.15, og vi befinder os i Taastrup i det ene af to færdighedslaboratorier, der udgør Center for Veterinær Simulation.
Her befinder en veterinærstuderende sig i et kontrolleret simulationsmiljø. Hun øver anlæggelse af venekateter på en anatomisk model, hvor en cykelslange fungerer som analog til en venestruktur hos hest. Øvelsen kan gentages, til hun føler sig sikker i proceduren, hvilket muliggør fejl og læring uden dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.
Som et tænkt eksempel, men dog en realistisk gengivelse af den hverdag dyrlægestuderende på Københavns Universitet træder ind i. Efter en gradvis og succesfuld opstart af færdighedslaboratorierne i dagtid, er modeller og aktiviteter nu samlet i Centeret, der er placeret i lokaler på hhv. Taastrup Campus og Frederiksberg Campus Den officielle åbning af Centeret 28. august i år bød blandt andet på åbningstale af dekan Bente Stallknecht, reception, rundvisning og ikke mindst mulighed for, at gæsterne kunne afprøve simulationsmodellerne.
»På Institut for Klinisk Veterinærmedicin arbejder vi hele tiden for at skabe et trygt læringsmiljø for de studerende. Vi oplever årgange, der er mere usikre på deres færdigheder, og som stiller høje krav til sig selv og deres praktiske kunnen. Her er færdighedslaboratorierne en god måde at lære på, hvor de studerende kan gentage øvelsen, indtil de oplever at være sikre,« siger centerleder, lektor og dyrlæge Tina Møller Sørensen.
Hun står i spidsen for at videreudvikle centret, som allerede tæller 31 individuelle stationer i Tåstrup og 30 stationer på Frederiksberg, hvor studerende kan træne alt fra basal suturering og bandagering til mere komplekse procedurer som ultralydsscanning, fødselshjælp og drægtighedsundersøgelser.
24/7-færdighedslaboratorium i Taastrup
Forud for det komplette center, som er en realitet i dag, er mange timers innovativt arbejde. For mere end 20 år siden startede nu lektor emerita Rikke Langebæk ‘Bamselaboratoriet’, hvor veterinærstuderende for eksempel kunne øve sig i at anlægge urinvejskateter, sonde og suturere uden risiko for dyrene.
I foråret 2025 åbnede færdighedslaboratoriet på Frederiksberg Campus så i en ny udgave, som et 24/7 færdighedslaboratorie med fokus på familiedyr. Da det kliniske stordyrsområde i 2008 flyttede fra Frederiksberg Campus til nye faciliteter i Taastrup, plantedes frøet til et lille færdighedslaboratorium på Universitetshospitalet for Store Husdyr. Fra oprindeligt at have otte stationer, er der i dag mere end 30, og med sin egen dedikerede bygning er det muligt at skabe et helt unikt miljø med ubegrænset adgang for veterinærstuderende.
»Centeret på tværs af Frederiksberg og Taastrup er en del af instituttets flerårige strategi for simulationsområdet, hvori også indgår forskning og videre udvikling,« fortæller lektor Julie Fjeldborg, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, der er leder af færdighedslaboratoriet i Taastrup.
Træningen, de studerende tilbydes, ligger i tråd med den europæiske veterinæruddannelses akkredittering-sinsttitution, EAEVE, (European Associationof Establishments for Veterinary Education), der har et mål om ‘never first time in a live animal’.
»Vi giver nu de studerende mulighed for at træne 24/7, inden de som en del af deres kliniske uddannelse skal udføre en procedure på et levende dyr,« fortæller Julie Fjeldborg videre. Et af de centrale elementer er den ubegrænsede adgang. For første gang har de studerende mulighed for at træne deres praktiske færdigheder døgnet rundt, året rundt.
»Det gør, at de studerende kan øve sig i trygge rammer, og kan lave fejl, uden at nogen, hverken dyret eller den studerende lider skade. De studerende træner færdighederne ind på rygraden, inden de skal i klinikken og håndtere levende dyr,« fortæller Julie Fjeldborg.
Cykelslanger og IKEA-genbrug
Et af centrets mest bemærkelsesværdige træk er den kreative tilgang til at skabe så virkelighedstro modeller som muligt til en rimelig pris. Hvor avancerede købsmodeller sjældent er billige, har centrets undervisere og medarbejdere specialiseret sig i at finde løsninger i byggemarkeder og møbelhuse.
»I begge færdighedslaboratorier er tilknyttede undervisere og medarbejdere, som er afsindigt innovative. De går i byggemarkeder og andre butikker for at købe dele til modellerne, De både inspirerer og henter inspiration fra lignende faciliteter i udlandet
og udvikler hele tiden konceptet. Her er det kun fantasien, der sætter grænsen,« fortæller Julie Fjeldborg.
Den ’hjemmesyede’ tilgang gør det ikke alene muligt at skabe en bred vifte af træningsscenarier, men også at tilpasse og forbedre modellerne ud fra de studerendes og de kliniske underviseres feedback.
Vi giver nu de studerende mulighed for at træne 24/7, inden de som en del af deres kliniske uddannelse skal udføre en procedure på et levende dyr.
Julie Fjeldborg, lektor, leder, færdighedslaboratoriet, Institut for Klinisk Veterinærmedicin i Taastrup.
Etik og bæredygtighed
Ud over den pædagogiske gevinst er centret et afgørende etisk og bæredygtigt værktøj, der helt i tråd med det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi reducerer brug af forsøgsdyr i undervisningen.
Dette er ikke bare et ønske, men et aktivt krav fra den europæiske akkrediteringsorganisation, EAEVE (European Association of Establishments for Veterinary Education), som skal sikre, at alle veterinæruddannelser i Europa lever op til fælles standarder.
»EAEVE har meget fokus på brug af forsøgsdyr i undervisningen og reduktion af det. Vejen frem er at træne på modeller, og så først bagefter kan man begynde at træne på de levende dyr,« forklarer Julie Fjeldborg. Tina Møller Sørensen supplerer:
»Vi har for eksempel skåret ned til næsten en fjerdedel af de grise, vi brugte til operationsøvelser for nogle år tilbage på et af vores kurser. Simpelthen fordi vi i stedet kan bruge simulationsmodeller og aflivede familiedyr, som ejere har doneret til undervisningen, og det fungerer lige så godt i forhold til det, de studerende skal lære.«
Fra teori til klinik
For de studerende kan overgangen fra teori til den kliniske hverdag være stor.
»De studerende synes mange gange, det er svært, når jeg som erfaren kliniker og underviser siger til dem, at ’det skal I nok blive gode til’. I begyndelsen er det helt naturligt at tvivle på sine praktiske kompetencer. De har brug for at opleve succesen ved at øve sig gentagne gange, inden de står som nye dyrlæger i praksis,« siger Tina Møller Sørensen.
Her er simulationscentret en uundværlig brobygger. Det giver mulighed for at opretholde og forfine de praktiske færdigheder i den periode, hvor teorien ellers dominerer.
»Inden du står med en patient, hvor du skal kastrere en hund, kan du sige: ’Nå, men jeg har faktisk lige brug for at øve mig i at ligere og suturere igen’. Så kan de øve sig lige så mange gange, de har behov for« forklarer Tina Møller Sørensen.
Det har en direkte, positiv effekt på dyrevelfærden i undervisningen, understreger hun:
»Jo mere sikker de studerende er i, hvordan de skal agere omkring dyr og håndtere et kateter eller tage en blodprøve, jo kortere tid skal vi bruge på proceduren, når vi sammen står med de levende patienter på Universitetshospitalerne. På den måde mindsker vi både ubehag og stress for det levende dyr og den studerende, men øger sikkerheden for os alle, der står omkring især de store dyr.«
Forskning i undervisningens effekt
Et af de mest ambitiøse perspektiver for det nye center ligger ikke bare i undervisning, men i forskning. For hvordan ved man egentlig med sikkerhed, at simulationstræning virker? Rikke Langebæk, som grundlagde simulationstræning på den danske veterinæruddannelse, har vist, at simulation har positive effekter på de studerendes indlæring og tryghed i læringsmiljøet.
»I stedet for at ’vi tror, det her vil fungere’, så vil vi gerne objektivt evaluere effekterne,« siger hun. Med støtte fra instituttets ledelse er der derfor blevet bevilget en dedikeret PhD-stilling tilknyttet centret. Stillingens primære opgave bliver at forske i undervisningsmetodernes effekt og videnskabeligt undersøge, hvad der virker.
»Med en PhD-studerende skal vi undersøge vores undervisningsmetoder nærmere for fortsat at forskningsbasere brugen af simulationsmodellerne, og hvad det egentlig giver de studerende, « siger Tina Møller Sørensen.
Forskningsområderne vil blandt andet være at kortlægge de såkaldte ‘dag-1-kompetencer’. Hvad forventer arbejdsgiverne i klinisk praksis egentlig af en nyuddannet dyrlæge? Desuden vil forskningen formentlig omfatte udfordringer i overgangen fra
studie til praksis samt perspektiverne for nye simulationsmetoder, herunder virtual reality (VR), til træning af både tekniske færdigheder og kommunikation.
»VR har mange spændende perspektiver. Hvis man nu havde nogle scenarier med virtuelt venteværelse eller stald, hvor man kunne stå og tale med ejeren og dermed øve kommunikationen med. Man kunne også forestille sig, man står og opererer og ser anatomien i dyrene i 3D. Der er mange kreative tanker derude, « siger Tina Møller Sørensen.
